Når du har haft et høreapparat i fire år og skal søge om et nyt, kalder man det genudlevering af høreapparat.
Vær opmærksom på, at du tidligst kan søge om høreapparater én måned før, du er berettiget til et nyt tilskud fra regionen (efter fire år).
Når du har haft høreapparat tidligere, er det ikke nødvendigt at kontakte lægen først. Dog bør du kontakte en øre-næse-halslæge for en vurdering af din hørelse i forbindelse med genudlevering af høreapparater, hvis du har oplevet en svær forværring af hørelsen.
Har du høreapparat via det offentlige?
Ansøgningsskema findes på regionens hjemmeside, eller du kan få hjælp hos Høreafdelingen i Slagelse Kommune.
Ansøgningsskema på regionens hjemmeside
Har du høreapparat via en privat udbyder med tilskud?
Ved genudlevering af private apparater med tilskud kan du henvende dig hos din udbyder, som sørger for at søge om tilskud til apparaterne.