Børn med motoriske og sansemotoriske udfordringer

Dit barn kan få en sansemotorisk vurdering fra en fysioterapeut eller ergoterapeut med særlig viden om børn. I relevante tilfælde kan vi tilbyde et kortere opfølgningsforløb på den træning, I udfører hjemme, samt eventuelt et kortere træningsforløb på Sorø Sundhedscenter.

Oplever du f.eks. at dit barn:

  • Ikke vil ligge på maven eller har en favoritside at kigge til
  • Har problemer med amning
  • Ikke bryder sig om specifikke konsistenser af mad, får brækfornemmelser eller har svært ved at synke maden
  • Bemærker, ser og hører ALT!
  • Ikke bryder sig om mærkerne i tøjet eller syningerne i strømperne
  • Ofte har svært ved at falde i søvn om aftenen (over 1 time)
  • Vågner mange gange, hver nat
  • Virker overstimuleret eller meget udtrættet efter skole, børnehave e.l.
  • Sidder uroligt eller har svært ved at koncentrere sig
  • Har alderssvarende svært ved f.eks. at hoppe, balancere, spille bold, tegne eller spise med bestik

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.

Er du i tvivl?

Tal med dit barns skole eller daginstitution, om de oplever nogle af de samme udfordringer, som du, og om de finder det relevant at sende en henvisning til ergo- eller fysioterapi til børn.

Er du fortsat i tvivl, kan du kontakte Sorø Sundhedscenter.

Når dit barn henvises til Sorø Sundhedscenter, bliver I inviteret til en samtale på Sorø Sundhedscenter. Der kan være ventetid.

Vi tager udgangspunkt i den henvisning, der er lavet. Hvis det er faglig relevant, tilbyder vi forskellige undersøgelser eller tests af dit barn.

Tilbuddet hos Sorø Sundhedscenter indeholder rådgivning og vejledning til, hvad I som forældre, daginstitution, skole eller andre nære personer omkring dit barn kan gøre. Der udarbejdes en skriftlig vejledning.

Hvis vi vurderer det fagligt relevant, kan vi tilbyde et kortere opfølgningsforløb på den træning, I udfører hjemme, samt eventuelt et kortere træningsforløb på Sorø Sundhedscenter.

Som forælder skal du kontakte den mest relevante af følgende, som kan henvise til Sorø Sundhedscenter:

Barnets skole, daginstitution, dagpleje, sundhedsplejerske, sagsbehandler, logopæd, familiehuset eller PPR.

Hvis dit barn er tilknyttet en kommunal daginstitution, vil de eventuelt selv kunne opstarte en indsats ved den motorikansvarlige pædagog.

Går dit barn på et af kommunens Supercentertilbud, vil dit barn allerede være tilknyttet Sorø Sundhedscenter, med mindre I har fravalgt det. Tal med barnets kontaktperson i Supercenteret.

Hvornår kan et barn indstilles til Sorø Sundhedscenter?

Hvis du oplever et barn der:

  • Sidder uroligt, når I skal spise
  • Har svært ved at koncentrere sig
  • Generelt har motorisk uro, især ved stillesiddende aktiviteter
  • Kunne have mundmotoriske udfordringer ifm. spisning og amning
  • Har svært ved at sove om natten eller til lur om dagen eller generelt sover for lidt
  • Der ikke udvikler sig alderssvarende
  • Reagerer voldsomt, når tingene ikke lykkes, eller når I ændrer i en plan
  • Virker til let at overstimuleres

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.

Hvad skal du som fagperson gøre?

Tal med barnets forældre, hvis du oplever det relevant at lave en henvisning.

Herefter skal du som fagperson udfylde en henvisning til Sorø Sundhedscenter:

Henvisning til Sorø Sundhedscenter

Er du som fagperson i tvivl og har brug for faglig sparring kan du kontakte en børneterapeut, hver onsdag kl. 12-13 på tlf.: 5787 7161

Du udfylder henvisningen i samarbejde med forældrene eller på baggrund af forældrenes oplysninger og jeres oplevelser.

OBS! For børn i kommunale dagsinstitutioner skal indstillingen udfyldes eller godkendes af institutionen i forhold til økonomi.

Der kan være ventetid.

Kontaktinfo

Sorø Sundhedscenter

Adresse
Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø

Åbningstider
Telefontid man-fre 8-10

Senest opdateret 16-11-2023