Sådan søger I om at blive gift

Uanset om I skal giftes på rådhuset, i en kirke eller i udlandet, skal begge parter udfylde en ægteskabserklæring. For at blive gift skal I som hovedregel være fyldt 18 år.

Sådan gør I:

  • Den ene af jer skal starte ansøgningen
  • Tryk på ”Udfyld ægteskabserklæring”
  • Log ind med dit NemID/MitID
  • Følg vejledningen
  • Den anden part vil derefter modtage et link i Digital Post, som skal følges, for at gøre ansøgningen færdig.

Kommunen får først ægteskabserklæringen, når I begge har underskrevet med NemID/MitID.

Udfyld ægteskabserklæring med MitID 

Du får brug for dit personnummer.

Hvem kan udfylde ægteskabserklæringen?

I kan udfylde ægteskabserklæringen, hvis I:

  • er danske eller nordiske statsborgere,
  • eller har permanent opholdstilladelse i Danmark
  • eller har tidsubegrænset opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen

Hvis det ikke gælder for jer, skal I i stedet gå til henvende jer til Familieretshuset.

Læs mere om, hvordan I ansøger om at blive gift hos Familieretshuset

Når I har udfyldt ægteskabserklæringen, laver kommunen en prøvelsesattest, som er bevis på, at I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. 

I kan skrive ønsker om tid og sted på ægteskabserklæringen. Alternativt kan I ringe på tlf.: 5787 6000, så vi kan aftale nærmere.

Læs mere om betingelser for ægteskab på borger.dk

Har I en prøvelsesattest fra anden kommune eller fra familieretshuset og ønsker en borgerlig vielse i Sorø, skal I indsende:

  • Jeres prøvelsesattest
  • Navnene på jeres to vidner
  • Ønske med dato og sted
  • Skrive, om I har ønsket navneændring
  • Et telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med jer

Når I har udfyldt ægteskabserklæringen, laver kommunen en prøvelsesattest, som er bevis på, at I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. 

Læs mere om betingelser for ægteskab på borger.dk

Hvis I skal vies uden for kommunen, i en kirke eller i et andet godkendt trossamfund, får I tilsendt prøvelsesattesten i jeres digitale postkasse.

Prøvelsesattesten skal I aflevere til den myndighed, som skal foretage vielsen.

Attesten er gyldig i fire måneder efter, at den er blevet udstedt.

Når I bliver gift, kan I tage hinandens mellem- og efternavne. I skal søge om navneændring i den kommune eller det sogn, I bor i. Er du fødselsregisteret i Sønderjylland, skal du sende blanketten til den kommune, hvor din fødsel er registreret.

Ansøgningen skal sendes senest 15 dage før datoen for vielsen.

Det er gratis at ændre efternavn, hvis I ændrer navn senest tre måneder efter vielsen. I får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort (sygesikringsbevis). Offentlige myndigheder, der trækker oplysninger fra CPR, f.eks. SKAT, får automatisk besked om jeres navneændring.

Sådan gør du:

  • Tryk på ”ansøg om at ændre navn” 
  • Tryk på videre
  • Log ind med MitID
  • Følg vejledningen

Ansøg om at ændre navn med MitID

Du skal have følgende papirer klar:
Fødsels- og dåbsattest eller fødsels- og navneattest.

Skriv sikkert til os

Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.

Send digital post med MitID

Du kan forvente et kvitteringssvar fra os inden for 10 hverdage.

Kontaktinfo

Borgerservice
Ring til 5787 6000 og spørg efter Borgerservice
Åbningstider på rådhuset
  • Man-ons 10-13
  • Tors 10-17
  • Fre 10-13
Senest opdateret 29-09-2023