Bestil sundhedskort

Det gule sundhedskort er din dokumentation for, at du har ret til sundhedsydelser i Danmark.

Sundhedskortet giver dig ret til gratis behandling hos din læge og hos en speciallæge. Sundhedskortet skal medbringes ved besøg hos læge, tandlæge, fysioterapeut, apotek osv.

Hvis du har mistet dit sundhedskort, eller det er gået i stykker, skal du bestille et nyt kort digitalt.

Kortet bliver sendt til dig i løbet af 14 dage.

Sådan gør du:

  • Tryk på ”Bestil sundhedskort”
  • Log ind med MitID
  • Følg vejledningen 

Bestil sundhedskort

Du får brug for CPR- nummer, MitID og betalingskort.

Sundhedskortet giver dig ret til sundhedsydelser. På kortet står dit navn, cpr-nummer og kontaktoplysninger til din læge.

Det er også muligt at downloade et digitalt sundhedskort. Det digitale sundhedskort giver de samme rettigheder som det fysiske sundhedskort.

Sundhedskortet skal medbringes, når du er ved:

  • læge
  • speciallæge
  • tandlæge
  • tandplejer
  • fysioterapeut
  • fodterapeut
  • kiropraktor
  • psykolog
  • apotek
  • sygehus
  • kommunen

Alle med bopæl i Danmark er omfattet af sundhedsloven og får et sundhedskort.

Du skal bestille nyt sundhedskort digitalt.

Du kan også bestille et nyt sundhedskort til dit hjemmeboende barn, indtil det fylder 18 år.

Er du over 15 år, kan du selv bestille et nyt sundhedskort. Det kræver, du har MitID.

Selvbetalt nyt sundhedskort

Det koster 225 kr. (2024), at få et nyt sundhedskort, bl.a. hvis:

  • sundhedskortet er blevet væk
  • sundhedskortet er under 4 år gammelt og ødelagt
  • du ønsker at skifte læge eller sikringsgruppe
  • du skifter navn, og navneskiftet ikke sker i forbindelse med indgåelse af ægteskab - i nogle kommuner kan det dog også være gratis for andre, der skifter navn . 

I de fleste kommuner betaler du dit nye sundhedskort med Visa/Dankort. Hvis du ikke har et Visa/Dankort, skal du kontakte din kommune for at finde ud af, hvordan du betaler for dit nye sundhedskort.

Gratis nyt sundhedskort

Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:

  • det er det første sundhedskort der udstedes til dig
  • du overgår fra hvilende sikret, fx når du ophører med værnepligt
  • du flytter til ny adresse
  • din læge lukker sin praksis eller din læges praksis deles i flere
  • du skifter navn ved ægteskab. Bemærk at navneskiftet skal ske i forbindelse med vielsen, dvs. senest 3 måneder efter vielsesdatoen. I nogle kommuner kan det også være gratis ved navneskifte af andre grunde.
  • du bliver 15 år og ønsker at skifte læge (kun gratis hvis lægeskiftet sker senest 60 dage efter din 15 års fødselsdag)
  • hvis du ændrer cpr-nummer
  • sundhedskortet er over 4 år gammelt, og der er brud eller revner i kortet
  • der er en defekt ved magnetstriben, der ikke skyldes forkert opbevaring eller brug af kortet.

Du får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort, medmindre kortet er i stykker/eller der er en defekt ved magnetstriben. Her skal du selv henvende dig til din kommune, som kan bestille et nyt kort til dig.

Hvis du vil klage over kommunens afgørelse om det gule sundhedskort eller gruppeskift, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager inden fire uger efter, du har modtaget afgørelsen fra kommunen.

Indhold fra borger.dk

Kontaktinfo

Borgerservice
Ring til 5787 6000 og spørg efter Borgerservice
Åbningstider på rådhuset
  • Man-ons 10-13
  • Tors 10-17
  • Fre 10-13
Skriv sikkert til os

Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.

Send digital post med MitID

Du kan forvente et kvitteringssvar fra os inden for 10 hverdage.

Nyttige links

Måske er dette noget for dig?

Senest opdateret 17-11-2023