Tilbuddet er åbent. Det betyder, at du bare kan møde op - du behøver ikke at tale med din sagsbehandler først.
Formålet med værestedet er at støtte og inspirere dig til at få indhold og trivsel i hverdagen, samt at skabe grobund for netværk. Vi lægger stor vægt på ansvarlighed og respekt for hinanden og huset.
Medarbejderne i huset er altid opmærksomme på brugernes velbefindende. Ved mistrivsel bliver du tilbudt en samtale eller anden hjælp.
Vi arbejder tæt sammen med aktivitets- og dagtilbuddet Netværket i Dianalund.
Aktiviteter
Aktivitetshuset har en bred vifte af spændende tilbud. Du kan selv få stor indflydelse på udbuddet, ved at deltage i husmøder, hvor vi lytter til dine ønsker.