Rådighedspuljen

Tilskud til fritids- og idrætsaktiviteter

Formålet med Rådighedspuljen er at understøtte idræts- og fritidsaktiviteter i Sorø Kommune. Der kan søges til nye initiativer, udviklings- og samarbejdsprojekter, enkeltarrangementer eller indkøb af materiel eller rekvisitter. Det tilsigtes at puljemidlerne uddeles, så de dækker bredt inden for forskellige målgrupper, geografisk spredning og forskellige idræts- og fritidsaktiviteter.

Kriterier:

  • At nytænkning inden for idræts- og fritidsaktiviteter er en væsentlig del af de aktiviteterne der ansøges om.
  • At der er en klar sammenhæng mellem aktiviteterne og Sorø Kommunes Kultur og Fritidspolitik.
  • At der ved tilbagevendende aktiviteter arbejdes på at det på sigt kan gennemføres uden tilskud fra Sorø Kommune.
  • At aktiviteterne, når relevant, så vidt muligt forholder sig til grøn omstilling og bæredygtighed.

Kultur og Fritidsudvalget lægger desuden vægt på:

  • Aktiviteter for børn og unge.
  • Aktiviteter med tværgående samarbejder.
  • Eventuelle tidligere bevillinger.

Søg Rådighedspuljen på Foreningsportalen

Puljen kan søges af foreninger, klubber og enkeltpersoner der understøtter idræts- og fritidsaktiviteter.

  • arrangementer, der ikke er åbne for offentligheden
  • almindelig drift
  • tilskud til private personers deltagelse i foreningslivet/kontingenter
  • fortrinsvis kommercielle arrangementer
  • sociale foreninger (henvises i stedet til §18 midler)
  • Lokalråd / Borgerforeninger (Henvises til Lokalrådspuljen under Økonomiudvalget)  aftenskoler

Rådighedspuljen åbner d. 15. januar. Ansøgningsfrist er d. 1. februar.

For at søge puljen skal du oprette dig i foreningsportalen. 

Hvis du er ny bruger, skal du huske at oprette dig i god tid, da du skal godkendes, inden du kan søge puljerne. 

Et par råd når du søger via foreningsportalen:

  • Brug google-chrome som browser
  • Arbejd ikke for længe i kladden uden at gemme
  • Upload alle bilag i PDF og navngiv dem uden mellemrum, specialtegn og punktum

Opret dig på foreningsportalen

  • Pengene udbetales først når der er indsendt regnskab for arrangementet/aktiviteten
  • Der skal indsendes regnskab og evaluering senest 3 måneder efter arrangementet/projektet er afholdt. 
  • Projektet/arrangementet/aktiviteten skal gennemføres i overensstemmelse med det, der er oplyst i ansøgningen.
  • Hvis ansøger ikke opfylder ovenstående, kan Sorø Kommune kræve, at tilskuddet betales tilbage
  • Hvis du modtager støtte, skal du lægge din aktivitet i KultuNaut.
Senest opdateret 27-11-2023