Puljen til kulturelle formål

Tilskud til kulturaktiviteter

Formålet med puljen til kulturelle formål er at understøtte arrangementer, aktiviteter og projekter inden for det kulturelle område i Sorø Kommune, der understøtter et rigt og levende kulturliv. Det tilsigtes, at puljemidlerne uddeles, så de dækker bredt inden for forskellige målgrupper, geografisk spredning, samt kulturelle udtryksformer og genrer.

Kriterier:

  • At kulturel nytænkning er en væsentlig del af de aktiviteter der ansøges om.
  • At der er en klar sammenhæng mellem aktiviteterne og Sorø Kommunes Kultur- og Fritidspolitik.
  • At der ved tilbagevendende aktiviteter arbejdes på, at det på sigt kan gennemføres uden tilskud fra Sorø Kommune.
  • At aktiviteterne, når relevant, så vidt muligt forholder sig til grøn omstilling og bæredygtighed.

Kultur og Fritidsudvalget lægger desuden vægt på:

  • Aktiviteter for børn og unge.
  • Aktiviteter med tværgående samarbejder.
  • Eventuelle tidligere bevillinger.

Søg puljen til kulturelle formål på Foreningsportalen

Puljen til kulturelle formål kan søges af foreninger, institutioner eller enkeltpersoner, der ønsker at bidrage til et rigt og levende kulturliv i Sorø Kommune. Ansøger kan eks. være et teater, spillested, orkester, kor, kunstnere, museer, kulturelle foreninger eller lign.

  • arrangementer, der ikke er åbne for offentligheden
  • almindelig drift 
  • tilskud til private personers deltagelse i kulturlivet/kontingenter
  • egne udgivelser med henblik på salg/indtægt
  • fortrinsvis kommercielle arrangementer
  • lokalråd (henvises til udviklingspuljen under lokalråd)

Ansøgningsfrist er den 1. februar

For at søge puljen skal du oprette dig i foreningsportalen. 

Hvis du er ny bruger, skal du huske at oprette dig i god tid, da du skal godkendes, inden du kan søge puljerne. 

Et par råd når du søger via foreningsportalen:

  • Brug google-chrome som browser
  • Arbejd ikke for længe i kladden uden at gemme
  • Upload alle bilag i PDF og navngiv dem uden mellemrum, specialtegn og punktum

Opret dig på foreningsportalen

Hvis du får støtte, skal du være opmærksom på at:

  • Pengene udbetales først når der er indsendt regnskab for arrangementet/aktiviteten
  • Der skal indsendes regnskab og evaluering senest 3 måneder efter arrangementet/projektet er afholdt. 
  • Projektet/arrangementet/aktiviteten skal gennemføres i overensstemmelse med det, der er oplyst i ansøgningen.
  • Hvis ansøger ikke opfylder ovenstående, kan Sorø Kommune kræve, at tilskuddet betales tilbage

Hvis du modtager støtte, skal du også lægge din aktivitet i KultuNaut.

Senest opdateret 23-09-2025