Udtagning af lavbundsjorde

Lavbundsjorde indeholder store mængder organisk materiale, som døde planterester, der er rige på kulstof. Når disse jorde drænes og dyrkes, frigives kulstoffet som CO2, hvilket bidrager betydeligt til udledning af drivhusgas. Faktisk står lavbundsjorde for omkring en tredjedel af landbrugets samlede CO2-udledning i Danmark.

Det man gør i projektet, er at afbryde dræn, så jorden faktisk bliver mere våd, men også får sin oprindelige fugtighed. Det er den, der gør markerne svære at dyrke, men som giver bedre betingelser for dyre- og plantelivet.

Nej, formålet med projektet er, at vandstanden optimalt set kommer til at stå 20-30 cm under terræn i sommerhalvåret, fordi det er her, man opnår den største CO2-reduktion. Det er dog ikke alle steder, det kan lade sig gøre at opnå dette niveau. Så nogle steder vil der blive mere tørt end dette mål.

Forløbet består af tre faser: ansøgning, forundersøgelse og etablering.

Når du har fået tilsagn til forundersøgelse har du 2 år til at få den udført. Derefter kommer der en etableringsfase, der må tage op til 4 år. Samlet set må hele processen tage max. 6 år, men den kan gøres på kortere tid.

Har du et landbrug, kan det være økonomisk fordelagtigt at omlægge lavbundsjorde, da disse ofte er svære og dyre at dyrke. Du får hjælp fra kommunen i hele processen og bliver kompenseret økonomisk.

Omlægning af landbrugsjord kan også beskytte grundvandet, da der ikke bruges pesticider og gødning, som kan forurene grundvandet. Biodiversiteten øges og hjælper med at bevare truede arter. For almindelige borgere betyder mere natur flere muligheder for rekreation og naturoplevelser.

Alt efter hvilken ordning, du søger, vil der være faste takster eller en værditabsmodel, som sætter et lokalt niveau for kompensation.

Faste takster

82.500 kr. pr. hektar for omdriftsjord

35.500 kr. pr. hektar for permanente græsarealer

4.500 kr. pr. hektar for arealer med beskyttet natur

Værditabsmodellen

Her beregner man ud fra, hvad jorden var værd inden et lavbundsprojekt, og hvad den er værd efter realiseringen af et projekt. Differencen udgør kompensationen. Her indregner man også lokale jordprisforhold m.m.

Jorden kan stadig bruges til græsning af dyr, at slå hø og til jagt.

Ja, området vil stadig kunne bruges til jagt. Projektet kan give naturen bedre vilkår, og der vil derved kunne opnås bedre og måske mere natur på arealerne. På sigt kan det også resultere i bedre jagtmuligheder.

Vil du ansøge om et lavbundsprojekt på din jord alene, skal du søge ordningerne enten hos Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen eller Klimaskovfonden.

Klima-lavbundsprojekter hos Miljøstyrelsen

Lavbundsprojekter hos Landbrugsstyrelsen

Ny ordning hos Landbrugsstyrelsen - permanent ekstensivering

Klimaskovfonden efterår 2024

Du kan få gratis hjælp til ansøgningen fra konsulenter hos fx VKST og SEGES.

Find konsulent

Er I flere lodsejere, der går sammen om et projekt, kan Sorø Kommune hjælpe med hele projektforløbet. Kommunen vil være tovholder og holder styr på ansøgningsproces, økonomi, rådgivere m.m. Denne procedure er nemmest for dig som lodsejer med god mulighed for medbestemmelse undervejs. 

Hvis I er flere lodsejere, der går sammen omkring et særligt stort område på over 50 hektar, kan I også kontakte Naturstyrelsen, som vil være tovholder på projektet og guide jer igennem.

Lavbundsprojekter og den grønne Trepart har rigtig meget med hinanden at gøre.

I Den grønne Trepart er hovedformålet at tage landbrugsjord ud af drift. Dette har en række effekter alt efter hvor den jord der udtages ligger.

Hvis landbrugsjorden ligger langs med ådale eller i drænede moser er det stor sandsynlighed for at der er tørv eller tørverester i jorden.

Tørv i moser og vådområder har gennem mange, mange år været under nedbrydning, fordi man har drænet jorden og gravet tørv, for at kunne drive landbrug, dyrke grøntsager og brænde af.

Alt dette er med til at udlede drivhusgasser til atmosfæren.

Ved at genoprette områderne i forbindelse med et lavbundsprojekt kan den negative udvikling vendes, så områderne igen kan være med til at binde CO2 i jorden. Det sker, når man hører op med at dyrke arealerne og i stedet gør dem vådere.

Tørv binder CO2 rigtigt godt, når det er dækket at vand i en jorddybde på mellem 20-30 cm fra overfladen, hvilket bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser.

I arbejdet med den grønne Trepart skal 140.000 ha med lavbundsarealer og tørv findes på landsplan og udtages af landbrugsdrift.

I Sorø kommune er målet at finde ca. 3300 ha, hvor der i dag er landbrugsdrift og omlægge dem til natur igen, ved at lade dem indgå i et lavbundsprojekt eller et naturprojekt.  

Læs mere om Grøn Trepart