Lavbundsprojekter og den grønne Trepart har rigtig meget med hinanden at gøre.
I Den grønne Trepart er hovedformålet at tage landbrugsjord ud af drift. Dette har en række effekter alt efter hvor den jord der udtages ligger.
Hvis landbrugsjorden ligger langs med ådale eller i drænede moser er det stor sandsynlighed for at der er tørv eller tørverester i jorden.
Tørv i moser og vådområder har gennem mange, mange år været under nedbrydning, fordi man har drænet jorden og gravet tørv, for at kunne drive landbrug, dyrke grøntsager og brænde af.
Alt dette er med til at udlede drivhusgasser til atmosfæren.
Ved at genoprette områderne i forbindelse med et lavbundsprojekt kan den negative udvikling vendes, så områderne igen kan være med til at binde CO2 i jorden. Det sker, når man hører op med at dyrke arealerne og i stedet gør dem vådere.
Tørv binder CO2 rigtigt godt, når det er dækket at vand i en jorddybde på mellem 20-30 cm fra overfladen, hvilket bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser.
I arbejdet med den grønne Trepart skal 140.000 ha med lavbundsarealer og tørv findes på landsplan og udtages af landbrugsdrift.
I Sorø kommune er målet at finde ca. 3300 ha, hvor der i dag er landbrugsdrift og omlægge dem til natur igen, ved at lade dem indgå i et lavbundsprojekt eller et naturprojekt.
Læs mere om Grøn Trepart