Hvor må du plante skov?
Sorø Kommune er inddelt i følgende områder for skovrejsning:
- Skovrejsningsområder – her er det generelt tilladt og tilskyndet at plante skov.
- Områder, hvor skovrejsning er uønsket – her kræver det dispensation fra kommunen at plante skov.
- Øvrige områder – uden for de to ovennævnte typer kan skovrejsning stadig finde sted, så længe du overholder de øvrige regler.
Du kan se områdetyperne på Sorøkortet.
Regler og begrænsninger
Uanset områdetypen gælder der en række regler for skovrejsning:
- Du må ikke plante skov i beskyttet natur eller inden for beskyttelseslinjer ved:
- Fortidsminder
- Søer og vandløb
- Det er dit ansvar, at anmelde projektet efter miljøvurderingsloven (VVM), hvis skoven er 0,5 ha eller større
Brug Sorøkortet til at se, om dit projekt berører beskyttede områder.
Sådan anmelder du skovrejsning
Du skal anmelde dit skovrejsningsprojekt via Byg og Miljø, hvis skoven er 0,5 ha eller større.
Du skal bruge:
- Ejendommens adresse
- Matrikelnummer og ejerlav
- Kortbilag med skovens placering (gerne luftfoto)
- Arealets størrelse i ha
- Beskrivelse af planlagte bevoksninger/træarter
- Oplysning om nuværende arealanvendelse
Sådan gør du:
- Gå til Byg og Miljø – Anmeld skovrejsning
- Klik på ”Start nyt projekt” under boksen ”Start din ansøgning”
- Log ind med MitID
- Under punktet ”Ansøgninger – Hvad skal du lave i dit projekt?” skal du skrive "VVM Anmeldelse" i søgefeltet
Anmeld skovrejsning i Byg og Miljø
Alternativ mulighed
Du kan også vælge at sende oplysningerne på en mail til: landzone@soroe.dk
Send en e-mail for at få et ansøgningsskema (word)
Kontakt os, hvis du er i tvivl om processen eller reglerne.