Ny virksomhed og iværksætter

Hvis du er iværksætter, overvejer at flytte din virksomhed til Sorø Kommune, etablere en filial eller måske være del af et kontorfællesskab, vil vi gerne hjælpe dig på vej. 

Vi giver dig én samlet indgang til kommunen og sætter dig i kontakt med de rigtige folk, som kan hjælpe dig med fx byggetilladelse, miljøgodkendelse eller med at skaffe arbejdskraft.

Sorø Kommune ligger midt på Sjælland ved motorvejens afkørsel 37 og med gode togforbindelser både vestpå og til København. Sorø Erhverv kan også hjælpe med at finde ledig jord eller ledige lejemål i kommunen, så din virksomhed kan nyde godt af den centrale beliggenhed.

Endelig glæder vi os til at byde dig velkommen i vores stærke, lokale erhvervsnetværk, hvor du både kan møde fremtidige samarbejdspartnere, deltage i faglige arrangementer og branchenetværk. 

Er du iværksætter?

Går du med en idé til et nyt produkt eller ydelse og overvejer du at starte virksomhed i Sorø, kan du hos Sorø Erhverv få vejledning og sparring. Som iværksætter øger du din chance for at lykkes med din virksomhed, hvis du sørger for at få kompetent sparring og vejledning i processen.

Sorø Erhverv tilbyder individuel vejledning, sparringsforløb, iværksætterkurser, samt erhvervsfagligt netværk for solo-selvstændige. Vi kan vejlede dig om alt det, der vedrører opstart af virksomhed - fx forretningsplan, budget osv.Vi kan også sætte dig i kontakt med relevante myndigheder eller rådgivere, som kan hjælpe dig i opstartsfasen. 

Læs også om kurser for iværksættere

Laila B Carlsen
Laila B. Carlsen
Erhvervschef
Nicklas Pandell
Niklas Pandell
Erhvervskonsulent
Ditte Pi Christensen
Ditte Pi Christensen
Erhvervskonsulent