Erhvervsnetværk

Sorø Erhverv faciliterer en række erhvervsfaglige netværk, som er åbne for alle kommunens virksomheder og gratis at deltage i.

Det er, som alt andet hos Sorø Erhverv, gratis at deltage i vores netværk. Hvis du vil vide mere om de enkelte netværk, så kontakt os gerne på erhverv@soroe.dk.

For virksomheder med op til to ansatte. Netværket er delt op i tre grupper med 12–15 deltagere i hver. Grupperne er ikke opdelt efter brancher eller fag og mødes typisk én gang om måneden fra kl. 8.15–10.00. Der er i øjeblikket venteliste, men du er velkommen til at kontakte os for at høre mere. Se kontaktinfo længere nede.

 

Elev- og lærlingenetværket er en arbejdsgruppe bestående af lokale virksomhedsejere og -ledere, der sammen med Sorø Erhverv arbejder på, at flere unge mennesker får øjnene op for erhvervsuddannelser.

Netværket arrangerer og afholder sociale arrangementer for elever og lærlinge i Sorø Kommune, som skal være med til at gøre det endnu mere attraktivt at være elev eller lærling i Sorø Kommune. Arrangementerne er for alle virksomheder - både private og offentlige - i Sorø Kommune, som har elever eller lærlinge. 

Det er typisk eftermiddags- og aftenarrangementer, der begynder omkring kl. 15 og varer nogle timer. Arrangementerne har blandt andet stået på ølsmagning, foredrag, rundvisning på virksomheder, bowling med efterfølgende spisning og bytur m.v.

Hold øje med Sorø Erhvervs Erhvervsarrangementer eller tilmeld dig Sorø Erhvervs nyhedsbrev, så er du sikker på at få invitationerne og være opdateret. Du kan selvfølgelig også skrive til os på erhverv@soroe.dk.

 

 

Dækker alt inden for oplevelsesøkonomi og turisme. Ca. 25 virksomheder deltager i netværket, som mødes ca. seks gange årligt.

 

Industrinetværket har i øjeblikket deltagelse af 10 virksomheder, der arbejder inden for industrien. Netværket mødes ca. seks gange årligt.

 

ESGnetværket er oplagt til dig, som arbejder med - eller skal til at arbejde med - ESG-rapportering i praksis. Det kan være, at du er ansat som decideret ESG-koordinator eller har fået ansvaret for at virksomheden bliver klar til at lave en CO2- eller ESG-rapport. 

Vi oplever, at mange ESG-ansvarlige står lidt alene med opgaven. Derfor har vi oprettet netværket, hvor di kan sparre med ligesindede om konkrete udfordringer og problemstillinger i forbindelse med indsamling af ESG-data, valg af værktøjer, eventuelt valg af rådgiver, opstilling af ESG-rapport og meget mere. 

Netværket mødes hver anden måned - gerne ude hos en af virksomhederne, der er repræsenteret i netværket. 

Kunne du tænke dig at være en del af netværket, så send en mail til erhvervs- og bæredygtighedskonsulent Niklas Pandell på nipa@soroe.dk eller ring på 21 82 13 47. 

 

Laila B Carlsen
Laila B. Carlsen
Erhvervschef
Nicklas Pandell
Niklas Pandell
Erhvervskonsulent
Karen Plesner
Karen Plesner
Erhvervskonsulent (barselsvikar)
Ditte Pi Christensen
Ditte Pi Christensen
Erhvervskonsulent (på barsel)