Virksomhedspraktik er et praktikforløb, hvor du i en tidsbegrænset periode arbejder i en privat virksomhed eller i en offentlig organisation. Du får ikke løn, men fortsætter på din ydelse (fx dagpenge/kontanthjælp).
Undervejs i din praktikperiode skal du stadig søge det antal job, som du har aftalt med os i jobcentret.
Kontakt dit jobcenter, hvis du vil i virksomhedspraktik.
Hvis du selv har kontakt til en spændende virksomhed
Hvis du har fået at vide af os i jobcentret, at du kan komme i virksomhedspraktik, er du velkommen til selv at lave en aftale med den virksomhed, du ønsker at komme i virksomhedspraktik hos.
Vi i jobcentret skal dog godkende aftalen.