Hvis du bliver syg

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af din egen sygdom, eller hvis du er kommet til skade.

Du skal bo i Danmark og betale skat af din indtægt for at modtage sygedagpenge.

Der er forskellige regler for, hvornår og hvordan du modtager sygedagpenge.

Bemærk, at selvbetjeningsløsningen kan drille på visse ældre mobiltelefoner. Hvis du oplever problemer, så anvend hellere en PC med en opdateret browser.

Ledig, lønmodtager eller selvstændig?

Når du er ledig, kan du få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark. Men der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

Derudover skal du have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan som ledig opfylde beskæftigelseskravet, hvis du opfylder følgende betingelse:

  • Du ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke var blevet syg.

Du kan også opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.

Registrer dit fravær på jobnet

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt, og senest to timer efter at din arbejdstid er begyndt, med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære el.lign.

Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker. I nogle tilfælde, hvor der er en fyldestgørende begrundelse for den sene anmeldelse, er din arbejdsgiver alligevel forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag. Sådan en begrundelse kan være, at du på grund af helbredsmæssige årsager, fx ved hospitalsindlæggelse, ikke er i stand til at overholde tidsfristen.

Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene.

Se mere på Borger.dk

Som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark.

Der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

Se mere på Borger.dk

Ring til os

Omstilling - spørg efter afdeling

5787 6000

Skriv til os

Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert (borger)

Skriv sikkert (virksomhed)

Skriv mail til soroe@soroe.dk

 

Telefontider

Mandag: 9:00-15:00

Tirsdag: 9:00-15:00

Onsdag: 9:00-15:00

Torsdag: 9:00-16:00

Fredag: 9:00-13:30