Når du har ferie eller skal aflyse et besøg

Læs, hvad du skal gøre for at flytte eller aflyse en aftale med hjemmeplejen.

Der kan være situationer, hvor du er nødt til at aflyse, hvor hjemmeplejerne er forsinkede eller du skal på ferie. Her kan du læse, hvad du skal gøre og hvilke regler, der gælder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du er forhindret i at holde dine aftaler med plejepersonalet, forventer vi, at du ringer og melder afbud. 

Aflyser du selv, kan du desværre ikke få et besøg som erstatning, medmindre hjemmeplejen vurderer, at det er nødvendigt.

Du kan få helhedspleje under dit ophold i Sorø Kommune, hvis du er bevilget til det i din hjemkommune. Du skal blot kontakte Visitationen i din hjemkommune og bede dem bestille hjælpen hos os.

Det er vigtigt, at du gør det i så god tid som muligt. Gerne mindst 14 dage før, så vi kan nå at planlægge hjælpen.

 

Du kan få helhedspleje i en anden kommune, hvis du opholder dig der i en afgrænset periode. Det kan fx være i forbindelse med et ferieophold.

Det er din midlertidige kommune, der beslutter, hvilken hjælp du kan få.

Du skal ringe til Visitationen her i kommunen for at aftale nærmere.

Kontakt Team Ældre i Visitationen

  • Mail: socialservice@soroe.dk
  • Tlf. 57 87 62 30

Skriv ikke personlige oplysninger som CPR-nummer eller helbredsrelaterede informationer i din mail. 

Hvis du ikke har meldt afbud, og vi ikke kan træffe dig hjemme, skal vi sikre os, at du ikke er i akut nød. Vi vil derfor forsøge at få fat i dig, dine pårørende eller kontakte sygehus og politi.

Hvis det er nødvendigt, kan vi låse os ind med låsesmed. Hvis du har glemt at melde afbud, skal du selv betale udgifterne til låsesmed. 

 

Hvis vi bliver forhindret i at komme på det aftalte tidspunkt, ringer vi til dig for at aftale, hvornår vi så kommer på besøg. 

Du skal dog forvente, at der indimellem sker uforudsete ting, så vi kan blive op til 1 time forsinket uden at give besked.