Hjælp i hjemmet til borgere over 67 år

Har du svært ved selv at klare personlig pleje eller praktiske opgaver i dit hjem, kan du søge om hjælp.

Helhedspleje – fleksibel og sammenhængende hjælp

Hvis du er fyldt 67 år og får behov for hjælp i hjemmet, får du hjælp efter ældreloven som helhedspleje. Helhedspleje er en samlet og fleksibel ældrepleje, der erstatter den opgaveopdelte hjemmehjælp fra medio 2025 og senest i 2027. 

Helhedspleje betyder, at al hjælp samles i ét sammenhængende forløb. Det kan omfatte:

  • personlig pleje
  • praktisk hjælp
  • rehabilitering og træning

Formålet er at tilrettelægge en samlet indsats, der tager udgangspunkt i dine behov, ressourcer og ønsker.

Du planlægger hjælpen sammen med medarbejderne, og dine pårørende kan deltage, hvis du ønsker det.

Der er fokus på rehabilitering. Det betyder, at du bliver støttet i at klare mest muligt selv i hverdagen og bevare et aktivt liv med livskvalitet.

Hvordan får jeg hjælp?

Kontakt Team Ældre i Visitationen og aftal tid til et besøg hos dig

  • Mail: socialservice@soroe.dk 
  • Tlf. 57 87 62 30 (mandag-fredag 11-12)

En visitator kontakter dig og aftaler, hvornår du får et besøg af din kontaktperson

Din kontaktperson besøger dig, og sammen vurderer I dine ressourcer og behov. Ud fra dette bliver du visiteret til den hjælp og støtte, du har behov for.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Du kan få støtte til både personlig pleje og praktiske opgaver, hvis du ikke længere selv kan klare dem.

Det kan for eksempel være:

  • Personlig hygiejne
  • Påklædning
  • Medicinhåndtering
  • Måltider og væske
  • Rengøring
  • Tøjvask
  • Indkøb

Rehabilitering er en vigtig del af hjælpen. Målet er at støtte dig i at klare mest muligt selv.

I nogle tilfælde kan velfærdsteknologiske hjælpemidler øge din evne til at klare dig selv og skabe mere tryghed. Det vurderes sammen med dig.

Rengøring af gulve sker som udgangspunkt med robotstøvsuger eller robotgulvvasker.

Robotten betragtes som sædvanligt indbo og skal derfor normalt købes af dig selv.

Hvis du ikke selv kan betjene robotten eller tømme den, kan du få hjælp til det.

Overgang fra hjemmehjælp til helhedspleje

Du kan få hjælp i hjemmet efter forskellige regler. Hvilken ordning du hører under, afhænger blandt andet af din alder og din situation.

Overgangen fra hjemmehjælp (serviceloven) til helhedspleje (ældreloven) sker stille og roligt over en periode.

Du beholder den hjælp, du får i dag. Hvis der kommer ændringer, får du besked i god tid.

Når du overgår til helhedspleje, bliver al din hjælp samlet i ét forløb i stedet for flere enkeltydelser. Det gør det lettere at skabe overblik og giver mere fleksibilitet i planlægningen af din støtte.

 

Hjemmehjælp efter serviceloven gives som enkeltstående ydelser, der tildeles ud fra en konkret og individuel vurdering af dine behov.

Du kan for eksempel få hjælp til personlig pleje eller praktiske opgaver i hjemmet.

Hjælpen tilpasses løbende, hvis dine behov ændrer sig.

Ældreloven trådte i kraft 1. juli 2025 og sætter rammen for fremtidens ældrepleje.

Loven bygger på tre centrale værdier:

  • selvbestemmelse for den enkelte
  • tillid til medarbejdere og borgernær ledelse
  • tæt samspil med pårørende, lokalsamfund og civilsamfund

Helhedspleje skal sikre en sammenhængende indsats med fokus på forebyggelse, rehabilitering og vedligeholdelse.

Hvad indeholder de helhedsorienterede forløb?

I servicebeskrivelsen kan du læse mere om de ydelser og forløb, der indgår i helhedspleje.

Læs servicebeskrivelse (pdf)