Jordflytning

Hvis du skal flytte jord fra byzone (områdeklassificering), vejarealer, kortlagte arealer eller fra en grund med jordforurening, skal du anmelde det til kommunen via FlytJord.

Inden du anmelder jordflytningen, skal du få din jord undersøgt, så du kan finde ud af hvilken forureningsklasse din jord tilhører og hvem der må modtage den.

Du skal lave en aftale med et modtageranlæg, der er godkendt til at modtage jord fra den forureningsklasse, som din jord tilhører.

Hvor kommer din jord fra og hvor skal den hen?

Anmeld jordflytning

1.Du skal oprette dig som bruger i Flytjord.dk.
2. Derefter skal du vælge 'Anmeld jordflytning' og følge 4 trin for at udfylde de oplysninger som kræves.
Vejledning kan ses på flytjord.dk.
 
 
Du skal oplyse om:
• Hvor jorden kommer fra, og hvor den køres til
• Hvem der kører jorden og hvornår
• Mængde og dokumentation for jordens kvalitet, herunder kopier af analyseblanketter og oversigt over analyser
• Registrere på et elektronisk kort hvor på grunden jorden skal graves op

Spørgsmål og svar om jordflytning

Den person, der ejer, bruger eller bygherre foranstalter flytning af jorden eller er ansvarlig for den faktiske flytning, skal anmelde jorden.

Inden du anmelder jordflytningen, skal du få din jord undersøgt.

Du skal kontakte et godkendt laboratorium eller et rådgivende firma indenfor jord/jordforurening for at få udtaget jordprøver. Her kan du få at vide, hvad det koster, hvor mange prøver der skal udtages, og hvor lang tid det tager.

Antallet af nødvendige analyser afhænger blandt andet af hvem der skal modtage jorden.

Nogle modtageranlæg kan sørge for, at jorden bliver undersøgt ved modtagelse. Hvis du aftaler dette med modtageren, skal du vælge et karteringsanlæg som modtager.

I Sorø Kommune er jord i byzonen omfattet af områdeklassificering. Jord, der er omfattet af områdeklassificeringen, er som udgangspunkt lettere forurenet. Arealer, hvor jorden er omfattet af områdeklassificering, kan ses på Sorøkortet.

Sorø Kommune opkræver gebyr ved anmeldelse af flytning af jord, som er erhvervsaffald.

Gebyrer:

Grundgebyr (inkl. 25 minutters sagsbehandling): 396 kr.
 
Timepris: 565 kr. - Der opkræves 141,25 kr. pr. påbegyndt 15 minutter
 
Gebyret opkræves, når kommunen har godkendt anmeldelsen af jordflytningen.

Kontaktinfo

Teknik, miljø og drift
Ring til 5787 6000 og spørg efter Teknik, Miljø og Drift
Åbningstider på rådhuset
  • Man-ons 10-13
  • Tors 10-17
  • Fre 10-13