Private borgere må aldrig brænde affald af
Det er ikke tilladt af afbrænde nogen former for affald, hverken dagrenovation, pap, papir, paller, elektronik eller lignende, uden for godkendte anlæg. Det betyder, at man som privatperson aldrig må afbrænde affald. Det gælder både i brændeovne, olietønder og på åbne bål, og det gælder uanset om man bor i byzonen eller i landzonen.
Man må heller ikke brænde haveaffald af, og man skal i stedet betragte haveaffaldet som en ressource. Man kan i stedet køre haveaffaldet ud på en af AffaldPlus’ genbrugs- eller haveaffaldspladser. Alternativt kan man selv kompostere haveaffald hjemme i sin have i en lukket kompostbeholder.
Som privatperson må man dog godt gøre følgende (undtagelser):
- Lave et lille hyggebål og her afbrænde rent, tørt træ på særligt indrettede bålpladser / bålfade
- Lave et Sankthansbål og her afbrænde haveaffald på Sankthansaften.
Hvis der er afbrændingsforbud, må man ikke lave hverken hyggebål eller sankthansbål.
Se om der er udstedt lokalt eller nationalt afbrændingsforbud på Brandfare.dk
Erhverv har enkelte undtagelser
Det er ikke tilladt for erhverv at afbrænde nogen former for affald, hverken dagrenovation, pap, papir, paller, elektronik eller lignende, uden for godkendte anlæg.
Der er særlige undtagelser for afbrænding af rest-halm ude på markerne, hugstaffald fra skovbrug og park- og haveaffaldslignende affald. Afbrænding for erhverv er reguleret igennem kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Læs mere om det i fold-ud-boksene herunder.
Hvis der er afbrændingsforbud, må man heller ikke brænde disse fraktioner af.
Se om der er udstedt lokalt eller nationalt afbrændingsforbud på Brandfare.dk