Fire pejlemærker
Politikken bygger på fire klare principper:
- Kvalitet og værdi – professionelt indkøb, der matcher behov og pris.
- Klima og miljø – indkøb skal have lavest muligt klimaaftryk.
- Social bæredygtighed – fokus på ordentlige arbejdsforhold, inklusion og lærlingepladser.
- Lokale hensyn – lokale virksomheder skal have gode muligheder for at byde ind, når det kan ske inden for lovens rammer.
Det nye i politikken
Den nye politik bygger videre på de tidligere styringsdokumenter “Politik for indkøb og leverandørsamarbejde” og “Strategi for indkøb og leverandørsamarbejde” fra 2020, men hæver ambitionsniveauet markant:
- Målbare målsætninger: Konkrete mål for e-handelsgrad (fra 16 % til 25 %), IKU-procent (indikator for konkurrenceudsættelse) og økologiske indkøb.
- Digitalisering: E-handel gøres til en central del af indkøbsprocessen.
- Certificeret byggeri: Krav om miljøcertificering ved større nybyggeri og renoveringer.
- Styrket social profil: Flere sociale klausuler, så vi sikrer gode arbejdspladser, og fokus på lokale virksomheders deltagelse.
- Klimafokus: Tæt kobling til kommunens klimahandleplan og målet om CO₂-reduktion.
- Økologiske fødevarer: Nyt mål om Det Økologiske Spisemærke i sølv (mindst 60 % økologi) i 2030.
Et vigtigt skridt
Med tydelige mål for klima, social ansvarlighed og digitaliserede indkøbsprocesser, tager Sorø Kommune et vigtigt skridt mod mere bæredygtige og effektive indkøb.
Gå til indkøbspolitikken