Høring om ny planlægning

Forhøring samt høring af berørte myndigheder for planlægning og miljøvurdering af asfaltværket på Dyssevej i Døjringe

12-06-2026

Frist for bemærkninger er den 3. august 2026.

Sorø Kommune har modtaget en ansøgning fra asfaltvirksomheden Pankas A/S om lokalplanlægning af deres ejendomme på Dyssevej 15, 28 og 30, Døjringe, 4180 Sorø. 

Økonomiudvalget har den 10. september 2025 besluttet at igangsætte planlægningen for asfaltværket, hvorfor der nu gennemføres en forhøring samt høring af berørte myndigheder som led i processen.

Læs referat fra Økonomiudvalgets møde 

Asfaltvirksomheden Pankas A/S ønsker bl.a. arealudvidelse, nye bebyggelser, udskiftning af eksisterende anlæg, plads til større oplag for modtagelse af genbrugsasfalt, flere knusningsdage og nyt oplag til den nedknuste asfalt.

For at kunne realisere planerne for asfaltværket skal der udarbejdes et kommuneplan-tillæg og en lokalplan med tilhørende miljøvurderingsrapport.  

Når planer og et projekt skal miljøvurderes, skal miljøvurderingsrapportens indhold afgrænses. Udkast til afgrænsningsnotatet skal sendes i høring hos berørte myndigheder og offentligheden for at give dem mulighed for at kommentere forslaget til afgrænsning af miljøvurderingsrapportens indhold.

Læs afgrænsningsnotatet

Hvis du har bemærkninger til planlægningen, skal du sende dem på mail: plan@soroe.dk til Sorø Kommune senest den 3. august 2026.

Skriv ”Planlægning for asfaltværket Pankas" i emnefeltet. 

Send dine bemærkninger