Høring om ny planlægning

Forhøring om planlægning for solcelleanlæg nord for Fjenneslev er startet

13-10-2025

Fristen for at komme med bemærkninger er den 10. november 2025.

Økonomiudvalget besluttede den 10. september 2025 (pkt. 884), at igangsætte planlægningen for et solcelleanlæg, primært beliggende mellem Fjenneslev og Vestmotorvejen. Der skal nu udarbejdes en lokalplan, et kommuneplantillæg og en miljøvurdering af planer og projekt.

Ifølge ansøgningen skal solcellerne have et samlet areal på ca. 60 ha. Herudover kommer en række restområder, hvor der er mulighed for at skabe bl.a. rekreative områder, naturgenopretning, stier mv.

Du kan læse mere om projektet i idéoplægget og se illustrationer samt læse om solcelleanlæg generelt.

Læs idéoplægget om solcellepark nord for Fjenneslev

Du har i denne forhøring mulighed for at komme med input til planerne og derved påvirke projektet.

Hvis planlægningen har din interesse, og du har bemærkninger hertil, skal vi have modtaget dine bemærkninger senest den 10. november 2025 – gerne via mail til plan@soroe.dk. Navngiv din mail med ”Høringssvar – Lokalplan SK 90”.

Indsend høringssvar til forhøringen om Lokalplan SK 90

Kontaktinfo

Teknik, miljø og drift
Ring til 5787 6000 og spørg efter Planlægningsafdelingen
Telefontider
  • Man-ons 10-13
  • Tors 10-17
  • Fre 10-13