Spildevandsplantillæg

Sorø Kommune har godkendt forslag til tillæg til Spildevandsplan 2020 om offentlig regnvandskloakering af Slaglille, som hermed sendes i offentlig høring i 8 uger.

01-06-2026

Sorø Kommune godkendte den 27. maj 2026 forslag til tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2020 ”Offentlig regnvandskloakering af Slaglille” til offentlig høring og den medhørende screeningsafgørelse jf. miljøvurderingsloven. 

Forslaget til spildevandsplanen er udarbejdet, for at lovliggøre håndtering af tag – og overfladevandet i området, idet der med tillægget etableres forsinkelse og rensning af regnvand fra byens befæstede flader. 

Se forslag til tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2020 her.

Tillægget er i offentlig høring i perioden til den 28. juli 2026. Har du bemærkninger skal de sendes til spildevand@soroe.dk, eller til Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Mrk.”Spildevand”, Rådhusvej 8, 4180 Sorø så vi har dem senest den 28. juli 2026.

Samtykkeerklæring
Når du indsender bemærkninger til planforslaget, vil dit navn og din adresse komme til at fremgå af et offentligt tilgængeligt notat om de indkomne bemærkninger i høringsperioden, som følger sagen ved den politiske behandling af planens endelige vedtagelse. Ønsker du ikke at give samtykke til dette, bedes du nævne det ved din fremsendelse af høringsbemærkninger. 

Screening for pligt til miljøvurdering 
Teknik, Miljø og Drift har endvidere foretaget den lovpligtige miljøkonsekvensscreening af tillægget i forhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 og fundet, at planen ikke medfører væsentlige negative miljøkonsekvenser.

Du kan se afgørelsen og screeningen her.

Afgørelsen kan påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt inden 4 uger fra den dag, screeningsafgørelsen er offentliggjort på hjemmesiden. Klagefristen er 29. juni 2026. Klagevejledning findes i afgørelsen.