Netop nu er der en helhedsplan for området i høring med frist den 1. juni, og besøget giver derfor en god mulighed for at dele idéer, perspektiver og ønsker for lokalområdets fremtid:
“Med det mobile borgmesterkontor vil jeg gerne være tæt på borgerne og høre deres tanker direkte. Når der netop nu er en helhedsplan i høring for Alsted-Fjenneslev, giver besøget en oplagt mulighed for, at vi kan tale om de muligheder og ønsker, borgerne ser for deres område, inden høringsfristen den 1. juni,” siger Borgmester Jakob Spliid.
Efter det åbne borgmesterkontor går borgmesteren med på en gåtur i Fjenneslev og Alsted, som er arrangeret af Alsted-Fjenneslev Lokalforening. Undervejs vil der være stop ved Fjenneslev Kirke og Hallen, hvor der også bliver mulighed for uformelle snakke undervejs på gåturen.
