En indgang til kultur- og fritidslivet
Kulturpas-messen er målrettet unge i alderen 15–24 år, der står uden for job og uddannelse, eller som er tilknyttet FGU. Det er unge, som kan have brug for en konkret og tryg indgang til kultur- og fritidslivet. På messen præsenterer lokale aktører deres tilbud, og de unge får mulighed for at opleve og afprøve forskellige aktiviteter.
Mulighed for økonomisk støtte
På dagen kan de unge blive oprettet til et kulturpas, som giver 1.000 kr. til deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter. Målet er at sænke barrierer og gøre det lettere for unge at prøve nye fællesskaber af. Initiativet skal styrke unges trivsel og deltagelse i lokale fællesskaber. Samtidig er messen en mulighed for at skabe nye relationer mellem unge og lokale kultur- og foreningsaktører. Foreningerne får dermed også en platform til at nå ud til nye målgrupper og engagere flere unge i deres aktiviteter.
En del af en større indsats
Sorø Kommune arbejder målrettet med at styrke unges trivsel og skabe flere muligheder for, at alle unge kan blive en del af meningsfulde fællesskaber. Kulturpas-indsatsen er en del af dette arbejde og skal bidrage til, at flere unge får en stærkere tilknytning til både uddannelse og arbejdsmarked.
Yderligere information
Kulturpas-messen afholdes torsdag den 25. juni kl. 10-15 på Energivej 3, 4180 Sorø
For uddybende spørgsmål kontakt
Maria Olsen, Ungeløft koordinator, tlf. 30 10 69 61, mail: mrweo@soroe.dk
