Flaget hejses kl. 8.15 på plænen foran indgangen til Borgerservice og tages ned igen kl. 14.50.
Senere på dagen vil der være en mindre markering foran Det Gamle Rådhus forud for kommunalbestyrelsesmødet. Kl. 16.30 markeres støtten til Grønland med lys og en tale af Julie Rademacher, der er forperson for Uagut - landsorganisation for grønlændere i Danmark.
Det er et enigt økonomiudvalg, der har besluttet at markere støtten ved at hejse det grønlandske flag.
“Vi ønsker at vise vores opbakning til Grønland og sende et tydeligt signal om solidaritet og respekt. Det er vigtigt for os at stå sammen og anerkende de bånd, der forbinder os,” siger borgmester Jakob Spliid og tilføjer: ”At hejse det grønlandske flag er en klar og synlig måde at udtrykke vores støtte på.”
Praktisk information
- Det grønlandske flag hejses foran Sorø Rådhus, Absalonsgade 17, kl. 8.15 og tages ned kl. 14.50.
- Kl. 16.30 afholdes en mindre markering med lys og tale foran Det Gamle Rådhus forud for kommunalbestyrelsesmødet.
Ved behov for yderligere information kontakt
Line Feld, Presseansvarlig, Sorø Kommune, tlf.: 29396177, mail: limfe@soroe.dk