NYHED

Plan for indhentning af affald

09-02-2026

Efter ugers kraftigt vintervejr arbejder renovatøren Verdis nu på at indhente det affald, som er blevet sprunget over på grund af sne og is.

Fra mandag den 9. februar besøger Verdis igen alle de adresser, hvor en tømning tidligere er blevet sprunget over. Det betyder, at affaldet bliver hentet på den ugedag, du plejer at få tømt. For plast, papir og pap kan der gå lidt længere tid, da indhentningen her afhænger af vejret og sikkerheden. Husstandene prioriteres efter, hvem har ventet længst.

Hvis din beholder er fyldt

Hvis du har ekstra affald, kan du enten stille en gennemsigtig sæk ved siden af beholderen, så bliver den taget med ved næste tømning eller du kan benytte genbrugspladsen, hvor der midlertidigt er opstillet ekstra containere.

Gode råd

Selv små handlinger kan være afgørende for, om tømningen kan gennemføres og du kan hjælpe med at give de bedste betingelser for renovationsmedarbejderne:

  • Ryd vejen mellem skraldebilen og din affaldsbeholder for sne og is.
  • Er der snevolde, så grav en passage, så beholderen kan køres frem.
  • Ønsker du ikke at snerydde på din grund, kan du stille beholderen ved skel, fortov eller vej. Men husk, at skraldemanden stadig skal kunne køre uhindret med din beholder hen til skraldebilen.
  • Strø med grus eller salt, så det ikke er glat.
  • Sørg for god belysning.

Selv om adgangsvejen hos dig er ryddet, kan tømningen stadig være umulig, hvis vejen hen til adressen ikke er farbar.

Læs mere hos AffaldPlus