PRESSEMEDDELELSE

God start for det mobile borgmesterkontor på Pedersborg Skole

24-02-2026

Mandag var første dag, hvor borgmester Jakob Spliid tog det nye mobile borgmesterkontor i brug. Flere borgere mødte op for at få en snak med borgmesteren, og blandt skolens elever var interessen også stor.

Da klokken ringede ind kl.8, stod den første borger klar til at tage en snak med borgmesteren. I løbet af formiddagen lagde omkring 20 borgere vejen forbi Det mobile borgmesterkontor på Pedersborg Skole og borgerne kom med en bred vifte af spørgsmål og input, blandt andet om skoleområdet, trafikale forhold og andre lokale emner. Også skolens elever viste stor interesse for besøget og mange benyttede lejligheden til at spørge ind til, hvordan det er at være borgmester, og helt praktisk til borgmesterens holdning til alt fra hverdagsopgaver til store spørgsmål som atomkraft.  
  
Borgmester Jakob Spliid glæder sig over den positive modtagelse:  
"Jeg synes, det har været en rigtig god start på det nye initiativ. Jeg har snakket med mange forskellige mennesker, som alle havde noget forskelligt, de gerne ville drøfte med mig. Jeg vil gerne takke skoleledelsen på Pedersborg Skole for at stille sig til rådighed for mit første besøg. Jeg glæder mig til at besøge mange flere steder og snakke med borgerne i vores skønne kommune."  
  
Det mobile borgmesterkontor fortsætter besøgsrunden i kommunen en gang om måneden. Næste stop bliver i marts. Dato og sted opdateres løbende her:

Det mobile borgmesterkontor

For uddybende spørgsmål kontakt

Line Feld, Kommunikationskonsulent, tlf. 29396177, limfe@soroe.dk