Det er tid til at indstille kandidater til årets to priser inden for fritidsorganisationerne: Lederprisen og Ung Lederprisen.
Hvem kan I indstille til Ung Lederprisen?
Det kan være en ung leder i jeres forening, der skal belønnes for en særlig indsats og for at inspirere unge til at gå aktivt ind i lederhvervet inden for fritidsorganisationerne. Det er foreningen selv, der afgrænser begrebet ”Ung Leder”.
Prisen på 2.500 kr. uddeles af Kultur og Fritidsudvalget og kan bruges til uddannelse, udvikling eller aktiviteter efter modtagerens eget valg.
Hvem kan I indstille til Lederprisen?
Lederen skal i særlig grad have gjort sig bemærket ved at ofre meget tid og mange kræfter på lederarbejdet eller på anden måde have gjort noget særligt for fritidsorganisationens medlemmer.
Prisen på 5.000 kr. uddeles af Kommunalbestyrelsen for at anerkende værdien af det arbejde, der gøres i foreninger, som driver fritidsaktiviteter for børn og unge.
Frist for indstilling af kandidater
Fristen for at indstille kandidater er tirsdag den 2. april 2024 kl. 12.00.
Indstillingen skal sendes på mail til kulturogfritid@soroe.dk
Der er ingen formkrav til indstillingen. Skriv, hvorfor du eller din forening mener, at jeres kandidat skal have dette års Lederpris eller Ung Lederpris.
Prisuddeling i juni
Priserne uddeles ved årets Leder- og Mesterskabsarrangementet, som afholdes torsdag den 6. juni 2024. Relevante deltagere vil modtage en invitation til arrangementet.