Pressemeddelelse

Kunst i pinsen 2024

08-05-2024

Rekordmange udstillingssteder i Sorø Kommune

Der er noget for enhver smag, når det populære arrangement Kunst i pinsen byder gæsterne velkommen. I Sorø Kommune har i alt 17 udstillingssteder tilmeldt sig, hvilket er ny rekord, og kunstarterne spænder vidt fra tegning, maleri, keramik og smykkekunst.  

Pinsen nærmer sig, og det er tid til at sætte kurs mod Midt- og Vestsjællands kreative hjerte, hvor en mangfoldig verden af kunst venter på at blive udforsket. Fra skulpturer til keramik, tekstil, landart, gipsafstøbninger, fedtstensfigurer og et hav af malerier i alle stilarter og med alle slags materialer vil kunstelskere blive forkælet med en bred vifte af udtryk, når kunstnere åbner deres private hjem og gallerier i pinsen 2024.

Fra 18. maj til 20. maj inviterer kunstnere fra Lejre, Roskilde, Slagelse, Sorø, Ringsted, Holbæk og Kalundborg kommuner dig og dine turfæller til at træde ind i kunstnerens universer og opleve den spændende variation af kunstneriske udtryk. Fra kl. 10 til 16 hver dag i pinsen vil dørene være åbne, og det koster intet at nyde kunsten. Vi håber, at du bliver inspireret og beriget af værkerne og de skabende kunstnere der vil være til stede.

Blandt de mange kunstoplevelser, du kan forvente at finde er der værker i alle afskygninger. Fra abstrakt til naturalistisk, traditionelt til moderne - der er noget for enhver smag og interesse.

Som en ekstra krølle på den kunstneriske hale, er der også, sædvanen tro, en fin lille konkurrence på vores Kunst i Pinsen Facebook-side, hvor du kan vinde gavekort til køb af lokal kunst. Der er mulighed for at planlægge sin kunstneriske pinsetur ved at finde de nærmere oplysninger på hjemmesiden www.kunstipinsen.dk eller ved at downloade vores app, Kunst i Pinsen, hvor du nemt kan finde alle de medvirkende udstillingssteder. Her kan du køre efter den indbyggede gps, så du nemt finder vej til store og små udstillingssteder.

For dem, der foretrækker et fysisk katalog, er der mulighed for at få kataloger på udstillingssteder i Lejre, Roskilde, Slagelse, Sorø, Ringsted, Holbæk og Kalundborg biblioteker. Det er her, kunsten kan opleves, og der er mere end 180 medvirkende udstillingssteder at udforske. 

Så velkommen til en forlænget weekend fyldt med kunst, kreativitet og inspiration i Midt- og Vestsjællands smukke landskab. Lad kunsten guide dig på en uforglemmelig tur gennem vores lokalsamfund og oplev magien i Pinsen 2024!


De tilmeldte udstillingssteder i Sorø Kommune er:

12 Soranere

Artland.nu

Eich keramik

Everdinck kunstterapi

Galleri JOLO

Galleri Soli

Galleriet ved gadekæret

Guldsmed Guldregn

Gunhild Engholm Michelsen

Helle Dichoe’s galleri

HeLoBe

Kunstnergaarden

Lisbeth Busk-Johansen

Marie Langaa Keramik

Per Fjords Atelier

Rikke Uldahl

Skovhave Portalen