Du kan stadig nå at indstille en person eller en forening, som du synes har fortjent en af kommunens to frivilligpriser på det frivillige sociale område.
Fristen for at indsende indstillingerne er udskudt til onsdag den 21. august 2024.
Indstillingen skal være skriftlig og sendes til frivilligpriser@soroe.dk
Den skal indeholde en beskrivelse af kandidatens eller foreningens frivillige sociale arbejde samt en begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat eller forening fortjener prisen.
Kandidaterne har for eksempel:
- vist stort engagement til gavn for andre medmennesker
- skabt opmærksomhed på en ellers overset problematik
- fremmet samarbejdet på tværs i den frivillige verden
- ydet en usædvanlig indsats igennem en årrække og bidraget til at Sorø Kommune er et godt sted at bo
Social og sundhedsudvalget vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for Årets Frivilligpriser.
Formanden for udvalget uddeler priserne i forbindelse med den årlige fejring af frivilligheden, som i år er d. 27. september 2024.