Musik, teater og biograf

Oplev kulturen

Musik, teater og biograf

I Sorø Kommune er der rig lejlighed til at høre musik, gå i biografen eller opleve teater året rundt. Der er musik for enhver smag, hvad end du er til klassisk musik, store koncerter eller små intime koncerter, rytmisk eller dansktop. Der er også rig lejlighed til at opleve amatørteater eller se film i vores hyggelige biograf Victoria Teatret.

Vil du selv prøve kræfter med drama eller musik, er der også mulighed for det hos nogle af vores lokale kor eller teaterforeninger.

Find inspiration her

Biograf

Victoria Teatret

I Sorø ligger den hyggelige biograf Victoria Teatret. Biografen viser et bredt udvalg af film, har en børnefilmklub og inviterer til forskellige arrangementer som operaforestillinger, baby-bio eller gallapremierer. 

Biografen drives af frivillige og fik Sorø Kommunes kulturpris i 2021.

Victoria Teatret

Klassisk musik

Sorø Internationale Musikfestival

Under Sorø Internationale Musikfestival kan du hver sommer opleve klassisk musik i international klasse. Der inviteres kunstnere fra fra ind- og udland, som giver koncerter i historiske omgivelser som Sorø Klosterkirke og Festsalen på Sorø Akademi.

Sorø Internationale Musikfestival

Oplev musikken

Sorø Jazzfestival

Har du svært ved at holde foden stille, når du hører jazz, skal du kigge forbi i uge 30. Her inviterer Sorø Jazzfestival til en lang række stemningsfulde koncerter på store og små spillesteder i hele kommunen. Repertoiret er bredt, så der er noget for enhver smag, og vi garanterer, at stemningen og kvaliteten er i top.

Sorø Jazzfestival

Oplev musikken

Spillesteder

På de lokale spillesteder og er der rig mulighed for at høre live musik inden for flere genrer. Kulturcafé Ludvig er et levende spillested, hvor der spilles koncerter inden for rock og pop. I Vesthhuset kan man opleve danskpop og udenlandske hits, mens det er folkemusikken, der er i fokus på Folkekulturværkstedet Broby Gl. Skole.

Kulturcafé Ludvig  Vesthhuset  Broby Gl. Skole

Teater i det fri

Ruds Vedby Borgspil

Vil du opleve amatørteater, når det er bedst, skal du kigge forbi Ruds Vedby i august. Her opfører Ruds Vedby Borgspil friluftsteater i parken ved det smukke Vedbygaard. Stykkerne er alle skrevet specifikt til teatret.

Årets stykke i 2023 er musicalen “1915 – Lykke for Land og Folk”, der handler om kvinders valgret. Forestillingen er fyldt med rockmusik, dansenumre og smukke kostumer.

Ruds Vedby Borgspil

Foto: Mark Holm