Miljømålsloven³ blev vedtaget i 2003, hvor EU´s vandrammedirektiv⁴ blev indarbejdet i dansk lovgivning. Miljømålsloven danner grundlaget for statens vandplanlægning herunder amternes Regionsplaner (2005). For anden vandplanperiode blev miljømålsloven erstattet af vandområdeplanerne og dertilhørende bekendtgørelse; lov om vandplanlægning⁵. I vandområdeplanerne er der fastlagt et indsatsprogram for de enkelte vandområder.

De første vandplaner omfattede perioden 2009-2015, og de nuværende vandområdeplaner omfatter perioden 2015-2021. Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027 har været i høring fra december 2021 – juni 2022. Planen ventes endelig vedtaget medio 2023.

I de statslige vandområdeplaner er der angivet, hvilke indsatser kommunerne skal arbejde med.

For Sorø Kommune er der i vandområdeplanerne 2021-2027 udpeget seks spildevandpåvirkede overløb, hvor der skal ske en forbedring. Dette danner grundlag for planlægning af, hvilke områder der skal kloaksepareres.

Hertil kommer en udpegning af områder, hvor kommunen er forpligtet til at sikre en forbedret spildevandsrensning via rensekravene O, SO, OP og SOP, hvor udledning af næringsstoffer m.v. fra den spredte bebyggelse i åbent land skal begrænses. Der er udpeget rensekrav i hele kommunen.

³ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr. 119 af 26. januar 2017.

⁴ EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger af 23. oktober 2000.

⁵ Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning, LBK nr. 126 af 26. januar 2017.

I Sorø Kommunes spildevandsplan er der fastlagt, hvilke områder der er planlagt kloakeret eller planlagt kloaksepareret, og hvilke områder der vil få påbud om forbedret spildevandsrensning. Kommunen skal løbende revidere spildevandsplanen, hvis der opstår ændringer i planen. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandområdeplanerne og skal sikre, at vandområdeplanernes målsætninger føres ud i livet. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommune- og lokalplan og skal derfor jævnligt revideres i form af spildevandstillæg, fx når et nyt område skal med i planen.

Kommunen skal i øvrigt ved administration af lovgivningen efter indsatsbekendtgørelsen⁶ forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandsområder og grundvandsforekomster samt sikre, at miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster opfyldes. Kommunalbestyrelsen skal derfor gennemføre de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendtgørelsens bilag 1-4.

Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at der i Danmark ikke må tilføres forurenende stoffer til vandløb, søer, hav eller grundvand. Derfor skal spildevandet som hovedregel renses, inden det kan få tilladelse til at blive udledt.

Spildevandstilladelser er et samlet begreb for de tilladelser, der meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nærmere beskrevet i spildevandsbekendtgørelsen.

⁶ Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, LBK nr. 449 af 11. april 2019

Når et område optages som kloakopland i spildevandsplanen, er ejendomme beliggende inden for oplandet forpligtet til at tilslutte sig den offentlige kloak, når Sorø Forsyning A/S har etableret ledningsnettet. Se dog afsnit om udsættelse af tilslutningspligt i afsnit 2.1.8. Al spildevand fra bygninger, som ligger i kloakopland, skal tilsluttes det offentlige spildevandssystem. For tagvand er der ikke tilslutningspligt. Det vil sige, at tagvand må holdes på egen grund, hvis visse betingelser kan overholdes.

Når der kloakeres ejendomme i spredt bebyggelse, bliver disse som udgangspunkt spildevandskloakeret, hvorved ejer fortsat selv skal håndtere afledningen af tag- og overfladevand på egen grund eller via fællesprivate kloakanlæg. I disse tilfælde opkræves ejendommene kun tilslutningsbidrag for spildevand.

Ejendomme i tæt bebyggede områder er enten fælleskloakerede eller separatkloakerede. De fælleskloakerede områder separatkloakeres løbende bl.a. som et led i renovering - og klimatilpasning af kloakkerne. I områder, som udlægges til boligformål i kommune- og lokalplaner, vil ejendommene som hovedregel blive spildevandskloakerede, mens tag- og overfladevand enten holdes på egen grund eller i fællesprivate LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand).

Der er tilslutningspligt, når der er ført stik frem til grundgrænsen jf. spildevandsbekendtgørelsens § 12 og miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

I separatkloakerede og fælleskloakerede områder må tag- og overfladevand tilsluttes den offentlige kloak. Hvis visse betingelser er opfyldt, er det muligt at holde sit tag- og overfladevand på egen grund. Grundejer skal ansøge om tilladelse til at håndtere overfladevand på egen grund. Se mere om regnvandshåndtering i afsnit 2.10. I spildevandskloakerede områder skal regnvandet håndteres på egen grund i fx faskine eller regnbede. 

Udgifter til nedsivning af overfladevand på egen grund afholdes af grundejer.

Grundejer er ansvarlig for at dokumentere tilslutningen over for Sorø Kommune i form af færdigmelding og revideret kloakplan fra autoriseret kloakmester. Ofte er det kloakmester, som forestår den formelle færdigmelding. Først efter færdigmelding ændres ejendommens afløbsstatus i Bolig og Bygningsregistret (BBR). Grundejer er også ansvarlig for at dokumentere afledningen af overfladevand på egen grund over for kommunen.

Har ejendommen ikke tidligere været tilsluttet den offentlige kloak, skal der betales tilslutningsbidrag til Sorø Spildevand A/S. De gældende takster kan ses på Sorø Forsynings hjemmeside.

I forbindelse med tilslutning til det offentlige kloaksystem skal bundfældningstanken sløjfes, hvis der har været en sådan i brug. Efter en konkret vurdering af autoriseret kloakmester kan tanken ombygges til gennemløbsbrønd.

Sorø Kommune kan med baggrund i spildevandsplanen meddele påbud om tilslutning til offentlig kloak i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsens § 12.

Det daværende Teknik og Miljøudvalg besluttede den 8. august 2017, at grundejere beliggende i et kloakopland kan få udsættelse for tilslutningspligten til offentlig kloak, hvis grundejer har anlagt et privat spildevandsrenseanlæg, inden kloakeringen blev etableret.

Grundejer kan således få udsættelse i 50 år, hvis der er etableret et lukket pileanlæg, i 30 år for minirenseanlæg og i 20 år for øvrige anlæg, herunder nedsivningsanlæg. Udsættelsen kan fås i de tilfælde, hvor der er etableret et lovligt, vedligeholdt renseanlæg.

Udsættelsen gælder fra den dato, hvor der er etableret et godkendt renseanlæg, hvilket vurderes af Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift. Grundejer skal ansøge kommunen for at få udsættelse.

Fristforlængelse for økonomisk trængte borgere

Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt gør det muligt, at økonomisk trængte borgere kan søge om fristforlængelse på mindst tre år til at efterkomme påbud om tilslutning til kloak¹⁵. Ansøgningen skal sendes til kommunen, inden fristen for varslet udløber

De økonomiske betingelser for, hvornår man kan komme i betragtning som økonomisk trængt, er fastsat i ovenstående bekendtgørelse og fremgår af Sorø Kommunes hjemmeside.

Afdragsordning for økonomisk trængte borgere

Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt gør det muligt, at økonomisk trængte borgere kan søge om at optage et lån hos Sorø Forsyning A/S med en afdragsordning, der løber over 20 år¹⁶. Ansøgningen skal sendes til kommunen, inden fristen for varslet udløber.

De økonomiske betingelser for, hvornår man kan komme i betragtning som økonomisk trængt, er fastsat i ovenstående bekendtgørelse og fremgår på Sorø Kommunes hjemmeside.

Afdragsordningen kan, hvis ansøger ønsker det, dække alle udgifterne til opfyldelse af påbuddet. Det vil sige, at både tilslutningsbidraget og kloakanlæg på egen grund er omfattet af ordningen.

Ansøgningsskemaet til ordningen udleveres af Sorø Kommune eller kan findes på kommunens hjemmeside. Borgeren skal søge om ordningen, inden fristen i varslet udløber.

Hvis ansøgningen overholder beløbsgrænsen, vil kommunen indstille, at grundejer er berettiget til at modtage et tilbud fra Sorø Forsyning. Grundejer skal herefter selv kontakte Sorø Forsyning for at modtage et tilbud. Dette skal ske inden for en given frist.

Accepteres tilbuddet, sørger Sorø Forsyning for at finde en kloakmester til at tilslutte ejendommen til den offentlige kloak. De nærmere betingelser for hjælpeordningen kan oplyses af Sorø Forsyning.

Lån til tilslutningsbidrag og kloakudgifter for pensionister

Sorø Kommune yder lån til ejere af ejendomme med tilslutningspligt til offentlig kloak, og som opfylder § 1 stk. 4 i grundskyldslåneloven, til dækning af udgifter til tilslutning til kloak.

Tilbuddet omfatter tilslutningsbidraget til Sorø Forsyning og udgifter til det påbudte kloakarbejde på egen grund.

Der er flere betingelserne som skal være opfyldt for at man kan blive godkendt til ordningen. Blandt andet at man har fast bopæl i landet og er over 65 år (eller modtage social pension, delpension eller efterløn) samt er ejer af ejendommen.

Ansøgningsskema findes på kommunens hjemmeside. Det er Borgerservice, der modtager og behandler ansøgningen.

Hvis man bliver godkendt til at optage lånet, betyder det konkret, at kommunen indefryser udgifter til det påbudte kloakarbejde på ejendomsskatten i lighed med ordningen for indefrysning af øvrige ejendomsskatter. Kommunen tager pant i låntagers ejendom ved indefrysning af udgifter til det påbudte kloakarbejde på ejendomsskatten.

¹⁵ Bekendtgørelse om afdragsordninger, LBK nr. 108 af 29. januar 2015.

¹⁶ Bekendtgørelse om afdragsordninger nr. 108 af 29. januar 2015.

Tag- og overfladevand må gerne nedsives på egen grund, hvis visse vilkår og hensyn er opfyldt.

Grundejer skal ansøge om tilladelse til at håndtere overfladevand på egen grund.

Udgifter til nedsivning af overfladevand på egen grund afholdes af grundejer.

Grundejer er ansvarlig for at dokumentere tilslutningen over for Sorø Kommune i form af færdigmelding og revideret kloakplan fra autoriseret kloakmester. Ofte er det kloakmester, som forestår den formelle færdigmelding. Først efter færdigmelding ændres ejendommens afløbsstatus i Bolig og Bygningsregistret (BBR). Grundejer er også ansvarlig for at dokumentere afledningen af overfladevand på egen grund over for kommunen.

Se mere om regnvandshåndtering i afsnit 2.10.

Man får ikke sit tilslutningsbidrag tilbage

Nedsivning af regnvand på egen grund medfører ikke, at ejendommen kan få sit tilslutningsbidrag for regnvand tilbagebetalt. Når der er etableret et anlæg (en offentlig skelbrønd) til regnvand, er ejendommen en del af kloakfællesskabet, uanset om man benytter sig af muligheden eller ej. Se mere om udtræden af kloakforsyningen i afsnit 2.14.

Ejendomme, der modtager påbud om separatkloakering, skal ikke betale tilslutningsbidrag, da de førhen var tilsluttet den offentlige fælleskloak, og dermed har betalt tilslutningsbidraget. Separatkloakering skal ses som en ændring/opdatering af kloakforholdene. Der er tilslutningspligt til separatkloakken, når der er ført stik frem til grundgrænsen jf. spildevandsbekendtgørelsens § 12. 

Sorø Kommune udsteder påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 til grundejere, som ikke har indsendt dokumentation for separering af regn- og spildevand samt korrekt tilslutning til skelbrøndene på egen grund. Dokumentationen, der skal indsendes til kommunen, er en færdigmelding og en revideret kloakplan fra en autoriseret kloakmester¹⁸.

¹⁸ VVS og kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, lov nr. 401 af 28/04/2014, § 7.

Konstateres det, at en ejendom er fejlkoblet med hensyn til regn- og spildevand, skal grundejer udbedre dette. Fejltilslutninger af spildevand til regnvandsledning medfører direkte forurening af recipient, mens fejltilslutning af regnvand til spildevandsledning medfører opstuvning til terræn for spildevandsledninger (uhygiejniske forhold), der ikke er dimensioneret til regnvand, eller overbelastning af renseanlægget samt ringere spildevandsrensning. Derudover vil det i perioden, frem til alle grundejere har tilsluttet de nye skelbrønde korrekt, medføre overløb fra fælleskloakken til recipient og dermed belastning af recipienten. Påbud meddeles jf. miljøbeskyttelseslovens § 30 stk. 1.

Afdragsordning til separatkloakering for økonomisk trængte borgere

Sorø Forsyning A/S’ bestyrelse besluttede den 25. august 2015 at tilbyde økonomisk trængte borgere en afdragsordning i separatkloakeringssager. Afdragsordningen foregår på lignende vilkår med den lovbestemte afdragsordning.¹⁹ Det vil sige, at ejer låner penge ved forsyningen og afdrager over en 20-årig periode. Ordningen omfatter dog ikke fristforlængelse på tre år. Fristen for opfyldelse af påbud om separatkloakering fastsættes af Sorø Kommune.

Med hjemmel i betalingslovens § 4c og noter til denne lov kan vedligeholdelse af kloak sidestilles med udvidelse af kloakker herunder kloakseparation. § 4c er den mulighed loven giver, til at forsyningen kan yde hjælp til borgerne. 

Ansøgningsskemaet til ordningen udleveres af Sorø Kommune eller kan findes på kommunens hjemmeside. Borgeren skal søge om ordningen inden fristen i varslet udløber.

Hvis ansøgningen overholder beløbsgrænsen, vil kommunen indstille, at grundejer er berettiget til at modtage et tilbud om separatkloakering på grunden fra Sorø Forsyning. Grundejer skal herefter selv kontakte Sorø Forsyning for at modtage et tilbud om separatkloakering med afdragsordning inden for en given frist.

Accepteres tilbuddet, sørger Sorø Forsyning for at finde en kloakmester til at separere ejendommens kloak. De nærmere betingelser for hjælpeordningen kan oplyses af Sorø Forsyning.

Lån til tilslutningsbidrag/kloakarbejde for pensionister

Sorø Kommune yder lån til borgere, der får påbud om kloakseparering, og som opfylder § 1 stk. 4 i grundskyldslåneloven²⁰. Tilbuddet omfatter udgifter til kloakarbejdet på egen grund. Da der ikke er noget tilslutningsbidrag, kan man ikke søge om lån til indefrysning af tilslutningsbidraget ved påbud om separatkloakering.

Der er flere betingelserne som skal være opfyldt for at man kan blive godkendt til ordningen. Blandt andet at man har fast bopæl i landet og er over 65 år (eller modtage social pension, delpension eller efterløn) samt er ejer af ejendommen.

Ansøgningsskema findes på kommunens hjemmeside. Det er Borgerservice, der modtager og behandler ansøgningen.

Hvis man bliver godkendt til at optage lånet, betyder det konkret, at kommunen indefryser udgifter til det påbudte kloakarbejde. Kommunen tager pant i låntagers ejendom ved indefrysning af udgifter til det påbudte kloakarbejde på ejendomsskatten.

Dispensationsmuligheder vedr. separering af regnvand fra spildevand

Der kan dispenseres for kravet om separering af regnvand fra spildevand i ganske få særlige tilfælde efter en konkret vurdering af omfanget og omkostningerne. Separeringen skal være uforholdsmæssigt dyr og besværlig, og der skal være tale om en meget lille vandmængde. Derud over skal Sorø Spildevand A/S inddrages i forhold til, om spildevandsledningen har kapacitet.

Fx kan der, hvis der ansøges om det, gives dispensation for lyskasser eller helt eller delvist overdækkede kælderskakter, da mængden af regnvand fra kælderskakter er begrænset. Vandet herfra kan ledes til spildevandssystemet. Der skal dog etableres opkant på min. 5 cm hele vejen rundt om kælderskakten, så der ikke kan strømme overfladevand dertil fra de omgivende arealer. Alternativt skal der være terrænfald væk fra kælderskakten. Formålet med disse krav er at begrænse mængden af regnvand til afløbet i kælderskakten.

Dispensationen gives efter miljøbeskyttelsesloven § 28 stk. 4. Dispensationen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 28 stk. 4. Grundejer skal oplyses om risikoen for opstuvning af spildevand fra kloakken ved skybrud, hvis der meddeles dispensation.

I nogle tilfælde vil dispensationen ud fra en konkret vurdering være tidsbegrænset og indebære krav om, at fuld separatkloakering skal gennemføres i forbindelse med fremtidig renovering af ejendommen og kloaksystemet.

Ansøgning om dispensation skal indsendes, inden separeringen gennemføres.

¹⁹ Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt. nr.- 108 finder anvendelse for afgørelser efter betalingslovens § 4 stk. 2 og miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 4 og § 30 stk. 1. 

²⁰ Bekendtgørelse af lov om lån til betaling af grundskyld m.v., LBK nr. 256 af 25. februar 2021

Udgangspunktet for at definere et forløb som et rørlagt eller åbent vandløb er, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, renset spildevand og drænvand.

I forhold til målsætningen i vandområdeplanerne skal vandløbet have potentiale til at indeholde fisk, planter og/eller vandløbsinsekter.

Vandløbslovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Loven finder kun anvendelse på dræn, hvis der er mere end en bruger, der har interesse i drænets tilstedeværelse og vedligeholdelse.

Vandløb inddeles i to administrative klasser: offentlige og private vandløb. Klassificeringen har betydning for, hvem der har vedligeholdelsesforpligtelsen på det enkelte forløb. Ejerforholdet er ens i de to klassificeringer, det vil sige, at det altid er lodsejer, der ejer vandløbet. For offentlige vandløb er det kommunen, der står for vedligehold, mens det for private vandløb er lodsejer.

For at gennemføre en statusændring fra vandløb til spildevandsteknisk anlæg, skal ændringen vedtages via tillæg til spildevandsplanen.

Der meddeles normalt tilslutningstilladelser til en- og tofamilieshuse via byggetilladelsen, når spildevandet har et indhold svarende til, hvad der på almindelig vis findes i tag- og overfladevand samt husspildevand.

Spildevand

Der stilles ikke særlige vilkår for tilslutning af spildevand til kloakken. Man er som grundejer dog stadig forpligtet til at sikre sig følgende:

• At kloakarbejde udføres af en autoriseret kloakmester
• At BR18 og DS432 overholdes
• At færdigmelde tilslutninger til offentlig kloak til kommunen

Regnvand

I forhold til tag- og overfladevand kan der være særlige vilkår til fx befæstelsesgraden eller krav om at holde vandet på egen matrikel. Derudover er man som grundejer forpligtet til at sikre sig følgende:

• At ansøge og færdigmelde håndtering af overfladevand på egen grund
• At anmelde opsamling af overfladevand til brug i husholdningen
• At søge om tilladelse til udledning af overfladevand
• At tilslutning eller frakobling til den offentlige kloak udføres af en autoriseret kloakmester
• At BR18 og DS432 overholdes

I eksisterende kloakerede områder

Med Spildevandsplan 2020 blev der indført krav til den maksimale mængde regnvand, der må afledes uden forsinkelse fra en ejendom til kloakken eller til recipient. Formålet er, at der kun ledes den mængde regnvand til kloakken, som kloakledningerne er dimensioneret til. Tiltaget skal ses som en konsekvens af øgede vandmængder pga. klimaændringer. Derudover er formålet, at udledning af regnvand til recipient sker under hensyntagen til recipientens sårbarhed.

Ved væsentlige ændringer af en ejendoms anvendelse (fx bebyggelse af ubebyggede grunde eller større bygge- og erhvervsgrunde), inden for et eksisterende byområde, som skal tilsluttes offentlig kloak, stilles der krav om, at udledningen fra det samlede tag- og belægningsareal, som hovedregel, ikke må overstige 60 % af det samlede grundareal, men dette vil dog altid bero på en konkret vurdering. Kravet gælder både for boliger og erhverv. Overstiger tag- og belægningsareal de 60 %, skal bygherre dokumentere, at der er etableret anlæg (typisk forsinkelse eller nedsivning), så kravet på de 60 % kan overholdes. Det vil sige, at der maksimalt må ledes regnvand fra 60 % af matriklens samlede areal til kloakken uden forsinkelse.

Kravet håndhæves ved fastsættelse af en afløbskoefficient i tilslutningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28 og spildevandsbekendtgørelsens § 13. Ved til- eller nybygning på industri- og erhvervsgrunde skal reglen om 60 % også indarbejdes.

I forbindelse med dimensionering af disse anlæg skal der benyttes en regn-intensitet på 196 l/s ha. jf. Spildevandsplan 2020. Benyttes Spildevandskomiteens SVK-regneark til dimensionering, anvendes en klimafaktor på 1,4 jf. Spildevandsplan 2020.

I bymidten, hvor der er tæt bebyggelse og meget belægning (60 % og derover), kan et krav om kun at udlede med 1 l/s/ha (som er kravet for nye byggemodninger), være svært at opfylde. Derfor er der vilkår om kun at befæste 60 % af arealet uden etablering af forsinkelse. På grunde i eksisterende kloakerede områder, hvor arealkravet på max 60 % befæstelse hidtil har været overholdt, kan der derimod være mulighed for at neddrosle til 1 l/s/ha ved væsentlige ændringer af bebyggelsen. Det vil være en konkret vurdering i hver enkelt sag, afhængig af udledningspunktet og nærhed til recipient samt dennes sårbarhed. Herunder også neddrosling og rensning af eksisterende udledning.

Nye områder

Udgangspunktet for nye udstykningsområder og byggemodninger, hvor der udarbejdes en ny lokalplan, er, at regnvand skal håndteres lokalt (LAR) – alternativt kan regnvand afledes til recipient via bassiner eller offentlig kloak. Der henvises i øvrigt til kommuneplanens retningslinjer og generelle rammer vedr. regnvandshåndtering og klimatilpasning.

I forbindelse med lokalplanlægningen skal bygherre gennemføre undersøgelser, der sandsynliggør, at overfladevand kan nedsive. I den forbindelse fremsendes LAR-tjekliste til bygherre.

Ved nye udstykningsområder og byggemodninger skal der for både bolig og erhverv, hvis nedsivning ikke er mulig, etableres anlæg, således at udledningen fra området i udgangspunktet ikke overstiger ca. 0,5-1 l/s ha. (svarende til normal markafstrømning, eller 2 l/s/red. ha). Resten skal holdes inden for udstykningen i fælles regnvandsbassiner – ikke nødvendigvis på den enkelte boliggrund, selvom det er en mulighed, men ikke et krav. Dimensionering af disse anlæg skal ske med en regn-intensitet på 196 l/s ha. jf. Spildevandsplan 2020 og en konkret vurdering af recipientens sårbarhed ved øget overfladeafstrømning.

Beregning af befæstelsesgrad

Grundejer må forvente, at Sorø Kommune vil anmode om en beregning, der viser befæstelsesgraden for ejendommen, matriklen eller det nye projekt. Beregningen skal baseres på afløbskoefficienter for de forskellige overflader, der leder vandet direkte/indirekte til forsyningsselskabets afløbssystem.

I skemaet herunder er angivet vejledende afløbskoefficienter (andel der afledes til kloak) for forskellige typer overflader:

* Effekten af et grønt tags evne til at tilbageholde regnvand stiger med tykkelsen af vækstlaget. Et tyndt grønt tag med sedum vil eksempelvis tilbageholde ca. 40% af regnen i 10 minutters regn, mens et tykkere tag (semi-intensivt og intensivt) vil tilbageholde op til 90% af regnen i 10 minutters regn.

Ved midlertidige tilslutninger af spildevand til kloakken, fx ved opsætning af mandskabsvogne i forbindelse med byggeri og anlæg eller toiletvogne til fx byfester, skal der ansøges om midlertidig tilslutningstilladelse. Dette gælder både grundejer, dennes entreprenør, lejere og personer eller foreninger, der råder over offentligt areal, hvor der skal afledes spildevand midlertidigt. Der skal anvises et lovligt tilslutningspunkt af Sorø Spildevand A/S eller af Sorø Kommune. Ved midlertidige tilslutninger af spildevand til kloakken skal der betales vandafledningsbidrag i henhold til Sorø Forsynings betalingsvedtægt og gældende takstblad. I sådanne sager gives derudover enten byggetilladelse eller rådighedstilladelse over offentligt areal.

Grundejer eller dennes entreprenør må tilslutte afløb fra skurvogne til interne spildevandsbrønde på egen grund. Det kræver ikke tilladelse at tilslutte spildevand internt på egen grund. Dette gælder også for lejere eller foreninger, der har rådighedstilladelse over offentlige arealer. Det skal dog sikres, at det er en intern spildevandsbrønd. Det må forudsættes, at der er betalt tilslutningsbidrag for ejendommen.

Hvis fx en entreprenør eller grundejer vil tilslutte afløb fra skurvogne til naboejendommens parcelbrønd, skal Sorø Spildevand A/S have oplyst, præcis hvem der ønsker at tilslutte afløbene, og hvor de ønskes tilsluttet, før der kan tages stilling til, om der kan gives tilladelse. I den situation skal naboen acceptere tilslutningen, og Sorø Kommune som myndighed skal give tilladelse.

Hvis fx en entreprenør eller grundejer vil tilslutte afløb fra skurvogne til Sorø Spildevands brønde, skal de have oplyst, præcis hvem der ønsker at tilslutte afløbene, og hvor de ønskes tilsluttet, før der kan tages stilling til, om der kan gives tilladelse. I den situation skal Sorø Kommune som myndighed give tilladelse.

Kun ved permanente tilslutninger kan der opkræves tilslutningsbidrag.

Grundejer har som udgangspunkt ret til at aflede sit regnvand til det offentlige kloaknet i områder med fælleskloak eller separat regnvandskloak. Grundejer skal dokumentere tilslutningen med en færdigmelding fra en autoriseret kloakmester samt en som udført kloakplan.

Man må ikke aflede overfladevandet til en såkaldt spildevandskloak. Det er en kloaktype, der kun er beregnet til husspildevand, hvor husspildevandet ledes videre til et renseanlæg. Regnvand skal i spildevandskloakerede områder afledes lokalt, fx ved nedsivning. Hvis regnvand afledes til en spildevandskloak, betragtes det som en fejltilslutning, som grundejer har ansvar for at udbedre.

Ved større ændringer i en ejendoms befæstede areal, se afsnit 2.6.2 vedr. krav til maksimal afledning for tag- og overfladevand i kloakerede områder.

Omfangsdræn

Grundejer må tilslutte vand fra omfangsdræn til en separat regnvandsledning eller til en fællesledning. Vand fra andre typer af dræn må ikke ledes til offentlig kloak. Grundejer skal færdigmelde tilslutningen til spildevandsmyndigheden. Se afsnit 2.9 om drænvand ovenfor.

Hvis visse betingelser er opfyldt, er det muligt at holde sit tag- og overfladevand på egen grund i et LAR-anlæg.

Grundejers forpligtigelser

Før man etablerer en nedsivningsløsning, som fx en faskine, skal man søge om tilladelse ved Sorø Kommune. Dette kan man gøre via Byg og Miljø eller ved at sende en detaljeret tegning og beskrivelse til spildevand@soroe.dk.

Udgifter til nedsivning af overfladevand på egen grund afholdes af grundejer.

Der skal indsendes en færdigmelding til Sorø Kommune med en kloaktegning over det udførte, når arbejdet er færdigt.

LAR-anlægget og særlige hensyn

Klimaændringer med øgede nedbørsmængder til følge gør det attraktivt at forsøge at håndtere regnvand der, hvor det falder. Særligt i områder hvor kloakken ikke er dimensioneret til de større regnmængder.

Lokal afledning af regnvand medfører en naturlig tilstrømning til vandløbene. Dermed neddrosler man i nogen grad de store afstrømningshændelser i vandløbene via kloakken. LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning.

Nedsivning m.v. kan typiske ske ved:

• Nedsivning i faskiner
• Regnbede

Fordampning og etablering af grønne tage er også tiltag, der begrænser afledningen til kloakken.

Det er dog ikke alle steder, at regnvand kan nedsives. Det kan fx skyldes:

• Ønsket om at beskytte grundvandet mod forurening
• At jorden er for leret
• Høj grundvandsstand
• Afstandskrav

Når der etableres nedsivningsanlæg på grunden, er det vigtigt, at man tænker over adfærden på egen grund. Dels bør man tænke over de byggematerialer, der anvendes, idet zink og kobber er uhensigtsmæssige i forhold til den forurening, der sker i jorden, og dels udvaskning når zink og kobber ophobes i jorden. Pesticider og saltning er uønskede stoffer i et nedsivningsanlæg af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Man bør derfor finde alternativer til salt, pesticider m.v. og sikre, at byggematerialer ikke har en negativ påvirkning på miljøet.

Drift og vedligehold generelt

Drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer, herunder nedsivningsanlæg, er ejers ansvar.

Der bør ikke plantes træer eller større buske nærmere end tre meter fra nedsivningsanlægget, da rødderne kan tilstoppe anlægget.

Undgå brug af pesticider, mosbekæmpelsesmidler og vejsalt på arealer og overflader, der afvander til nedsivningsanlægget, da det kan forurene grundvandet. Det gælder både i haven og på arealer, hvor vandet opsamles og ledes til nedsivningsanlægget.

Ved fjernelse af et nedsivningsanlæg skal jorden under anlægget fjernes og bortskaffes til et godkendt anlæg efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen²². Inden der skal ske oprensning, skal der udtages prøver til analyse for indhold af miljøfremmede stoffer (”Jordpakken” – Totalkulbrinter, PAH-forbindelser og seks tungmetaller).

Dimensionering af LAR-anlæg

Grundejer skal sørge for, at nedsivningsanlægget er stort nok til at klare de større regnskyl. Man kan få hjælp til dimensionering og udførelse af et nedsivningsanlæg hos organisationen LAR i Danmark og Teknologisk Institut eller ved at kontakte en kloakmester.

LAR-anlæg skal dimensioneres med baggrund i Rørcenteranvisning nr. 016, og det anbefales at dimensionere sit LAR-anlæg til minimum en tiårshændelse med en sikkerhedsfaktor på 1,1, jf.  Spildevandskomiteens skrift vedr. dimensionering af LAR-anlæg. Dette skyldes, at en gentagelsesperiode på to eller fem år giver en dårlig sikring mod oversvømmelser under ekstrem regn, da nedsivningsanlægget hurtigt bliver fyldt op. Anlæggene bør derfor enten være større, eller også skal det sikres, at vandet fra ekstremhændelser ikke giver skader i lavereliggende områder.

Det anbefales at anvende LAR-dimensioneringsregnearket fra organisationen LAR i Danmark, som findes på Lar i Danmarks hjemmeside: Dimensionering af LAR-anlæg - LAR i Danmark. I regnearket er sikkerhedsfaktoren på 1,1 allerede skrevet ind. 

Retningslinjer for nedsivning af regnvand

Før man etablerer en faskine eller anden nedsivning, skal man søge om tilladelse ved Sorø Kommune. Dette kan man gøre via Byg og Miljø eller ved at sende en detaljeret tegning og beskrivelse til spildevand@soroe.dk.

Tilladelse meddeles efter spildevandsbekendtgørelsens § 38 eller § 40-41 og miljøbeskyttelseslovens § 19 stk. 1. Når et nedsivningsanlæg ønskes placeret i en afstand til vandløb, søer eller havet på mindre end 25 meter, skal der også meddeles tilladelse til udledning efter spildevandsbekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Nedsivningsanlægget skal overholde følgende afstandskrav:

• Nabo- og vejskel - 2 meter
• Bygninger med beboelse - 5 meter
• Øvrige bygninger - 2 meter
• Drikkevandsboring - 25 meter
• Naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 - 25 meter (normalafstand)
• Vandløb, søer, eller hav - 25 m
• Nedsivningsanlæg til spildevand - 25 meter
• Jordvarmeslanger - 5 meter
• Isolerede jordvarmeslanger - 2 meter

Hvis grundejer vil nedsive regnvand, der afledes til den offentlige kloak, skal en autoriseret kloakmester stå for afkoblingen og afpropningen af den eksisterende kloak. Grundejer må gerne selv etablere selve nedsivningsanlægget til regnvand.

Sorø Forsyning skal sikre, at afstandskravet fra indvindingsboringer til spildevandsledninger er overholdt. Ved nyetablering og renovering skal forsyningens spildevands- og vandforsyningsafdeling overholde gældende afstandskrav. For eksisterende anlæg skal der foretages en vurdering af hvilke ledningsstrækninger, der skal opprioriteres med henblik på inspektion for tæthed og evt. forring.

Vejvand

Sorø Kommunes retningslinjer for håndtering af vejvand fremgår af afsnit 2.11 i spildevandsplanen.

Regnvand fra veje eller parkeringspladser må ikke nedsives i faskiner. Den type vand skal nedsives fra over- fladen (med iltrig rodzone, sollys mm.) eller ledes gennem et rensebassin og forsinkelsesbassin hvorefter det kan udledes i vandmiljøet. Dette da denne type overfladevand indeholder flere stoffer, der kan forurene jord og grundvand.

LAR-anlæg i arealer med jordforureninger

Sorø Kommune giver ikke tilladelser til LAR-anlæg på lokaliteter med jordforurening, hvis der er risiko for mobilisering af forurening med øget udvaskning til grundvandet til følge. Hvorvidt der kan gives tilladelse, og under hvilke vilkår, vil bero på en konkret vurdering afhængig af typen af forurening, terræn m.v.

Bygge- og anlægsarbejde, herunder gravearbejde i forbindelse med etablering af faskiner, LAR-anlæg, ledninger mv. kan kræve en tilladelse efter jordforureningslovens § 8, hvis det berørte areal er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal sikre, at projektet ikke medfører en forøget risiko ift. jordforureningen for mennesker og miljø, samt at Region Sjællands eventuelle senere offentlige indsats på lokaliteten ikke væsentligt fordyres. Der kan som udgangspunkt ikke tillades nedsivning, som vil medføre mobilisering af forurening med øget udvaskning til grundvandet til følge.

Ved ledningsarbejde i jord forurenet med flygtige forureningskomponenter eller lossepladsgas kan der blive stillet vilkår til sikring af, at ledningstracéer mv. ikke skaber nye spredningsveje for forurening ind i boliger. Hvorvidt der kan gives tilladelse, og på hvilke vilkår, beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, og afhænger blandt andet af projektets udformning og hvilken type forurening, der er tale om.

Hvis der i forbindelse med gravearbejde træffes ny forurening, skal arbejdet standses, og Sorø Kommune skal orienteres, jf. jordforureningsloven § 71.

LAR-anlæg indenfor BNBO og områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet

LAR-anlæg uden vejvand og uden for arealer med jordforureninger

Ved etablering af nedsivning af regnvand inden for BNBO, samt i områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet, vil Sorø Kommune efter en konkret vurdering stille vilkår om materialer på tage, tagrender, nedløbsrør mv. for at beskytte grundvandets kvalitet. Alternativt kan der ledes til eksisterende regnvandssystem.

Nedsivning af regnvand må ikke etableres nærmere end 25 m fra vandforsyningsboringer.

LAR-anlæg med vejvand

Ved tilladelser efter spildevandsbekendtgørelsen til etablering af anlæg til LAR-anlæg med afledning af vejvand fra trafikbelastede arealer, herunder P-arealer inden for BNBO, samt i områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet, vil Sorø Kommune efter en konkret vurdering stille vilkår om evt. rensning før nedsivning eller tilsvarende løsning, der beskytter grundvandets kvalitet. Alternativt kan der ledes til eksisterende regnvandssystem.

Retningslinjer i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - nedsivning af regn- og vejvand

I BNBO og områder med høj, moderat høj eller moderat risiko, som er fremlagt i bilag 2 i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, giver Sorø Kommune som udgangspunkt ikke tilladelse til:

• Nedsivning af regnvand fra veje, p-arealer, indkørsler eller andre trafikerede arealer
• Nedsivning af regnvand fra tage, inddækninger, tagrender mv. af fx kobber, bly, zink eller tagpap, hvor der kan være risiko for afsmitning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer
• Nedsivning af regnvand fra V1 og V2 forureningskortlagte arealer
• Nedsivning af regnvand, der på anden måde kan være forureningsbelastet, fx kunstgræsbaner og lignende

Hvis der skal meddeles tilladelse til nedsivning, skal vandet renses i et egnet anlæg inden nedsivning, fx ved hjælp af de metoder, der er beskrevet i bilag 2 i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Der skal desuden være fokus på risikoen for nedsivning af vejsalt, som der ikke kan renses for.

²² Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, LBK nr. 1452 af 07/12/2015

Grundejer må gerne samle regnvand op til toiletskyl, tøjvask m.m. Der skal ikke søges om tilladelse til at opsamle tagvand, men grundejer skal anmelde det udførte arbejde til Sorø Kommune og til vandværket samt Sorø Forsyning. Grundejer skal dokumentere, at arbejdet er udført af en autoriseret VVS-installatør, og at Rørcenteranvisning 03 er fulgt jf. drikkevandsbekendtgørelsens²³ § 5, stk. 2. Der skal etableres en korrekt tilbageløbssikring (kontraventil), så regnvand ikke kan løbe tilbage i drikkevandssystemet. Arbejdet skal anmeldes til Sorø Kommune via Byg og Miljø, når det er udført.

For institutioner og bygninger med offentlig adgang gælder drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 3-5.

Vandafledningsbidrag

Hvis ejendommen afleder til offentlig kloak, skal grundejer betale vandafledningsbidrag for regnvand anvendt i husholdningen, jf. takstbladet, der ligger på Sorø Forsynings hjemmeside. Årsagen til dette er, at Sorø Spildevand A/S skal rense spildevandet, uanset om det kommer fra regnvand eller fra grundvand/drikkevand. Hvis der er en godkendt måler, der måler den mængde regnvand, der bruges i husholdningen, afregnes der efter den målte mængde regnvand. En bi-måler skal godkendes af Sorø Forsyning, da det er dem, der afregner afledningsafgiften. Anlægget har også typisk egen elektronisk måler. Alternativt kan man vælge at afregne for 40 m³/år for en normal husholdning, der bor i et et-familiehus. Hos vandværket betaler man for det vand, som man reelt bruger.

Regnvandsopsamling og grundvand

Regnvandsanlæg kan være hensigtsmæssige i områder, hvor den tilgængelige grundvandsressource er begrænset. I Sorø Kommune er der generelt grundvand nok til det nuværende og det fremtidige forbrug. Når dette sammenholdes med den risiko for forurening af drikkevandssystemerne som et ekstra vandsystem i bygningen medfører, finder Sorø Kommune ikke, at der er ressourcemæssig begrundelse for at etablere regnvandsanlæg til husholdninger i kommunen. Forkert konstruerede anlæg kan være en trussel for drikkevandskvaliteten, hvis der ikke er etableret en korrekt tilbagestrømningssikring (kontraventil), så der kan komme regnvand tilbage i drikkevandssystemet.

Opsamling af regnvand for at anvende det til vanding af have og potteplanter kan være hensigtsmæssigt, og er ikke reguleret, medmindre der produceres fødevarer i haven²⁴.

Registrering i BBR

Regnvandsanlægget registreres i BBR som et teknisk anlæg på bygningsniveau med kode 1360 (regnvandsanlæg).

²³ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 1383 af 03. oktober 2022

²⁴ Vandforsyningsplan for Sorø Kommune 2021

I forbindelse med etablering af fælles LAR-anlæg i nyudstykkede områder er det optimalt at forhåndsdimensionering og skitsering af LAR-anlæggets udstrækning starter i forbindelse med lokalplanlægningen. Se også afsnit 2.6.2.2.

Det er vigtigt, at LAR-anlægget afspejler udstykningen (befæstelsesgraden og nedsivningsevnen i jorden), og dermed fastlægger nedsivningsområdets optimale placering, inden bebyggelsesprocenten (projekteringen) fastlægges. Dermed tager man hensyn til de lokale nedsivningsforhold i området.

Det er vigtigt at have fokus på dette, da man traditionelt er vant til at projektere bebyggelsen først og derefter dimensionere de regnvandsledninger, som normalt leder vandet til vandområdet.

Det betyder, at man i lokalplanen gerne skulle beskrive områdets maksimale kapacitet i forhold til projektering af bebyggelse, når der er taget udgangspunkt i nedsivningsevnen i lokalområdet.

Af andre tiltag, der er vigtige at få beskrevet, er brugen af grønne tage. Ved at anvende grønne tage vil man kunne reducere afledningen af vand med ca. 40-60 %, hvilket er en god buffer for et LAR-system, men som beregningsmæssigt kan være vanskeligt at tage højde for.

Endelig er det vigtigt i forbindelse med etablering af fælles LAR-anlæg, at de enkelte grunde og grundejere bliver introduceret grundigt i LAR-anlægget, og hvad der er vigtigt at have fokus på som grundejer, inden man projekterer og placerer sit hus på grunden. Hvis et LAR-anlæg skal anlægges og fungere optimalt, skal overfladevandet ledes til det fælles LAR-anlæg via render på jordoverfladen. Det har betydning for rensningsevnen i jorden af de miljøfremmende stoffer, da rensningen skal ske i den øverste ½-1m af jorden.

Det er således vigtigt, at byggegrundene ikke terrænreguleres helt flade, men bibeholder et naturligt fald på grunden, der sikrer en afvanding mod wadierne (nedsivningsrender) og nedsivningsområderne.

Nye købere skal henvises til en folder på kommunens hjemmeside: Brug dit regnvand klogt (pdf).

Nye købere skal orienteres om det fælles LAR-anlæg, om afledning af regnvand fra egen grund i render på jordoverfladen og om faldforholdene på grunden.

I fælles LAR-områder er det vigtigt, at borgere tænker over adfærden på egen grund. Der må som udgangspunkt ikke forekomme zink-, kobber- og bly-tage og tagrender mv., der afleder regnvand til LAR-anlægget. Det skyldes primært renseevnen i de øverste 20 cm i nedsivningsanlægget. Renseevnen er vigtig at bevare, hvor der afledes overfladevand fra veje, P-pladser og stier mv. Mest af hensyn til de biologisk miljøfremmende stoffer der findes i regnvandet fra de befæstede arealer.

Ligeledes er pesticider og saltning uønskede i et LAR-anlæg. Regnvand med zink, kobber og bly bør således ikke udledes i LAR-anlæg. Grundejerforeningen/spildevandslavet skal være opmærksom på, at tungmetallerne ophobes i jorden omkring og under LAR-anlægget, som skal renses periodevis.

Fællesprivate LAR-anlæg indenfor BNBO

LAR-anlæg uden vejvand og uden for arealer med jordforureninger

Ved etablering af nedsivning af regnvand indenfor BNBO samt i områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet, vil Sorø Kommune efter en konkret vurdering stille vilkår om materialer på tage, tagrender, nedløbsrør med videre for at beskytte grundvandets kvalitet. Alternativt kan der ledes til eksisterende regnvandssystem.

Nedsivning af regnvand må ikke etableres nærmere 25 m fra vandforsyningsboringer. Øvrige afstandskrav fremgår af 2.10.2.1.

Fællesprivate LAR-anlæg med vejvand

Ved tilladelser efter spildevandsbekendtgørelsen til etablering af anlæg til LAR-anlæg med afledning af vejvand fra trafikbelastede arealer, herunder P-arealer indenfor BNBO samt i områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet, vil Sorø Kommune efter en konkret vurdering stille vilkår om evt. rensning før nedsivning eller tilsvarende løsning, der beskytter grundvandets kvalitet. Alternativt kan der ledes til eksisterende regnvandssystem.

Retningslinjer i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - nedsivning af regn- og vejvand

I BNBO og områder med høj, moderat høj eller moderat risiko, som er fremlagt i bilag 2 i Indsatsplanen, giver Sorø Kommune som udgangspunkt ikke tilladelse til:

• Nedsivning af regnvand fra veje, p-arealer, indkørsler eller andre trafikerede arealer
• Nedsivning af regnvand fra tage, inddækninger, tagrender mv. af fx kobber, bly, zink eller tagpap, hvor der kan være risiko for afsmitning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer
• Nedsivning af regnvand fra V1 og V2 forureningskortlagte arealer
• Nedsivning af regnvand, der på anden måde kan være forureningsbelastet, fx kunstgræsbaner og lignende

Hvis der skal meddeles tilladelse til nedsivning, skal vandet renses i et egnet anlæg inden nedsivning fx ved hjælp af de metoder, der er beskrevet i bilag 2 i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Der skal desuden være fokus på risikoen for nedsivning af vejsalt, som der ikke kan renses for.

Dimensioneringskriterier for LAR fremgår af Spildevandsplan 2020 afsnit 3.5. I forbindelse med dimensionering af større LAR-anlæg skal man sikre sig, at man har fokus på håndtering af 10- og 20-års hændelser samt 100-års hændelser. Ved ansøgning redegøres for udbredelsen af oversvømmelserne på et kort. Strømningsveje skal sikres, så nærtliggende beboelse ikke generes. I tilfælde af ukontrolleret overløb skal dette beskrives og håndteres evt. ved afhjælpende foranstaltninger.

Se mere om dimensionering af LAR her: Dimensionering af LAR-anlæg - LAR i Danmark. Her findes et regneark til dimensionering mv.

I forbindelse med lokalplanlægning for LAR sendes LAR-tjekliste til rådgiver med henblik på gennemførsel af undersøgelser til dokumentation af nedsivningspotentialet for området.

I forbindelse med etablering af fælles LAR-anlæg er det vigtigt, at den fremtidige vedligeholdelse af anlægget sikres. Det sker typisk ved, at udstykningen via lokalplanen pålægges at have en grundejerforening, der indeholder et kloaklav. Inden bebyggelsen kan tages i brug, skal der være nedsat en grundejerforening, der håndterer kloaklavets regler for vedligeholdelse af LAR-anlægget. Endeligt skal der fremsendes en vedligeholdelsesplan for LAR-anlæg til godkendelse hos Sorø Kommune.

I de tilfælde, hvor én matrikel bliver opdelt i to eller flere matrikler, skal der tages stilling til, om der skal føres spildevandsstik ind til matriklen. Dette er tilfældet, hvis der ligger en ejendom på en af de nye matrikler, eller hvis den nye matrikel bebygges. I så tilfælde kontakter kommunen Sorø Forsyning, og orienterer dem om ændringen. Sorø Forsyning har i dette tilfælde forsyningspligt, jf. Spildevandsplan 2020. Om der skal være både spildevandsstik og regnvandstik ind til ejendommen(e) afhænger af, om de ligger i spildevandskloakeret- eller separatkloakeret opland.

Ejendommen, som ikke tidligere har været tilsluttet til offentlig kloak, skal betale et tilslutningsbidrag og årligt betale et vandafledningsbidrag til Sorø Spildevand A/S. De gældende takster kan ses på Sorø Forsynings hjemmeside.

Ejendomme i områder, som er spildevandskloakerede, skal betale 60 % af tilslutningsbidraget, da regnvand holdes på egen grund.

Når en erhvervsejendom, som tidligere har været pålignet et tilslutningsbidrag efter betalingsloven for spildevandsselskaber, udmatrikuleres, skal der ikke betales tilslutningsbidrag, hvor der tidligere er betalt tilslutningsbidrag per 800 m² påbegyndt areal. Men der er stadig forsyningspligt til selvstændige ejendomme jf. spildevandsplanens oplandsangivelse.

I visse tilfælde kan det tillades, at de udmatrikulerede ejendomme ikke tilsluttes den offentlige kloak direkte, men er tilsluttet offentlig kloak via et fællesprivat anlæg.  De berørte grundejere skal oprette et kloaklav, og vedtægterne skal tinglyses på ejendommene.

På baggrund af en vedtaget spildevandsplan og i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30 kan kommunen påbyde den enkelte grundejer, der ikke er tilsluttet kloakforsyningen, at forbedre spildevandsrensningen. Kommunerne kan altid stille krav om forbedret spildevandsrensning, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer korrekt, giver anledning til forurening eller uhygiejniske forhold.

Efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens § 35 skal følgende forudsætninger være opfyldt, for at kommunen kan meddele påbud om forbedret rensning til ejendomme med udledning til vandløb eller søer:

1. ejendommens afløbsforhold, og hvor til der udledes, skal være fastlagt,
2. ejendommen skal bidrage til forurening af recipienten, hvortil der er udledning, og
3. recipienten der udledes til, skal være forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke er opfyldt

Punkt 1:

Ejendommes afløbsforhold og udledning fastsættes inden udsendelse af varslet. Der laves en konkret vurdering i hver enkel sag på baggrund af oplysninger fra BBR, ældre drænkort, kort over typografi og terræn (højdekurver og skyggekort) samt kort over strømningsveje i landskabet, som er fastlagt på baggrund af typografi og terræn. Suppleret med evt. oplysninger fra ejerne i udsendte spørgeskemaer.

Punkt 2:
Hvis en ejendom udleder spildevand, der løber til en målsat recipient, så vurderes det i praksis, at punkt 2 er opfyldt, da det ikke er afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag af spildevand til den målsatte recipient er stort eller lille, idet ingen har ret til at forurene jf. Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. fra 2019.

Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. Et generelt krav om spildevandsrensning af en vis mindste effektivitet må betragtes som sagligt begrundet.

Punk 3:

De områder, som i statens vandplaner er udpeget med indsatskrav, er af staten vurderet til at have recipienter, som er forurenet af spildevand i et sådant omfang, at vandplanernes miljømål ikke er opfyldt. Manglende miljømålsopfyldelse i et område med indsatskrav er heraf dokumentationen for, at recipienten er forurenet af spildevand.

Renseklasser og krav til rensning af spildevand

Kravene til rensning af spildevand i det åbne land er afhængige af forureningsfølsomheden af den vand-recipient, som modtager spildevandet, og er fastsat af Miljøstyrelsen ud fra en konkret vurdering af grundvand og det omgivende vandmiljø i vandløb og søer. Påbud om forbedret rensning stiller derfor krav til, at rensningen af spildevandet skal opfylde vandområdeplanernes krav til en bestemt renseklasse.

Renseklasserne skal sikre, at spildevandet renses tilstrækkeligt for følgende nærringstoffer:

• S: nedbrydning af nitrogenforbindelser
• O: reduktion af organiske stoffer
• P: reduktion af fosfor

En renseklasse betegner niveauet for rensning af spildevand og kan bestå af følgende kombinationer: O, OP, SO og SOP. Læs mere herom i Spildevandsplan 2020.

Renseløsninger

Forbedret spildevandsrensning kan ske ved etablering af minirenseanlæg, pilerenseanlæg, beplantet filter- anlæg, sandfilteranlæg, nedsivningsanlæg eller andre løsninger, som kan dokumenteres at leve op til den givne renseklasse. I disse anlæg renses spildevandet, inden det sives ned eller udledes til dræn og vandmiljø.

Valget af løsning vil afhænge af de lokale forhold fx jordbundsforhold og vandindvindingsforhold, eller om der er offentlig kloak i nærheden, og af det fastlagte rensekrav i det konkrete område, hvor ejendommen ligger.

Nedsivning af spildevand vil generelt være muligt de fleste steder i Sorø Kommune, men det pålægger den enkelte grundejer at dokumentere, at jordbundsforholdene og grundvandsstanden er egnet til nedsivning. Dertil er der en række andre krav, som skal være opfyldte, blandt andet afstandskrav til vandløb og søer, læs mere herom i afsnit 3.5 om nedsivningstilladelser.

Der stilles altid krav om, at kloakarbejde og anlæggelse af spildevandsrenseanlæg udføres af en autoriseret kloakmester.

Ejendomme i det åbne land gennemgås, og det vurderes, om der skal ske en påbudsindsats om forbedret spildevandsrensning overfor udledning af spildevand på de enkelte ejendomme, eller om sagen frafaldes.

Efter at alle ejendomme i en oplandspulje er gennemgået, sendes der varsler til alle i oplandspuljen, som er vurderet til at skulle have en påbudsindsats. Varslerne udsendes samlet, så borgerne i et område oplever en ensartet behandling. Der er en måneds høringsfrist.

I varslet partshøres ejerne af en ejendom om de oplysninger, som kommunen har vedr. deres spildevands-forhold samt om, hvilke vurderinger kommune har lavet omkring deres afløbsforhold og udledning.

Først herefter udstedes det endelige påbud, hvis der ikke er komme nye væsentlige oplysninger vedr. ejendommen afløbsforhold. I Sorø Kommune er det i 2015 politisk besluttet, at alle ejendomme får en påbudsfrist på tre år, hvilket inkluderer den lovbestemte fristforlængelse, som man ellers vil kunne søge om. Det er derfor ikke muligt at få sin påbudsfrist yderligere forlænget i Sorø Kommune, da man allerede har fået den maksimale fristforlængelse inkluderet i de tre års påbudsfrist.

Hvis der, efter at påbuddet er udsendt, kommer nye ejere, skal disse have tilsendt et nyt varsel og et nyt påbud. Påbud gives med samme frist for efterlevelse som forrige ejers, dog altid med minimum 1½ års frist til efterlevelse.

I forbindelse med varsling af påbud om forbedret spildevandsrensning skal kommunen oplyse om muligheden for at indgå i et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen (Sorø Spildevand A/S) jf. betalingslovens § 7a. Ønsker ejeren at gøre brug af denne mulighed, skal dette oplyses til kommunen og Sorø Spildevand A/S, og tilbuddet fra forsyningen skal accepteres.

Sorø Spildevand A/S udarbejder herefter et endeligt tilbud, der fremsendes til ejendommens ejer, der efter modtagelsen skal tage endelig stilling til tilbuddet om at indgå i et kontraktligt medlemskab med kloakforsyningen.

Hvis der indgås kontrakt mellem grundejeren og kloakforsyningen, så står forsyningen for at sende ansøgning om etablering af renseanlæg til kommunen med henblik på, at der gives tilladelse til anlægget.

Medlemskab indebærer, at Sorø Spildevand A/S forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af en renseløsning på ejendommen, som opfylder kommunens påbud. Det er Sorø Spildevand A/S, som afgør hvilken type rensning, der vil blive tilbudt i hvert enkelt tilfælde. Ønsker ejer et mere omkostningskrævende anlæg, skal dette accepteres af forsyningen, og grundejer må selv bekoste differencen.

Ejer afholder desuden udgifter til etablering af bundfældningstank, udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte renseløsning samt evt. udgifter til elektricitet og vandforbrug til den valgte renseløsning.

Kontraktligt medlemskab af Sorø Spildevand A/S indebærer således:

• at Sorø Spildevand A/S etablerer, drifter og vedligeholder en renseløsning der opfylder påbuddet
• at ejer af ejendommen betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift svarende til en ejendom i kloakopland
• at Sorø Spildevand A/S ikke inden for renseløsningens ’levetid’ kan opkræve tilslutningsbidrag i forbindelse med en eventuel fremtidig kloakforsyning af ejendommen
• at det etablerede anlæg er De nærmere bestemmelser om forholdet mellem Sorø Spildevand A/S og ejeren af ejendommen, skal fremgå af en skriftlig kontrakt
• at aftalen tinglyses på ejendommen

Hvis ejer ikke ønsker at benytte muligheden for kontraktligt medlemskab af Sorø Spildevand A/S, vil ejer selv være ansvarlig for, at der etableres en renseløsning, som opfylder kravene i påbuddet. Den ønskede spildevandsløsning skal mindst opfylde spildevandsbekendtgørelsens krav til renseklasser, og der skal kunne opnås tilladelse efter lovgivningen. Ejer er ansvarlig for den konkrete projektering, finansiering, etablering og drift af anlægget.

Typer ejendomme som IKKE er omfattet af muligheden for kontraktligt medlemskab

Ved påbud til helårsboliger, der afleder andet end husspildevand, eller påbud til andet end helårsboliger (fx sommerhuse, små virksomheder eller kolonihavehuse) om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, skal der ikke gives tilbud om kontraktligt medlemskab efter betalingslovens § 7a.

I dette tilfælde er grundejeren ansvarlig for, at der gennemføres de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at det ønskede anlæg kan etableres på grunden. Grundejeren er desuden ansvarlig for den konkrete projektering, finansiering, etablering og drift af anlægget.

Fristforlængelse for økonomisk trængte borgere

I Sorø Kommune er det i 2015 politisk besluttet, at alle ejendomme får en påbudsfrist på tre år, hvilket inkluderer den lovbestemte fristforlængelse²⁷, som man ellers vil kunne søge om. Det er derfor ikke muligt at få sin påbudsfrist yderligere forlænget i Sorø Kommune, da man allerede har fået den maksimale fristforlængelse inkluderet i de tre års påbudsfrist.

Afdragsordning for økonomiske trængte borgere

Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt gør det muligt for økonomisk trængte borgere at søge om at optage et lån hos Sorø Forsyning A/S med en afdragsordning, der løber over 20 år, for at kunne efterleve et påbud om forbedret rensning af spildevand.

Man skal ansøge hos Sorø Kommune, hvis man vil komme i betragtning og ønsker at gøre brug af afdragsordningen. Dette skal borgeren gøre, inden kommunen giver det endelige påbud.

De økonomiske betingelser for, hvornår man kan komme i betragtning som økonomisk trængt, er fastsat i ovenstående bekendtgørelse og fremgår af Sorø Kommunes hjemmeside.

Afdragsordningen kan dække alle udgifter til opfyldelse af påbuddet. Det vil sige både evt. tilslutningsbidrag (ved kontraktligt medlemskab) og etablering af renseanlæg på egen grund, ny bundfældningstank og rørlægning.

Det er Sorø Spildevand A/S, der beslutter, hvilket anlæg der kan leve op til det fastsatte rensekrav, der kan opnås lån til igennem afdragsordningen. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen.

Det er muligt at kombinere afdragsordningen med kontraktligt medlemskab af Sorø Spildevand A/S. Se mere herom i afsnit om kontraktligt medlemskab ovenfor.

Lån til tilslutningsbidrag/kloakarbejde (Pensionister)

Sorø Kommune har besluttet at yde lån til borgere, der får påbud om at forbedre deres spildevandsrensning til dækning af udgifter til etableringen af det nye rensningsanlæg. For at kunne få lån skal man opfylde kravene i grundskyldlåneloven²⁸, for eksempel skal man eller ens ægtefælle have fast bopæl i landet og være fyldt 65 år eller modtage social pension, delpension eller efterløn.

Først når man har modtaget påbud om forbedret spildevandsrensning, kan der ansøges om indefrysning af udgifterne.

Ansøgningsskema findes på kommunens hjemmeside, og det er Borgerservice, der modtager og behandler ansøgningen.

Hvis man bliver godkendt til at optage lånet, betyder det konkret, at kommunen indefryser udgifter til den påbudte forbedrede spildevandsrensning. Kommunen tager pant i låntagers ejendom ved indefrysning af udgifter til det påbudte arbejde på ejendomsskatten.

²⁷ Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt

²⁸ Bekendtgørelse af lov om lån til betaling af grundskyld m.v., LBK nr. 256 af 25. februar 2021

Miljølovgivningen giver mulighed for, at myndigheden kan vælge at politianmelde eller lave en selvhjælpshandling, hvis påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 4 eller indskærpelse efter miljøbeskyttelseslovens § 69 ikke efterleves.

På baggrund af en vedtaget spildevandsplan og i henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 20 kan kommunen trække en nedsivningstilladelse tilbage og indskærpe den enkelte grundejer, der ikke er tilsluttet kloakforsyningen, at forbedre spildevandsrensningen jf. miljøbeskyttelseslovens § 69.

Kommunerne kan altid stille krav om forbedret spildevandsrensning, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer korrekt, giver anledning til forurening eller uhygiejniske forhold.

Renseløsninger

Forbedret spildevandsrensning kan ske ved etablering af minirenseanlæg, pilerenseanlæg, beplantet filter- anlæg, sandfilteranlæg, nedsivningsanlæg eller andre løsninger, som kan dokumenteres at leve op til den givne renseklasse for området. I disse anlæg renses spildevandet, inden det når grundvandet eller udledes til dræn og vandmiljø. Spildevandet kan også opsamles i en samletank.

Valget af løsning vil afhænge af de lokale forhold, fx jordbundsforhold, vandindvindingsforhold eller om der er kloak i nærheden, og af det fastlagte rensekrav i det konkrete område, hvor ejendommen ligger.

Nedsivning af spildevand vil generelt være muligt de fleste steder i Sorø Kommune, men det pålægger den enkelte grundejer at dokumentere, at jordbundsforholdene og grundvandsstanden er egnet til nedsivning. Dertil er der en række andre krav, som skal være opfyldte. Blandt andet afstandskrav til vandboringer, vandløb og søer, og at nedsivningsanlæg ikke må etableres inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), m.m.

Der stilles altid krav om, at kloakarbejde og anlæggelse af spildevandsrenseanlæg udføres af en autoriseret kloakmester.

Ejendomme i det åbne land med ældre nedsivningsanlæg gennemgås, og det vurderes, om der skal ske en indsats om forbedret spildevandsrensning på de enkelte ejendomme, eller om sagen frafaldes.

Varsel om tilbagetrækning af tidligere acceptabelt forhold

Kommunen laver en individuel vurdering af ejendommens spildevandsanlæg. Hvis det vurderes, at spildevandsrensningen er utidssvarende med risiko for punktnedsivning til grundvand og/eller risiko for forurening af det øvrige vandmiljø, sendes der et varsel om tilbagetrækning af tidligere acceptabelt forhold sammen med en partshøring. Der er en måneds høringsfrist.

Tilbagetrækning af tilladelse

Efter partshøringsfristens udløb i varsel om tilbagetrækning, sendes så den endelige afgørelse om tilbagetrækning af tidligere accepterede spildevandsforhold. Det gøres med følende hjemmel:

• Den ældre utidssvarende tilladelse efter lovens § 19 tilbagekaldes miljøbeskyttelseslovens § 20 stk. 1, eller
• Den tidligere lovlige praksis tilbagetrækkes miljøbeskyttelseslovens § 20 stk. 2. Dette anvendes, hvor der ikke tidligere er givet en reel tilladelses til udledning eller nedsivning af husstandsspildevand

Sorø Kommune kan tilbagekalde nedsivningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 20, stk. 1 og stk. 2, hvor en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

• Fare for forurening af vandforsyningsanlæg
• Gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan
• Miljøbeskyttelsen i øvrigt

Det er punkt 3, miljøbeskyttelsen i øvrigt, som anvendes i disse sager.

Orientering om ulovligt forhold

Sammen med tilbagetrækning af tidligere lovlig tilstand, orienteres ejerne om, at eftersom den tidligere accepterede tilstand nu er trukket tilbage, er deres nuværende spildevandsløsning ikke længere lovlig, da miljøbeskyttelsesloven § 19 fastsætter, at man ikke må udlede eller nedsive til miljøet uden en tilladelse. 

Kommunen giver ejer en frist for, hvornår det ulovlige forhold skal være udbedret og vejleder borger om, at de skal søge om en ny tilladelse til spildevandsløsningen på deres ejendom, da Sorø Kommune efter i dags gældende regler og standarder, ikke kan lovliggøre deres nuværende spildevandsløsning. Der gives i udgangspunkt tre års frist, så grundejere med ældre nedsivningsanlæg sidestilles med grundejere med direkte udledning til vandmiljøet.

Hvis der, efter at afgørelsen og orienteringen er udsendt, kommer nye ejere, skal disse have tilsendt en ny orientering. Der gives samme frist for efterlevelse som forrige ejers, dog altid med minimum 1½ års frist til efterlevelse.

Indskærpelse af ulovligt forhold

Hvis der ikke kommer en ansøgning om forbedret spildevandsrensning, og det ulovlige forhold med manglende tilladelse ophører, indskærpes ejerne efter miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 69, at de skal få lovliggjort forholdene på deres ejendom.

I afsnit 3.1.4. kan man læse om, hvilke økonomiske låneordninger der er for borgere, som bor i det åbne land.

Miljølovgivningen giver mulighed for, at myndigheden kan vælge at politianmelde borgere, der ikke efterkommer en indskærpelse efter miljøbeskyttelseslovens § 69 eller foretage en selvhjælpshandling.

Regnvand kan afledes sammen med spildevand til eventuelle eksisterende markdræn. Regnvandet må dog ikke være tilkoblet rensningsanlægget til spildevand, men skal først komme på efter renseanlægget. Man skal have tilladelse til udledningen.

Hvis visse betingelser er opfyldt, er det muligt at holde sit tag- og overfladevand på egen grund i et LAR-anlæg.

Grundejers forpligtigelser

Før man etablerer en nedsivningsløsning, som fx en faskine, skal man søge om tilladelse ved Sorø Kommune. Dette kan man gøre via Byg og Miljø eller ved at sende en detaljeret tegning og beskrivelse til spildevand@soroe.dk.

Udgifter til nedsivning af overfladevand på egen grund afholdes af grundejer.

Der skal indsendes en færdigmelding til Sorø Kommune med en kloaktegning over det udførte, når arbejdet er færdigt.

LAR-anlægget og særlige hensyn

Klimaændringer med øgede nedbørsmængder til følge gør det attraktivt at forsøge at håndtere regnvand dér, hvor det falder. Særligt i områder hvor kloakken ikke er dimensioneret til de større regnmængder.

Lokal afledning af regnvand medfører en naturlig tilstrømning til vandløbene. Dermed neddrosler man i nogen grad de store afstrømningshændelser i vandløbene via kloakken. LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning.

Nedsivning mv. kan typiske ske ved:

• Nedsivning i faskiner
• Regnbede

Fordampning og etablering af grønne tage er også tiltag, der begrænser afledningen til kloakken.

Det er dog ikke alle steder, at regnvand kan nedsives. Det kan fx skyldes:

• Ønsket om at beskytte grundvandet mod forurening
• At jorden er for leret
• Høj grundvandsstand
• Afstandskrav

Når der etableres nedsivningsanlæg på grunden, er det vigtigt, at man tænker over adfærden på egen grund. Dels bør man tænke over de byggematerialer, der anvendes, idet zink og kobber er uhensigtsmæssige i forhold til den forurening, der sker i jorden og dels udvaskning, når zink og kobber ophobes i jorden. Pesticider og saltning er uønskede stoffer i et nedsivningsanlæg af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Man bør derfor finde alternativer til salt, pesticider mv. og sikre, at byggematerialer ikke har en negativ påvirkning på miljøet.

Drift og vedligehold generelt

Drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer, herunder nedsivningsanlæg, er ejers ansvar.

Der bør ikke plantes træer eller større buske nærmere end tre meter fra nedsivningsanlægget, da rødderne kan tilstoppe anlægget.

Undgå brug af pesticider, mosbekæmpelsesmidler og vejsalt på arealer og overflader, der afvander til nedsivningsanlægget, da det kan forurene grundvandet. Det gælder både i haven og på arealer, hvor vandet opsamles og ledes til nedsivningsanlægget.

Ved fjernelse af et nedsivningsanlæg skal jorden under anlægget fjernes og bortskaffes til et godkendt anlæg efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen²⁹. Inden der skal ske oprensning, skal der udtages prøver til analyse for indhold af miljøfremmede stoffer (”Jordpakken” – Totalkulbrinter, PAH-forbindelser og seks tungmetaller).

Dimensionering af LAR-anlæg

Grundejer skal sørge for, at nedsivningsanlægget er stort nok til at klare de større regnskyl. Man kan få hjælp til dimensionering og udførelse af et nedsivningsanlæg hos organisationen LAR i Danmark og Teknologisk Institut eller ved at kontakte en kloakmester.

LAR-anlæg skal dimensioneres med baggrund i Rørcenteranvisning nr. 016, og det anbefales at dimensionere sit LAR-anlæg til minimum en tiårshændelse med en sikkerhedsfaktor på 1,1, jf.  Spildevandskomiteens skrift vedr. dimensionering af LAR-anlæg. Dette skyldes, at en gentagelsesperiode på to eller fem år giver en dårlig sikring mod oversvømmelser under ekstrem regn, da nedsivningsanlægget hurtigt bliver fyldt op. Anlæggene bør derfor enten være større, eller også skal det sikres, at vandet fra ekstremhændelser ikke giver skader i lavereliggende områder.

Det anbefales at anvende LAR-dimensionerings regnearket fra organisationen LAR i Danmark, som findes på Lar i Danmarks hjemmeside: Dimensionering af LAR-anlæg - LAR i Danmark. I regnearket er sikkerhedsfaktoren på 1,1 allerede skrevet ind. 

Retningslinjer for nedsivning af regnvand

Før man etablerer en faskine eller anden nedsivning skal man søge om tilladelse hos Sorø Kommune. Dette kan man gøre via Byg og Miljø eller ved at sende en detaljeret tegning og beskrivelse til spildevand@soroe.dk.

Tilladelse meddeles efter spildevandsbekendtgørelsens §§ 38 eller 40-41 og miljøbeskyttelseslovens § 19 stk. 1. Når et nedsivningsanlæg ønskes placeret i en afstand til vandløb, søer eller havet på mindre end 25 meter, skal der også meddelelse tilladelse til udledning efter spildevandsbekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Nedsivningsanlægget skal overholde følgende afstandskrav:

• Nabo- og vejskel - 2 meter
• Bygninger med beboelse - 5 meter
• Øvrige bygninger - 2 meter
• Drikkevandsboring - 25 meter
• Naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 - 25 meter (normalafstand)
• Vandløb, søer, eller hav - 25 m
• Nedsivningsanlæg til spildevand - 25 meter
• Jordvarmeslanger - 5 meter
• Isolerede jordvarmeslanger - 2 meter

Vejvand

Sorø Kommunes retningslinjer for håndtering af vejvand fremgår af afsnit 2.11 i Spildevandsplan 2020.

Regnvand fra veje eller parkeringspladser må ikke nedsives i faskiner. Den type vand skal nedsives fra over- fladen (med iltrig rodzone, sollys mm.) eller ledes gennem et rensebassin og forsinkelsesbassin, hvorefter det kan udledes i vandmiljøet. Dette da denne type overfladevand indeholder flere stoffer, der kan forurene jord og grundvand.

LAR-anlæg i arealer med jordforureninger

Sorø Kommune giver ikke tilladelser til LAR-anlæg på lokaliteter med jordforurening, hvis der er risiko for mobilisering af forurening med øget udvaskning til grundvandet til følge. Hvorvidt der kan gives tilladelse, og under hvilke vilkår, vil bero på en konkret vurdering afhængig af typen af forurening, terræn m.v.

Bygge- og anlægsarbejde herunder gravearbejde i forbindelse med etablering af faskiner, LAR-anlæg, ledninger mv. kan kræve en tilladelse efter jordforureningslovens § 8, hvis det berørte areal er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal sikre, at projektet ikke medfører en forsøget risiko ift. jordforureningen for mennesker og miljø samt, at Region Sjællands eventuelle senere offentlige indsats på lokaliteten ikke væsentligt fordyres. Der kan som udgangspunkt ikke tillades nedsivning, som vil medføre mobilisering af forurening med øget udvaskning til grundvandet til følge.

Ved ledningsarbejde i jord forurenet med flygtige forureningskomponenter eller lossepladsgas kan der blive stillet vilkår til sikring af, at ledningstracéer mv. ikke skaber nye spredningsveje for forurening ind i boliger. Hvorvidt der kan gives tilladelse, og på hvilke vilkår, beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, og afhænger blandt andet af projektets udformning og hvilken type forurening, der er tale om.

Hvis der i forbindelse med gravearbejde træffes ny forurening, skal arbejdet standses, og Sorø Kommune skal orienteres, jf. jordforureningsloven § 71.

LAR-anlæg indenfor BNBO og områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet

LAR-anlæg uden vejvand og uden for arealer med jordforureninger

Ved etablering af nedsivning af regnvand indenfor BNBO, samt i områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet, vil Sorø Kommune efter en konkret vurdering stille vilkår om materialer på tage, tagrender, nedløbsrør mv. for at beskytte grundvandets kvalitet. Alternativt kan der ledes til eksisterende regnvandssystem.

Nedsivning af regnvand må ikke etableres nærmere end 25 m fra vandforsyningsboringer.

LAR-anlæg med vejvand

Ved tilladelser efter spildevandsbekendtgørelsen til etablering af LAR-anlæg med afledning af vejvand fra trafikbelastede arealer, herunder P-arealer indenfor BNBO, samt i områder med moderat eller højere risiko for forurening af grundvandet vil Sorø Kommune efter en konkret vurdering stille vilkår om evt. rensning før nedsivning eller tilsvarende løsning, der beskytter grundvandets kvalitet. Alternativt kan der ledes til eksisterende regnvandssystem.

Retningslinjer i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - nedsivning af regn- og vejvand

I BNBO og områder med høj, moderat høj eller moderat risiko for forurening af grundvandet, som er fremlagt i bilag 2 i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, giver Sorø Kommune som udgangspunkt ikke tilladelse til:

• Nedsivning af regnvand fra veje, p-arealer, indkørsler eller andre trafikerede arealer
• Nedsivning af regnvand fra tage, inddækninger, tagrender mv. af fx kobber, bly, zink eller tagpap, hvor der kan være risiko for afsmitning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer
• Nedsivning af regnvand fra V1- og V2-forureningskortlagte arealer
• Nedsivning af regnvand, der på anden måde kan være forureningsbelastet, fx kunstgræsbaner og lignende

Hvis der skal meddeles tilladelse til nedsivning, skal vandet renses i et egnet anlæg inden nedsivning, fx ved hjælp af de metoder, der er beskrevet i bilag 2 i indsatsplanen. Der skal desuden være fokus på risikoen for nedsivning af vejsalt, som der ikke kan renses for.

²⁹ Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, LBK nr. 1452 af 07/12/2015

Grundejer må gerne opsamle regnvand til fx toiletskyl, tøjvask m.m. Der skal ikke søges om tilladelse til at opsamle tagvand, men grundejer skal anmelde det udførte arbejde til Sorø Kommune og til vandværket samt Sorø Forsyning. Grundejer skal dokumentere, at arbejdet er udført af en autoriseret VVS-installatør, og at Rørcenteranvisning 03 er fulgt jf. drikkevandsbekendtgørelsens³⁰ § 5, stk. 2. Der skal etableres en korrekt tilbageløbssikring (kontraventil), så regnvand ikke kan løbe tilbage i drikkevandssystemet. Arbejdet skal anmeldes via Byg og Miljø, når det er udført.

For institutioner og bygninger med offentlig adgang gælder drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 3-5.

Regnvandsopsamling og grundvand

Regnvandsanlæg kan være hensigtsmæssige i områder, hvor den tilgængelige grundvandsressource er begrænset. I Sorø Kommune er der generelt grundvand nok til det nuværende og det fremtidige forbrug. Når dette sammenholdes med den risiko for forurening af drikkevandssystemerne som et ekstra vandsystem i bygningen medfører, finder Sorø Kommune ikke, at der er ressourcemæssig begrundelse for at etablere regnvandsanlæg til husholdninger i kommunen. Forkert konstruerede anlæg kan være en trussel for drikkevandskvaliteten, hvis der ikke er etableret en korrekt tilbagestrømningssikring (kontraventil), så der kan komme regnvand tilbage i drikkevandssystemet.

Opsamling af regnvand for at anvende det til vanding af have og potteplanter kan være hensigtsmæssigt og er ikke reguleret medmindre, der produceres fødevarer i haven (kilde: Vandforsyningsplanens retningslinje 4.9).

Registrering i BBR

Regnvandsanlægget registreres i BBR som et teknisk anlæg på bygningsniveau med kode 1360 (regnvandsanlæg).

³⁰ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 1383 af 03. oktober 2022

Det kræver altid en tilladelse fra kommunen, før man kan etablere et nedsivningsanlæg. Dette kan man gøre via Byg og Miljø eller ved at sende en detaljeret tegning og beskrivelse til spildevand@soroe.dk.

Hvis tilladelsen kan gives, er den gældende i et år.

Der kan kun gives tilladelse, der hvor jorden er nedsivningsegnet, og der hvor der er tilstrækkelig beskyttelse af grundvand, drikkevand og vandmiljø i øvrigt.

Det skal således altid sikres, at nedsivning er forenelig med grundvandsbeskyttelsen.

Hvor ejendommen er beliggende på areal, hvor grundvandet står højt, eller hvor jordbunden i nogen grad ikke er egnet til nedsivning, kan nedsivningen ofte løses ved at etablere et hævet anlæg eller et anlæg med jordudskiftning.

Overordnet er følgende gældende, når et nedsivningsanlæg skal etableres:

• Nedsivningsanlæg må ikke etableres inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
• Nedsivningsanlæg til spildevand skal etableres af en autoriseret kloakmester
• Nedsivningsanlæg til spildevand skal etableres mindst 300 meter fra vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet
• For vandindvindingsanlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme, og hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, kan afstanden fra nedsivningsanlægget nedsættes til 75 meter, når de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg
• Afstand til andre nedsivningsanlæg skal være mindst 50 meter
• Øvrige afstandskrav til beskyttet natur, skel, bygninger skal være overholdt

Når nedsivningsanlægget er etableret, skal der indsendes en færdigmelding til Sorø Kommune med en kloaktegning over det udførte og med underskrift eller stempel fra en autoriseret kloakmester. Det er ofte kloakmesteren, der står for at ansøge om anlægget og indsende færdigmeldingen.

Når færdigmeldingen er modtaget, opdaterer Sorø Kommune Bolig og Bygningsregistret (BBR) med den ny afløbskode. Sorø Kommune orienterer Sorø Forsyning om, at der er etableret et nyt renseanlæg, og Sorø Forsyning sørger for, at ejendommen bliver registeret med det rigtige vandafledningsbidrag, og at bundfældningstanken tilmeldes tømningsordning.

Undersøgelser viser, at alle typer af anlæg kræver vedligeholdelse, og den estimerede levetid på et nedsivningsanlæg er mellem 20-30 år. Når nedsivningsanlæg skal omlægges eller sløjfes, deponeres det grus, som sivestrengene har ligget i, på et godkendt modtageranlæg pga. de kemikalier, det indeholder.

Nedenstående retningslinjer er gældende for nedsivning af spildevand og skal overholdes ved etablering af alle former for nedsivningsløsninger i et BNBO.

Nedsivningsanlæg til spildevand indenfor BNBO

Nedsivningsanlæg til spildevand må ikke placeres inden for beskyttelseszonen omkring BNBO.

Spildevandsslam indenfor BNBO

Indenfor BNBO vil Sorø Kommune forbyde udbringning af spildevandsslam til jordbrugsformål, hvis en konkret vurdering viser, at der er risiko for forurening af grundvandet i det enkelte BNBO, jf. § 28 i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål og § 24 i miljøbeskyttelsesloven.

Før anlægget etableres, skal der sendes en ansøgning til Sorø Kommune. Dette kan man gøre via Byg og Miljø eller ved at sende en detaljeret tegning og beskrivelse til spildevand@soroe.dk.

Når ansøgningen er behandlet, vil Sorø Kommune enten give afslag på ansøgningen eller give en udledningstilladelse til anlægget. Sagsbehandlingstiden er op til seks uger, fra ansøgningen er modtaget. Nogle gange længere, hvis ikke alle relevante oplysninger er givet i ansøgningen.

Når tilladelsen er givet, er den gældende i et år.

Når anlægget er etableret, skal der indsendes en færdigmelding til Sorø Kommune med en kloaktegning over det udførte og med underskrift eller stempel fra en autoriseret kloakmester. Det er ofte kloakmesteren, der står for at indsende færdigmeldingen.

Når færdigmeldingen er modtaget, opdaterer Sorø Kommune Bolig og Bygningsregistret (BBR) med den ny afløbskode. Sorø Kommune orienterer Sorø Forsyning om, at der er etableret et nyt renseanlæg, og Sorø Forsyning sørger for, at ejendommen bliver registeret med det rigtige vandafledningsbidrag, og at bundfældningstanken tilmeldes tømningsordning.

Undersøgelser viser, at alle typer af anlæg kræver vedligeholdelse, og den estimerede levetid på et minirenseanlæg er cirka 30 år.

Alle ejendomme med bundfældningstank (hustank/septiktank/trixtank) i Sorø Kommune er omfattet af regulativet for Sorø Kommunes tømningsordningen. Tømningsordningen drives af Sorø Spildevand A/S, og taksterne angives på Sorø Forsynings hjemmeside.

Tømningsordningen indebærer, at bundfældningstanken tømmes en gang om året. Har ejendommen behov for yderligere tømning, skal de rekvirere en slamsuger for egen regning.

Regelmæssig tømning af tanke er nødvendigt for at sikre, at bundfældningstanke fungerer optimalt og virker efter hensigten. Slammet behandles og stabiliseres på godkendte anlæg på miljømæssig forsvarlig måde.

Forsyningen udarbejder tømningsplan og information til grundejerne. Dette foregår ved offentliggørelse i den lokale presse samt ved sms-besked. Se flere oplysninger om tømningsordningen på Sorø Forsynings hjemmeside.

Samletanke er siden 2007 blevet tømt af private firmaer efter bestilling fra grundejer. I Spildevandsplan 2020 blev det indstillet, at også samletanke optages i regulativ for tømningsordning i Sorø Kommune, da det opleves, at det ikke er alle samletanke, som tømmes forsvarligt.

Når dette regulativ er oprettet, skal dette afsnit revideres.

Det kan kort beskrives som et komposttoilet. Toilettet placeres over, enten et hul i jorden eller en opsamlingstank, hvor der tilsættes noget muld. Herefter vil efterladenskaberne omdanne sig til kompost, på den helt naturlige måde.

En særlig toiletkumme installeres, som er forbundet med en tank på flere hundrede liter til fækalierne og en tilsvarende stor tank til urinen. Disse tanke placeres af bekvemmelighedsårsager helst direkte under selve toilettet.
Når man er på toilettet, skal man altid sidde ned for at få adskilt urin og fækalier og brugt toiletpapir smides ikke i kummen, men i en affaldssæk til skraldespanden. Fækalierne tilsættes lidt savsmuld eller træspåner for at fremme komposteringen.

Det er vigtigt, at tankene er tætte og forsynet med forskellige former for anordninger, der forhindrer lugt i at trænge op. Desuden mindskes lugtgenerne af et udluftningssystem. Efter et stykke tid skal begge tanke tømmes, så indholdet kan kompostere. Normalt bliver urin lagret i seks måneder og fækalier i op til to år, fordi mængden af bakterier m.m. reduceres over tid.

Komposteringen af fækalierne er færdig, når det minder om humus og er tørt og lugtfrit. Hvis man har tilladelse fra myndigheden, kan man efter kompostering sprede urin og fækalier som gødning i haven (ikke til spiseplanter) eller grave det ned.

Har ejendommen kode 90, 101-103, 106-110, 201-206, 301, 301 eller 401-404 vil grundejer som udgangspunkt ikke få et påbud om forbedret spildevandsrensning, da der umiddelbart er en godkendt løsning på ejendommen.

Har ejendommen kode 20, 21, 32 104, 105 eller 701, vil grundejer som udgangspunkt ikke få et påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land i denne indsatsperiode, men der kan udstedes et påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendomme i senere indsatsperioder.

Har ejendommen kode 29, 30 eller 503, skal nedsivningsanlæggets effektivitet vurderes inden for en årrække. Vurderingen kan resultere i, at der skal udstedes påbud om forbedring af spildevandsrensning på ejendommen. Denne indsats påtænkes først at opstarte efter indsatsen over for udledning af spildevand.

Har ejendommen kode 31, 70, 501, 502, 504 eller 505, vil grundejer som udgangspunkt få, eller har allerede fået, et påbud om forbedret spildevandsrensning.

Har ejendommen kode 75, 80, 190, 290, 390, 490, 590 eller 601, kan der ikke siges noget entydigt om anlægget, og en nærmere undersøgelse er påkrævet.

Hvis der er givet påbud om forbedret spildevandsrensning, vil det fremgå af BBR-meddelelsen. Et påbud indskrives i BBR med en fristdato, så man kan se, hvornår påbuddet om forbedret spildevandsrensning skal være opfyldt. Der kan også fremgå vigtige oplysninger i notatlinje 33 i BBR-meddelelsen.

I tilfælde, hvor der er givet påbud om forbedret spildevandsrensning til en ejendom, kan ejendomsejeren vælge at indgå kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen (læs mere om kontraktligt medlemskab i afsnit 3.1.3). I dette tilfælde vurderer forsyningen, om det er mest hensigtsmæssigt at etablere en privat renseløsning eller at tilslutte ejendommen til den offentlige kloak. Forsyningen giver et tilbud til ejendomsejer om enten at etablere et privat spildevandsanlæg eller at tilslutte ejendommen til den offentlige kloak. Dette tilbud kan ejendomsejer vælge at acceptere eller at afslå. Hvis ejendomsejer vælger at acceptere tilbuddet, vil ejendommen indtræde i kloakopland, og der vil blive lavet et tillæg til spildevandsplanen.

I tilfælde, hvor der ikke er givet påbud om forbedret spildevandsrensning, og en ejendomsejer anmoder om, at ejendommen tilsluttes den offentlige kloak, skal der tages stilling til følgende:

1. Ligger ejendommen mindre end 125-150 meter fra en kloakledning (ikke trykledninger). Det er et fastsat krav i spildevandsplanen, at en ejendom skal ligge mindre end 125-150 meter fra en kloakledning for at kunne komme i betragtning til evt. at blive offentligt kloakeret_.
2. Er der andre ejendomme i området, som ligger mindre end 125-150 meter fra kloakledningen, og som muligvis også vil anmode om at blive tilsluttet. Det er vigtigt, at der er lighed for alle ejendomme i området, så der ikke er én ejendom, som får lov til at blive tilsluttet kloakledningen, hvorefter en eventuel nabo ikke får lov. Når en ejendom anmoder om at blive tilsluttet den offentlige kloak, skal det derfor vurderes, hvor mange andre ejendomme, der potentiel vil anmode om at blive tilsluttet.
3. Forsyningen skal herefter vurdere, om der er kapacitet på ledningen og økonomi til at tilslutte alle ejendomme, som potentielt set vil anmode om at blive tilsluttet.

I de tilfælde, hvor forsyningen vurderer, at der er kapacitet og økonomi til det, vil ejendommen(e) blive tilsluttet den offentlige kloak, og der vil blive lavet et tillæg til spildevandsplanen. I de tilfælde, hvor forsyningen vurderer, at der ikke er kapacitet og/eller økonomi til at tilslutte ejendommen(e), vil ejendommen få et afslag på anmodningen om at blive tilsluttet.