Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2020 udarbejdes i henhold til bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens §32 og Spildevandsbekendtgørelsens §§ 5-7.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens¹ § 32, hvor det står anført at ”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen”.

Spildevandsbekendtgørelsens² § 5, stk. 4 anfører, at ” Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor”.

Spildevandsplanen samt tillæg må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4, jf. § 32, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. anfører at ”Spildevandsforsyningsselskaber er forpligtiget til at forsyne ejendomme, som fastlagt af kommunalbestyrelsen”.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3. anfører at ”Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse af forsyningsforholdende i kommunen, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten med spildevandsforsyningsselskabet”.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3.

Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til, alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag, men planen udgør grundlaget for at kunne meddele påbud om ændring af spildevandsforholdene.

¹ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25/11/2019.
² Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Bekendtgørelse nr. 1393 af 21/06/2021.

Miljøvurderingslovens³ § 8, stk. 1 fastsætter, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer m.v., der udarbejdes indenfor for bl.a. vandforvaltning, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2, medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.

Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 fastsætter, at der skal gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I henhold til § 9 i Miljøvurderingsloven skal den myndighed, der udarbejder eller vedtager planen snarest muligt enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om sådanne kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Myndigheden skal jf. § 10 i Miljøvurderingsloven træffe afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved afgørelsen skal myndigheden inddrage de relevante kriterier i bilag 3 og resultaterne af høringerne efter § 32.

Afgørelse efter § 10 skal jf. § 33 i Miljøvurderingsloven træffes før den endelige vedtagelse af planen. Afgørelsen kan, ifølge Miljøvurderingslovens § 48 påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt inden 4 uger fra den dag, screeningsafgørelsen er offentliggjort.

³ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og af konkrete projekter (VVM). Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021.

Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed for at udpege ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i Lov om Miljøbeskyttelse § 58 og eventuelle ekspropriationer vil blive gennemført efter Lov om Miljøbeskyttelse §§ 59-61.

Spildevandsplanen udgør det formelle plangrundlag for Sorø Spildevands ret til ekspropriation eller aftaler på ekspropriationslignende vilkår til erhvervelse af arealer, der er nødvendige for, at realisere de planlagte tiltag jf. miljøbeskyttelseslovens § 58.

I forbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen vil det ofte være nødvendigt for Sorø Spildevand A/S at foretage ledningsarbejde på private grunde og i den sammenhæng indgå aftaler med lodsejere, som medfører, at der skal betales erstatning, f.eks. for tinglysning af ledningsservitutter, ejendomsforringelser m.v.

Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune har i maj 2018 truffet fornyet principbeslutning om ekspropriation, som giver Sorø Spildevand A/S mulighed for at indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med lodsejere om rettigheder og arealer. Den aftalte erstatning er skattefri for lodsejeren, når aftalen er på ekspropriationslignende vilkår. Ved frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S udbetale erstatning til lodsejer ved mindelig overenskomst mellem parterne. De frivillige aftaler vil typisk blive benyttet ved mindre anlægsarbejder. Sorø Kommune er som myndighed ikke en part i aftalerne og skal ikke godkende dem.

Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S gennemføre rettighedserhvervelse via ekspropriation. Dette skal forelægges kommunens Teknik og Miljøudvalg inden ekspropriationssagen påbegyndes. Der vil blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, hvis det viser sig nødvendigt.

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 omfatter udpegning af en ejendom (matr.nr. 19a Tersløse By, Tersløse), der skal byggemodnes og spildevandskloakeres, samt Holbergsvej 21-51, der bliver offentligt spildevandskloakeret. I forbindelse med detajlplanlægning af kloakeringen i området, kan der opstå behov for at etablere ledninger, pumpestationer eller bassiner på privat grund, og dermed kan det komme på tale, at grundejer skal afgive areal, eller at ejendommen bliver pålagt en servitut. Udgangspunktet er dog, at nye ledninger lægges i veje og stier.

Ejendomme der ligger tæt på matrikel nr. 19a Tersløse By, Tersløse m.fl. kan forvente at blive berørt af kloakprojektet. Se bilag 1 og 4.

Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen jf. miljøbeskyttelseslovens § 32. Sorø Kommuneplan 2019-30 med tilhørende Vision 2022 fastlægger hovedstrukturen for udviklingen i kommunen herunder udlægning af arealer til bolig og erhverv.

Spildevandsplanen skal generelt understøtte kommuneplanens mål om en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune.

Under kommuneplanens generelle rammebestemmelser står, at ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens kloaksystem, med separering af regn- og spildevand, i henhold til bestemmelserne herom, i kommunens spildevandsplan. Regnvand fra tagarealer, veje, pladser og lignende befæstede anlæg/arealer skal som hovedregel nedsives på egen grund eller på et fællesareal, medmindre regnvandet benyttes til wc-skyl og tøjvask. Opsamling af tagvand til wc-skyl, tøjvask m.m. skal anmeldes til Sorø Kommune. Ved lokalplanlægning kan nedsivning af regnvand understøttes bl.a. via bestemmelser om maksimal befæstningsgrad på de enkelte grunde. Er jordbunden ikke egnet til nedsivning, må regnvand fra tage samt veje og andre befæstede arealer føres til bassiner via sandfang og olieudskillere. Regnvandsbassiner skal generelt udformes, så de indgår i et områdes fællesarealer som naturlige landskabselementer.

Der kan ligeledes ind tænkes andre former for lokal afledning af regnvand i forbindelse med indretning af friarealer og grønne områder.

Nærværende tillæg til spildevandsplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for afledning af spildevand og regnvand i ny bebyggelse.

Kommunalbestyrelsen vil med kommuneplan 2019-2030 sikre, sikre, at arealer i risiko for væsentlig oversvømmelse friholdes for bebyggelse, fortætning, særlige anlæg og anden følsom arealanvendelse, medmindre byggeri og andre sårbare anlæg kan sikres mod oversvømmelse via særlige foranstaltninger.
På screeningsværktøjet KAMP⁵ ses arealer med risiko for oversvømmelse. Jf. KAMP ser det ud til, at der kan forventes vand på terræn på dele af området ved en 2 årshændelse på baggrund af en screening af lavningsdybderne. Det er nødvendigt at bygherrer udfører nærmere undersøgelser inden bebyggelse detailplanlægges og udføres. Se figur 2 og 3.

I mindre dele af området er der således risiko for oversvømmelse jf. screeningen på KAMP. Kommuneplanrammen fastlægger, at der ved lokalplanlægning om nødvendigt skal stilles krav om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse, således at de tekniske løsninger for klimatilpasning ikke belaster arealer uden for lokalplanområdet væsentligt (jf. retningslinje 10.3.5 for klimatilpasning i Sorø Kommuneplan 2019-2030). Afværgeforanstaltninger kan være dræn, jordpåfyldning eller lignende jf. lokalplanens § 9.2. Det fremgår ligeledes, at det skal sikres, at overfladevand ikke ledes til de omkringliggende matrikler. Med lokalplanen sikres, at der kan udføres afværgeforanstaltninger, skulle det vise sig nødvendigt.

Grundejer skal sikre, at sokkelhøjden på bebyggelsen er tilstrækkelig, så det er muligt at skabe fald fra alle bygninger, så regnvand kan afledes på overfladen mod LAR.

Kloakering af Pilegårdstrekanten med afledning af overfladevand til LAR-anlæg med overløb til offentlig regnvandskloak sikrer dermed bebyggelse mod oversvømmelse.

Holbergsvej 21-51 nedsiver tag og overfladevand på egen grund jf. aftalen fra 2015.

⁵ KAMP (miljoeportal.dk).

Spildevandsplanen må ikke stride imod vandområdeplaner. Vandområdeplanerne fastsætter mål for kvaliteten af vandområderne og nye eller ændrede udledninger fra spildevandsanlæg til vandmiljøet skal vurderes i forhold til disse mål. Målet er at sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2021, og med tredje planperiode er målet 2027.

Spildevand fra området skal renses på Dianalund Renseanlæg, der på sigt skal nedlægges, hvormed spildevandet pumpes videre til Stenlille renseanlæg, der udbygges til den tid. Der foreligger ikke en konkret tidsplan for nedlæggelse af Dianalund Renseanlæg.

For den aktuelle plan, er der tale om etablering af blandet bebyggelse med åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse. Der planlægges følgende bebyggelser:

• Parcelhuse: 42 stk. af ca. 150 m² – i alt ca. 6.300 m².
• Rækkehuse: 69 stk. (1 etage) og 82 stk. (2 etager) af hhv. ca.120 m² og 115 m² – i alt ca. 17.710 m².
• Etageboliger: 40 stk. (ca. 90 m²) og 63 stk. (ca. 75 m²) – i alt 8.405 m².
• Fælleshus (4 stk. á ca. 648 m²), daginstitution og plejehjem: i alt ca. 6.532 m².

I alt opføres ca. 296 nye boliger. Ca. 35 % af husstande i Sorø Kommune har 1 beboer, 30 % af husstandene har 2 beboere, og 12% af husstandene har 3 eller 4 personer (jf. Danmarks Statistik). Spildevandsmængden fra kloakoplandet vurderes til at blive 737 PE, når der regnes med et gns. på 2,5 PE pr. bolig⁶.

Dianalund Renseanlæg har i dag en kapacitet på 4650 PE. Der er ca. 4000 indbyggere i Dianalund i dag.

Den nuværende belastning af renseanlægget er på ca. 4000 PE. Belastningen fra det nye opland medfører at kapaciteten på Dianalund renseanlæg er ved at være nået. Renseanlæggets kapacitet overskrides med ca. 87 PE. Dertil kommer, at en udstykning på Skelbæklund også påtænkes realiseret, samt at nedlægning  af Skellebjerg Renseanlæg ønskes fremskyndet.

Dianalund Renseanlæg udleder til Bjørnevand Å, hvor tilstanden i dag er Ukendt. Nedstrøms Bjørnevad Å har Tude Å en ringe økologisk tilstand.

Sammenholdes PE belastningen for Dianalund Renseanlæg med antal enkeltoverskridelser af kravværdier ses, at der tilsyneladende ikke er overensstemmelse mellem beregnet PE-belastning og antal enkeltoverskridelser af kravværdier. Der er ikke sammenhæng mellem belastning og enkeltoverskridelser af krav. Se figur 4 og 5.

Det er ud fra ovenstående, vurderingen, at renseanlægget vil kunne rense tilfredsstillende med den nye belastning, eller at man kan få det til at kunne. I takt med at ejendomme i Dianalund by separerer deres kloak internt, vil Dianalund renseanlæg også kunne modtage mere koncentreret spildevand og dermed rense spildevandet bedre.

Det er den langsigtede plan at Dianalund renseanlæg skal nedlægges og spildevandet pumpes til Stenlille. 

En pumpeledning til Stenlille renseanlæg er meget omkostningstungt, og ikke budgetlagt til 2021/2022, og hvis man samtidig vil forberede den afskærende ledning til, at man på sigt skulle nedlægge Dianalund renseanlæg, vil denne ledning blive så stor, at de små mængder der kommer fra udstykningen, vil aflede problemer med opholdstider mv. Spildevandet fra Pilegårdstrekanten pumpes derfor til Dianalund renseanlæg og håndteres der (se tracé på bilag 4). Sorø Spildevand har derfor søgt om at få ændret udledningstilladelsen, så anlægget må modtage de ekstra PE7 og så krav værdier kan overholdes m.v. Tilladelsen ventes meddelt inden opstart af byggemodningen.

Overfladevand fra Pilegårdstrekanten skal afledes til offentlig separat regnvandskloak via intern lokal nedsivning og forsinkelse i henhold til vilkårene i tilslutnings- og nedsivningstilladelsen for området.

Nedsivningstilladelsen stiller vilkår til LAR-anlæg samt til afledningen af tag og overfladevand fra den enkelte grund til LAR-anlægget.

Med ovennævnte tiltag til optimering af spildevandsafledningen fra området, og til forbedring og lovliggørelse af spildevandsrensningen, sikres at Spildevandsplanen for Pilegårdstrekanten ikke strider imod vandområdeplanens målsætning. Den øgede spildevandsbelastning fra Pilegårdstrekanten forventes først at være aktuel tidligst fra 2022.

⁶ Det bemærkes at der på Rørstensgården blev regnet med 3,5 PE pr. boligenhed, men befolkningsudviklingen pr. bolig viser at det er højt sat.

Indsatsplanerne kan ses her: Sorø Kommunes planer, politikker og strategier (soroe.dk).

Bortskaffelsen af spildevand i kommunen, skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Det er vigtigt at beskytte områder med særlige drikkevandsinteresser (kaldet OSD), da grundvandsforekomsterne her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige drikkevandsforsyning. De mest følsomme områder er udpeget til indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. For disse områder udarbejdes detaljerede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor risikoen for forurening fra spildevandsanlæg vurderes og den nødvendige indsats for forebyggelse af forureningen beskrives.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at vand fra et udløb kan afledes til vandløb uden gener for recipienten eller de omkringboende. Det vil sige, at vandløbets fysiske tilstand og hydrauliske kapacitet skal respekteres.

Overfladevand skal i videst mulig udstrækning nedsives lokalt og der kan etableres et reguleret overløb/tilslutning til offentlig regnvandskloak. Med tillæg til spildevandsplanen ledes mere spildevand til Dianalund Renseanlæg, der leder renset spildevand ud i Bjørnevad Å. Den øgede spildevandsmængde håndteres ved revideret udledningstilladelse til renseanlægget. Se afsnit 3.3.

Lokalplanområdet samt Holbergsvej 21-51 er omfattet af ”Områdeklassificering”. Det er et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Byzoner er fastsat jf. reglerne i Bekendtgørelse af lov om planlægning (§ 34 i LBK nr. 1157 af 1/7/2020).

Bebyggelse og kloakering af området m.v. påvirker ikke natur eller fortidsminder. Der blev foretaget arkæologiske udgravninger i området i foråret 2021.

Pilegårdstrekanten udgør et areal på ca. 17 ha (ca. 176.860 m2) og omfatter matr.nr. 19a og 19g begge Tersløse By, Tersløse. Området ligger i planlagt kloakopland i Spildevandsplan 2020. Matr. 19g er i dag spildevandskloakeret og skal håndtere regnvand på egen grund.

Holbergsvej 21-51 er i dag tilsluttet en fællesprivat defekt spildevandsledning, der er koblet på den offentlige spildevandskloak. Tagvand skal holdes på egen grund jf. Aftale mellem Sorø Spildevand A/S og Filadelfia vedr. separatkloakering, fra 2015. Se figur 7.

Etablering af de offentlige spildevandsledninger finansieres til skel af Sorø Spildevand A/S.

Private ledningsanlæg og nedsivningsanlæg til tag- og overfladevand finansieres af grundejerne.

Der skal betales tilslutningsbidrag for hhv. husspildevand og overfladevand til Sorø Spildevand A/S, samt vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægt.

Ved etablering af overløb/tilslutning fra privat etableret LAR løsning til offentlig regnvandskloak, kan Sorø Spildevand A/S, efter en konkret vurdering, fastsætte et reduceret tilslutningsbidrag for overfladevand fra den privat etablerede LAR-løsning.

Da ejendommene allerede er tilsluttet kloaksystemet, opkræves der ikke tilslutningsbidrag, men hver enkelt husejer skal afholde udgiften til at tilslutte spildevand til den nye parcelbrønd og eventuelle udgifter til at håndtere regn- og spildevand på egen grund, idet den fællesprivate kloakledning vil blive koblet fra kloaksystemet.

Miljøvurderingsloven skal sikre at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, eller ændringer heri, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven gælder for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse. Hvis planer og programmer inden for bl.a. vandforvaltningsområdet fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer i sådanne planer og programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen træffer afgørelse af om planen er omfattet krav om miljøvurdering. I forbindelse med afgørelsen skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven, samt resultatet af høringen.

Sorø Kommune vurderer, at spildevandsplantillægget indeholder mindre ændringer i Spildevandsplan 2020. Der er derfor foretaget en vurdering af kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven til bestemmelse af tillæggets sandsynlige indvirkning på miljøet. Screeningen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Udkast til afgørelse har været i høring hos interne myndigheder. Der indkom ikke bemærkninger, der havde indflydelse på afgørelsens udfald.

På baggrund af screeningen har Sorø Kommune den 4. juni 2021 truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 1 ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal laves en miljøvurdering.

Afgørelse jf. § 10 i Miljøvurderingsloven, om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af nærværende tillæg til spildevandsplan 2020, har været offentliggjort i 4 uger fra den 4. juni 2021, sammen med høring af udkast til tillægget. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Omfanget af rådighedsindskrænkninger vil kunne afvige fra efterfølgende i den endelige deklaration. Denne vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med den forestående detailprojektering. Rådighedsindskrænkninger vil ske i form af arealafståelse (se afsnit 2.3 om ekspropriering) eller servitutpålæg.

Servitutpålæg vil bl.a. bestå i deklaration, omfattende nedenstående punkter.

Deklarationsbælte
Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget, målt fra midten af ledningen. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse fra Sorø Spildevand A/S – at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner (f.eks. større støttemure), eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybde- gående rødder, eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til ledningsnettet, eller til skade for anlægget og for dettes beståen.

Adgang til ledningsanlæg
Ledningsnettet skal henlægge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang Sorø Spildevand A/S skønner det nødvendigt.

Ulemper samt retablering m.v.
Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af uvildige personer udmeldt af en taksationskommission.

Deklarationer begæres tinglyst på de berørte matrikler med Sorø Spildevand A/S som påtale berettigede.

Sorø Kommunes kommunalbestyrelse erklærer, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at fortage fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder, ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Formål og opgaver

Stk. 1. Foreningen forestår etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og -anlæg, herunder private fællesveje og -stier inden for lokalplanområdet, jf. Lokalplan SK 60 § 10.

Stk. 2. Foreningen forestår endvidere funktionen som regnvandslav og varetager i forbindelse hermed drift, vedligeholdelse og fornyelse af det fælles private regnvandsanlæg (LAR) – til afledning af overfladevand fra befæstede parkeringsarealer på privat grund, fra private fællesveje og overløb fra medlemmernes nedsivningsanlæg, samt tag- og overfladevand fra ejendomme inden for regnvandslavets geografiske område, som fastlagt i § 2 stk. 2. – jf. Driftsinstruks for regnvandsanlæg (Bilag A) med beskrivelse af og kortskitse over regnvandsanlægget samt de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser om spildevand.

Regnvandslavet skal ansøge om tilladelse til nedsivning og udledning af tag og overfladevand fra Regnvandslavets anlæg i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.

Medlemmer er pligtige til at overholde de til enhver tid stillede vilkår i tilladelser, herunder fx vilkår om bilvask, saltning, tagrens og sprøjtemidler.

Foreningen er berettiget til at foretage nødvendige reparationer af regnvandsanlægget til enhver tid, og er i den forbindelse berettiget til i nødvendigt omfang at færdes på private grunde i området. Foreningen er berettiget til at påbyde fjernelse af træer, hække og buske, der befinder sig i en afstand af mindre end fem meter (for birk, poppel og pil – mindre end ti meter) fra regnvands-rendernes midte.

Efterkommes påbud ikke inden for en rimelig frist – max. 3 måneder – er foreningen beføjet til at udføre arbejdet på grundejers regning. Tilsvarende beføjelser har foreningen for så vidt angår øvrige forhold, der efter foreningens skøn hindrer vandets frie løb i regnvands-renderne. 

Medlemmer er forpligtede til at sikre, at tag- og overfladevand fra medlemmernes grunde håndteres i overensstemmelse med spildevandsplanen og kommunale afgørelser. Medlemmernes individuelle anlæg til tag- og overfladevandshåndtering kan have overløbssikring til Regnvandslavets anlæg.

Regnvandslavet skal sikre opfyldelse af sine forpligtelser til lavest mulige bidrag fra medlemmerne, dog skal driften af anlæg ejet af Regnvandslavet ske med fokus på forsyningssikkerhed og miljø-, sundheds- og afstrømningsmæssige forhold.

Stk. 3. Foreningen varetager i øvrigt medlemmernes fælles interesser i forbindelse med de, under foreningens område, hørende ejendomme.

Stk. 4. Foreningen er berettiget til at optage de lån og/eller opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor.

Regnvandslavets geografiske område og ejendomme indenfor, som afleder tag- og overfladevand til Regnvandslavet, i henhold til vedtægterne.

Afløbskoefficient
Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Angives som phi-værdi.

Afløbsledning
Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand.

Afløbssystem
Rørsystem med tilhørende anlæg (f.eks. brønde, pumpestationer, bassiner mv.) til transport af spildevand og/eller regnvand til et renseanlæg eller andet udledningsanlæg.

Afløbsvand
Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og evt. drænvand, der transporteres i et afløbssystem.

Afskærende ledning
Transportledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget.

Afvandingssystem
Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland.

Befæstet areal
Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader (f.eks. tagflader og belægning som fliser, asfalt etc.), og som derved bidrager til overfladeafstrømning.

CDS-regn (Chicago Design Storm)
En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode.

COD (Chemical Oxygen Demand)
Mål for organisk stof i vand og spildevand.

Dimensionsgivende regn intensitet
Dimensioneringskrav til brug ved beregning af ledningers og bassiners størrelse.

Driftsopgaver
Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem f.eks. højtryksspuling, rodskæring m.m.

Drænvand
Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg.

Forsinkelsesbassin
Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand.

Forsyningsledninger
Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel tv eller vand.

Fælles private spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme.

Fællessystem
Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning.

Grundvand
Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand.

Hovedledning
Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde mm sluttes på.

Hydraulisk index
Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved MOUSE be-regninger.

Indsivning
Indtrængning af grundvand i et afløbssystem.

Industrispildevand
Spildevand, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomheder.

Kloakforsyning
Forsyningsvirksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen i de kloakerede områder.

LAR
LAR er en forkortelse af Lokal Afledning af Regnvand. Det betyder at regnvandet håndteres via alternative løsninger til regnvandsledninger i jord. De alternative løsninger kan f.eks. være: kanaler, grøfter, wadier, faskiner, regnbede osv.

Olieudskiller/sandfang
Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles.

Opland
Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb.

Opstuvning
Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse.

Opstuvningsniveau
Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt.

Overfladevand
Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient.

Overløbsbygværk (regnvandsoverløb)
Et bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller på renseanlægget, som aflaster afløbssystemet, hvis der tilstrømmer mere vand end der er kapacitet til. Overløb sker som regel til en recipient.

PE (personækvivalent)
Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. (21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år)

Recipient
Ethvert vandområde som f.eks. havet, fjorde, vandløb eller søer, til hvilket afløbssystemer udleder til.

Regnvand (overfladevand)
Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader.

Regnvandsbassin
Anlæg i forbindelse med regnvandsafledning / bortledning af regnvand fra befæstede områder. Regnvandsbas-sinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn og afgiver langsomt regnvandet til en afskærende ledning eller recipient.

Regnvandsbetingede udløb
Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør.

Renovering
Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring på indersiden af ledningen (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing). Kan også betyde at ledninger udskiftes.

Separatsystem
Afløbssystem, der består af to ledninger hhv. til spildevand og til regnvand.

Spildevand
Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer.

Husspildevand
Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter.

Tag- og overfladevand
regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.

Offentlige spildevandsanlæg/ anlæg ejet af spildevandsforsyningsselskaber
Spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse.

Private spildevandsanlæg
a. der ikke er etableret af kommunalbestyrelsen (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.), er private, selvom de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen på grundejerens vegne.
b. der er etableret af spildevandsforsyningsselskabet (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.: anlæg i det åbne land der tilbydes kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet), er private, selvom de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet på grundejerens vegne.

Spildevandsanlægs kapacitet
Den mængde spildevand med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en spildevandstilladelse kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget,

Stikledning
Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken.

Tilslutningsbidrag
Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten.

Tilstandsregistrering
En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser.

Tilstandsvurdering
En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion.

Totalomkostninger
Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis.

Trykledning
Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning (ledningsstrækning efter en pumpestation).

Udløb
Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et renseanlæg eller en recipient.

Uvedkommende vand
Uønsket vand i afløbssystemet, f.eks. regnvand i en spildevandsledning.

Vandafledningsbidrag
Bidrag til kloakforsyning for at aflede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes på grundlag af det aktuelle vandforbrug pr. år.

Vandførende lag
Vandførende lag i de øverste jordlag. Det kan være lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus.

Vedligeholdelse
Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer.