Søg kontanthjælp og anden økonomisk forsørgelse

Hvis du allerede har meldt dig ledig på Jobnet, kan du søge kontanthjælp her.

Vigtigt: Når du har sendt din ansøgning, skal du altid møde personligt op i Jobcenteret på den første åbningsdag efter tilmeldingen. Du er først berettiget til kontanthjælp fra den dag, du personligt henvender dig i Jobcenteret.

Hvis du har søgt om kontanthjælp, modtager du en indkaldelse til visitationssamtale via Digital Post. Møder du ikke til denne samtale, skal du søge igen.

Bemærk, at selvbetjeningsløsningen kan drille på visse ældre mobiltelefoner. Hvis du oplever problemer, så anvend hellere en PC med en opdateret browser.

Søg om kontanthjælp eller anden forsørgelseshjælp

Husk at vedhæfte dokumentation, som skal være PDF-filer. 

Hvilke dokumenter har vi brug for til at behandle ansøgningen?

For eksempel lønsedler, udbetalingsmeddelelse SU, dagpenge, pension m.v. 

Dokumentation for indtægts- eller arbejdsophør

  • Engagementsoversigt.
  • Kontoudskrifter fra samtlige konti visende bevægelser minimum 3 måneder tilbage.
  • Dokumentation for friværdi i ejendom, værdipapirer, kapitalpension, bil, MC, båd etc.

For lejebolig - Huslejekontrakt eller aktuel huslejeopkrævning, el-, vand- og varmeforbrug samt hus/boligforsikring.

For ejerbolig - Terminskvitteringer for alle lån i ejendommen, ejendomsskattebillet, ejendomsforsikringer samt el-, vand- og varmeforbrug.

Ring til en ydelsesmedarbejder

Kontanthjælp og enkeltydelser, Dagligt fra 10-12