Private fællesveje

Private fællesveje er veje som ikke er kommune- eller statsveje, men må bruges af alle i lokalområdet og alle, der har et ærinde på vejen.

En privat fællesvej fører over én ejendom og er adgangsvej for en anden ejendom. De to ejendomme skal have forskellige ejere.

En privat vej derimod ligger på én ejendom og giver adgang til en anden ejendom, som har samme ejer. 

Vedligeholdelse

På landet er det de vejberettigede, der skal vedligeholde den private fællesvej. Både ejer af den private fællesvej og ejer af den/de ejendom(me), som vejen fører hen til, er vejberettigede.

I byen er det ejerne af de ejendomme, der støder op til vejen, der skal vedligeholde den private fællesvej.

Den private fællesvej skal holdes i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

Fokusområder for vedligeholdelsen:  

• Trafikfarlige huller i kørebanen, f.eks. fliser og kantsten som ligger ujævnt, vipper eller på anden måde udgør en fare for fodgængere.
• Afløbsriste som udgør en fare for cyklister og andre forbipasserende.
• Hæk og beplantning må ikke nå ud over matrikelgrænsen.
• Træer og anden beplantning skal klippes eller beskæres, så der er mindst 3 meter i frihøjde over fortov og cykelsti, samt 4,20 meter over kørebanen.
• Genstande eller affald må ikke placeres på vejarealet uden tilladelse fra kommunen.

Vi blander os kun i vedligeholdelsen, hvis grundejerne forsømmer deres vedligeholdelsespligt, så trafiksikkerheden falder.

Færdsel

I det åbne land har offentligheden ret til at færdes på private fællesveje til fods, på cykel og til hest. I visse tilfælde og kun med tilladelse fra politiet kan ejeren dog forbyde færdsel. Det er kun de vejberettigede, der må køre bil på de private fællesveje.

I byområder må man normalt køre i bil på private fællesveje, hvis beboerne også gør det. I byzone kan ejeren af en privat fællesvej med tilladelse fra politi og kommune forbyde gennemkørsel på vejen.