Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.
Livet med kronisk sygdom
- Hvis du lider af en alvorlig eller kronisk sygdom er der forskellige kurser og andre tilbud, hvor du kan få viden om din sygdom og hjælp til at få en nemmere hverdag.
- Tilbuddene kan hjælpe dig med at finde inspiration og motivation til at komme videre i livet - på trods af din sygdom.
- Tilbuddene tager udgangspunkt i dig, dine vaner og muligheder.
Retningslinjer for fremmøde på Sorø Sundhedscenter - læs venligst her
Tilbud til kronisk eller alvorligt syge
Lev bedre med KOL
Lev bedre med KOL er et kursus for dig, der har fået stillet diagnosen KOL ved egen læge eller sygehus.
Forløbet indeholder:
- En indledende samtale og fysisk test
- Viden om KOL
- Mad, når du har KOL
- Fysiks aktivitet
- Vejrtrækningsbesvær
- Medicin
- Psykosocial støtte
Arbejdsformen på kurset veksler mellem fysisk træning, oplæg fra underviserne, erfaringsudveksling og øvelser. Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes behov.
Kurset afholdes over 12 uger med ca. 2 mødegange ugentlig. Her er der træning i 60 minutter hver gang inde eller ude, samt undervisning i 90 minutter 8 gange i forløbet.
Sted
Sorø Sundhedscenter, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø.
Næste kursus
Der køres et hold forår og efterår
Krav for at deltage
Du skal have fået konstateret mild til moderat KOL ved din egen læge eller sygehus. Kontakt din læge eller sygehus for en henvisning.
Derudover er det vigtigt at du:
- er over 18 år
- kan tale og forstå dansk
- er motiveret for at gennemføre et rehabiliteringsforløb
- kan deltage i fysisk aktivitet
Information og tilmelding
Ring til sundhedskonsulent Pia Knudsen på tlf.: 57 87 71 40 eller 21 55 61 17.
Lev bedre med din hjerte-karsygdom
Lev bedre med din hjerte-karsygdom er et kursus til dig, der har en hjerte-karsygdom og har fået stillet diagnosen ved egen læge eller sygehus.
Kurset kommer ind på følgende:
- Viden om hjerte-kar sygdomme
- Hvordan du træner hensigtsmæssigt
- Hjertevenlig mad
- Medicin
- At leve en god hverdag med en hjerte-karsygdom
- Psykiske reaktioner
- Seksualitet
- Søvn
- Inddragelse af pårørende
Arbejdsformen på kurset veksler mellem fysisk træning, oplæg fra underviserne og erfaringsudveksling.
Der er mulighed for henvisning til rygestopvejledning og individuel kostvejledning.
Sted
Sorø Sundhedscenter, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø.
Kurset afholdes
Kurset har løbende optag. Træning tilrettelægges individuelt ud fra behov og faglig vurdering. Temaoplæg består af 4 mødegange á 2,5 times varighed.
Krav for at deltage
Du skal have fået konstateret en hjerte-karsygdom ved egen læge eller sygehus. Kontakt din læge eller sygehus for en henvisning.
Derudover er det vigtigt at du:
- er over 18 år
- kan tale og forstå dansk
- er motiveret for at gennemføre et rehabiliteringsforløb
- kan deltage i fysisk aktivitet
Information og tilmelding
Ring til Sorø Sundhedscenter på 57877140. Kontaktpersoner er sundhedskonsulenter Tina Trier Frederiksen og Hanne Balle.
Lev bedre med type 2-diabetes
Lev bedre med type 2-diabetes er et kursus for dig, der har fået konstateret type 2-diabetes ved egen læge eller sygehus.
Kurset afholdes over ca. 10 uger med 2-3 mødegange
ugentlig.
Arbejdsformen på kurset veksler mellem fysisk træning, oplæg
fra underviserne, erfaringsudveksling og øvelser. Kurset er et
holdtilbud, men der vil blive taget individuelle hensyn. Inden
kursus start vil der være en afklarende samtale samt en fysisk
test.
Træningen består af inde og udetræning med en varighed på 60
minutter pr. træningsmodul. Udvalgte træningsmoduler vil foregå i
lokale forenings regi, med det formål, at give inspiration til
fastholdelse, når kurset slutter.
Undervisningsdelen varer 90 minutter pr. gang.
Kurset kommer bl.a. ind på følgende emner:
- Sygdomsforståelse
- Selvregulering af blodsukker
- Fodpleje og senkomplikationer
- Medicin
- Kost
- Motivation og vaneændringer
- Søvn
- Seksualitet
Sted
Sorø Sundhedscenter, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø.
Kurset afholdes
Der afholdes et kursus forår og efterår
Krav for at deltage
Du skal have fået konstateret type 2-diabetes hos egen læge eller sygehus. Kontakt din læge eller sygehus for en henvisning.
Derudover er det vigtigt at du:
- er over 18 år
- kan tale og forstå dansk
- er motiveret for at gennemføre et rehabiliteringsforløb
- kan deltage i fysisk aktivitet
Information og tilmelding
Ring til sundhedskonsulent Tanja Bigum Jørgensen på tlf.: 57 87 71 40 eller 29 41 76 91.
Lev bedre med dine rygsmerter
Ha' det godt med din ryg er et kursus for dig, der har langvarige rygsmerter og er færdigbehandlet hos fysioterapeut, kiropraktor og/eller sygehus, men fortsat har svært ved at klare hverdagen.
Kurset er et holdtilbud, men der vil blive taget individuelle hensyn.
Kurset kommer ind på følgende emner:
- Smertefysiologi
- Smertepsykologi
- Stress og Søvn
- Medicin
- Kost
- Ergonomi (efter behov)
- Motionsudfordringer og fremtidig valg af motion
Arbejdsformen på kurset veksler mellem fysisk træning, oplæg fra underviserne, erfaringsudveksling og øvelser.
Kurset afholdes over ca. 12 uger med 2-3 mødegange ugentlig.
Der er træning i 60 minutter hver gang, samt
undervisning i 90 minutter den ene gang.
Træning består af varmvandstræning og udetræning.
Derudover vil der være hjemmetræning og små opgaver.
Sted
Sorø Sundhedscenter, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø
Næste kursus
Der afholdes et kursus forår og efterår
Sådan deltager du
Du skal være færdigbehandlet hos fysioterapeut, kiropraktor og /eller sygehus og kunne deltage i holdundervisning.
Derudover er det vigtigt at du:
- er over 18 år
- kan tale og forstå dansk
- er motiveret for at gennemføre et rehabiliteringsforløb
- kan deltage i fysisk aktivitet
Information
Sundhedskonsulent Trine Kirk Vindfeldt på tlf.: 57 87 71 40 eller 29 41 82 86.
Lev bedre med Parkinsons sygdom
Lev bedre med Parkinsons sygdom er et kursus for dig, som er diagnosticeret med Parkinsons sygdom der:
• Har Parkinsons sygdom fase 1 og 2
• Er over 18 år
• Kan tale og forstå dansk
Kursusforløb 1 udbydes en gang årligt.
Opfølgende kursusforløb udbydes forår og efterår.
Det er muligt at deltage på det opfølgende kursusforløb, mens man afventer opstart på Kursusforløb 1.
Kursusforløb 1
Kurset varer 7 uger og består af en vekslen mellem teoretisk undervisning, dialogbaseret undervisning og stemme-tale undervisning. Vi vil samtidig anbefale dig at benytte vores fysiske træningstilbud 2 gange om ugen.
- Undervisningsmoduler med oplæg fra underviserne omkring: Parkinsons sygdom, hjælpemidler, medicin, kost, søvn mm.
- Stemme og taletræning
- Erfaringsudveksling og netværksdannelse
- Introduktion til forskellige træningsformer
Opfølgende kursusforløb
- Træning 1-2 gange ugentligt på hold
- Vejledning, instruktion og opfølgning på stemme- og taletræning
- Erfaringsudveksling og netværksdannelse
Det er muligt at tilmelde sig dette opfølgningskursus flere gange.
Sted
Sorø Sundhedscenter, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø.
Sådan deltager du
Det kræver ingen henvisning fra en læge, men blot henvendelse til Sorø Sundhedscenter, hvis du ønsker at deltage. Forud for kursusstart vil du blive indkaldt til en samtale.
Deltagelse kræver gangfunktion.
Du skal selv sørge for transport til og fra Sorø Sundhedscenter. Du kan evt. benytte dig af flextur.
Information og tilmelding
Vil du vide mere om kurset eller tilmelde dig, kan du kontakte Sorø Sundhedscenter på tlf:
57 87 71 40 eller på mail: sundhedscenter@soroe.dk
En hverdag med kræft
Hvis du selv eller en i din familie har kræft kan I få hjælp og støtte af en kræftvejleder.
Du kan få støtte og viden, så hverdagen kan fortsætte på den bedst mulige måde med de forandringer som kræftsygdommen har medført.
Kontakt en af de to kræftvejledere direkte for at få generel information og vejledning om de forskellige tilbud der er i Sorø Kommune.
Kræfttilbuddet består af følgende muligheder:
- Individuel samtale med en kræftvejleder herunder behovsvurdering og plan. Hvilken støtte er der brug for og hvilke tilbud er relevante. Pårørende er meget velkomne.
- Individuel vejledning om motion/aktiviteter i forhold til sygdom og behandling.
- Rygestopvejledning for dem, der ønsker det. Individuelt eller i grupper.
- Kostvejledning ved diætist.
- Holdtræning på Sundhedscentret. Træning med andre, der er berørt af kræft.
- Fredagsoplæg. Kræftvejlederne afholder ca. hver 2 måned fredagsoplæg med efterfølgende dialog af 1 times varighed. Emnerne er relateret til en hverdag med kræft.
Tilbuddet henvender sig til:
- borgere under udredning
- borgere under behandlingsforløb
- borgere efter behandlingsforløb
Træningstilbuddene skal man visiteres til og forudsætter en samtale med en kræftvejleder.
Borgere, der er henvist med en genoptræningsplan, kan visiteres til transport efter gældende befordringsregler.
Information og tilmelding
Vil du vide mere om kurset eller tilmelde dig, kan du kontakte Sorø Sundhedscenter på tlf:
57 87 71 40 eller på mail: sundhedscenter@soroe.dk
Her kan du også få kontakt til en af de to kræftveljedere:
Fysioterapeut/kræftvejleder:
Nanna Strandbygaard Denta
Sundhedskonsulent/kræftvejleder:
Tina Trier Frederiksen Direkte nummer: 29 41 96 44.
Lev bedre med din gigt
Lev bedre med gigt er et kursus for dig, der har fået stillet diagnosen autoimmun gigtsygdom fx leddegigt.
Kurset kommer ind på følgende emner:
- Smertefysiologi
- Smertepsykologi
- Stress og Søvn
- Medicin
- Kost
- Ergonomi (efter behov)
- Motionsudfordringer og fremtidig valg af motion
Arbejdsformen på kurset veksler mellem fysisk træning, oplæg fra underviserne, erfaringsudveksling og øvelser. Kurset er et holdtilbud, men der vil blive taget individuelle hensyn.
Kurset forløber over 12 uger med 1-1 1/2 times undervisning og 1 times træning 2 gange ugentlig. Efter kurset er det muligt at komme på et opfølgningshold. Kurset varetages af en ergo/fysioterapeut, diætist og en sundhedskonsulent.
Sted
Sorø Sundhedscenter
Dr. Kaarsbergsvej 5
4180 Sorø
Næste kursus
Der afholdes et kursus forår og efterår
Krav for at deltage
Du skal have en autoimmun gigtsygdom og det kræver ikke en henvisning fra egen læge.
Derudover skal du:
- Være bosat i Sorø Kommune
- Være over 18 år
- Kunne tale og forstå dansk
- Være motiveret for at gennemføre et rehabiliteringsforløb
- Kunne deltage i fysisk aktivitet
Information og tilmelding
Ring til sundhedskonsulent Trine Kirk Vindfeldt på tlf.: 57 87 71 40 eller 29 41 82 86.
Kontakt
4180 Sorø