Coronapas

Foketingets Epidemiudvalg har vedtaget regeringen forslag om at genindføre coronapasset. Men hvad betyder det for arbejdspladser og borgere i Sorø Kommune.

 

Det vil fra fredag den 12. november 2021 igen være nødvendigt at fremvise et gyldigt coronapas for at deltage i en længere række aktiviteter.

 

Det sker efter at COVID-19 nu igen er klassificeret som en samfundskritisk sygdom.

 

Beslutningen er truffet efter et stigende smittetryk på tværs af landet - men især på Sjælland og i Hovedstadsområdet.

 

Listen over aktiviteter, som er omfattet af kravet om coronapas består af de nedenstående. Oplysninger om coronapasset opdateres løbende på coronasmitte.dk

 

Restauranter og natteliv

Alle steder med indendørs servering - dog undtagen på sociale tilbud som varmestuer, herberger, plejehjem mv.

 

Arrangementer med mere end 200 deltagere indendørs eller 2.000 udendørs - bl.a.:

  • Kultur og forlystelser
  • Folkekirken og andre trossamfund
  • Folkeoplysning
  • Konferencer mv.

 

Sårbare og udsatte personer

Der indføres krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud og plejehjem og på sygehuse (dog ikke for nære pårørende mv.).