Supercenter Stenlille Skole

Målgruppe

Supercenter Stenlille Skole er kommunens undervisningstilbud til elever med diagnoser indenfor autismespektrumforstyrrelse, samt ADHD.

Supercenter Stenlille Skole har høj faglighed i arbejdet med elever med autisme og ADHD. Personalet videreuddannes kontinuerligt, og teamsamarbejde sikrer kvaliteten af arbejdet.

Barnet i centrum og trygge rammer

Eleven skal lære mest muligt i eget tempo, og nøgleordene er selvværd og selvstændighed. Det er vigtigt at barnet via undervisningen får udviklet sine faglige, personlige og sociale kompetencer, og derved bliver bevidst om egne muligheder.Elevernes hverdag består af struktur og forudsigeligelighed, med tydelige voksne som skaber trygge rammer for social og faglig læring.

Nærmiljø

Supercenteret er placeret på en almindelig distriktsskole. Hvor det er muligt deltager eleverne i skolens fællesarrangementer. Det gør det også muligt, at inkludere enkelte børn i distriktsklasser. Dette sker på baggrund af en individuel vurdering og i samarbejde med forældre og relevante fagpersoner. I udgangspunkt vil der være en pædagog eller lærer fra supercenteret med i distriktsklassen. I enkelte tilfælde deltager eleven i klassens undervisning i et eller flere fag.

Dialog med forældrene

  • Inden start i Supercenteret tilbydes et hjemmebesøg.• Forældrene orienteres via skoleintra (enten som besked om det enkelte barn, positivt eller særlige udfordringer om dagens aktiviteter).
  • Herudover vil der tages telefonisk kontakt hvis dagens udfordringer kræver mundtlig overlevering eller sparring med forældrene.
  • Efter udarbejdelse af statusrapport indkaldes forældrene til en samtale.
  • Der er mulighed for at holde netværksmøder, samarbejdsmøder eller arbejdsmøder med og uden eksterne samarbejdspartnere.

Læs mere om Supercenter Stenlille Skole