Supercenter Sorø Borgerskolen

Målgruppe

Supercenter Sorø Borgerskole underviser børn, hvis primære vanskeligheder begrundes i komplekse indlæringsvanskeligheder. Den enkelte elevs indlæringsvanskeligheder gør, at barnet ikke vil kunne profitere af undervisning i en almindelig klasse.

Barnet i centrum og trygge rammer

Eleven skal lære mest muligt i eget tempo, og nøgleordene er selvværd og selvstændighed. Det er vigtigt at barnet via undervisningen får udviklet sine faglige, personlige og sociale kompetencer, og derved bliver bevidst om egne muligheder.

Nærmiljø

Elevernes hverdag består af struktur og forudsigeligelighed med tydelige voksne, som skaber trygge ram-mer for social og faglig læring.

  • En klasse - som udgangspunkt 5 elever - vil altid som minimum have tilknyttet en lærer og en pædagog.
  • Personalet har specialpædagogisk uddannelse og arbejder ud fra tankegangen om helhed og tværfaglig sparring.

Nærmiljø

Supercenteret er placeret på en almindelig distriktsskole. Hvor det er muligt deltager eleverne i skolens fællesarrangementer. Det gør det også muligt, at inkludere enkelte børn i distriktsklasser. Dette sker på baggrund af en individuel vurdering og i samarbejde med forældre og relevante fagpersoner.

Dialog med forældrene

  • Inden start i Supercenteret på Sorø Borgerskoleer igangsættes en brobygningsprocedure med elevbesøg i centeret, skolebesøg i dagsinstitutionen og hjemmebesøg.
  • Eleven har egen logbog, hvor der dagligt skrives om elevens hverdag.
  • Omkring større vanskeligheder for en elev, tages der direkte kontakt til forældrene.
  • Der udsendes ugebrev på skoleintra.
  • I skole-hjemsamarbejdet er der minimum 2 årlige samtaler. Flere hvis der er behov.
  • Herudover ligger der en række fælles møder og arrangementer i løbet af et skoleår.

Læs mere om Supercenter Sorø Borgerskole