Marianne Hückelkamp

Marianne Hueckelkamp

Tygestrupvej 11, Stenlille
4180 Sorø
Tlf.: 60 89 02 08

 

 

Om mig 

Jeg er født i 1977, gift med Søren og vi har Rasmus fra 2004 og Magnus fra 2008.

Positiv, nærværende og lyttende er ord, der beskriver mig.

 

Mit hjem

Vi bor på en gård med marker og skov som nabo. Børnene er i stueetagen med bryggers, badeværelse, køkken, stue og legeværelse. Haven er stor med mange muligheder for udflugter og der er et aflukket område med legehus, sandkasse, gynger og andre legeredskaber. Vi har 2 katte, høns, hane, kanin og duer.

 

Hverdagen

Hjemlig hygge, duften af nybagte boller, nærvær og rummelighed kendetegner min hverdag.

Jeg arbejder i børnehøjde, nogle børn har brug for en stille start og andre er klar til leg når de har vinket til far/mor. 

Jeg er Grøn spirer - naturdagplejer, jeg har det grønne flag, som er Friluftsrådets grønne mærkningsorden. 

Børnene er en del af teamet og vi hjælpes ad med de daglige gøremål som borddækning, oprydning og klargøring til aktiviteter. Det kan også være fodring af dyrene, høst af frugt og grønt til måltider eller vanding af blomster udenfor om sommeren. 

Aktiviteterne planlægges ud fra læreplanerne og jeg har bl.a. fokus på at børnene bliver selvhjulpne, klar til børnehave og lærer at begå sig i og bruge naturen. 

Jeg er meget kreativ, både ude og inde og vi laver ofte ting til at pynte over spisebordet, i vores garderobe og også til at få med hjem. 

Børnemiljø betyder meget for mig og jeg har et helt specielt legeværelse med mange muligheder for god leg og fordybelse, vi tumler og laver sanglege i stuen eller udenfor.

Vi er ude hver dag og vi går bl.a. på opdagelse i skoven og på ejendommen, hvor der er dyr, blomster og huler, eller vi bruger legepladsen. 

Forældres tillid og et godt samarbejde er vigtigt, både for barnets og min skyld.

Jeg prioriterer højt at alle er trygge og har en god fornemmelse i maven. 

En gang om ugen er vi i heldagslegestue i Naturbørnehuset i Munke Bjergby.

 

Faglighed 

Jeg er oprindelig uddannet salgsassistent, men har været ansat som dagplejer i perioden 2007-2011 og igen i 2017.

Interessen for ny og mere viden er stor og jeg søger informationer via internettet, foredrag og bøger.

  Jeg har følgende kurser: 

  • Grunduddannelse i dagpleje.
  • Marte Meo.
  • For tidligt fødte børn.
  • Førstehjælp.
  • Brandbekæmpelse.
  • Læringsmiljø.
  • Samspil og relationer.
  • Udviklingspsykologi, børns kompetenceudvikling og hvordan der arbejdes med disse i forhold til udvikling og vurdering af børnene.
  • Planlægning af pædagogiske aktiviteter.
  • Grønne spirer - naturdagplejer.

 

 

 

 

 

 

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseSøndergade 20, 1.
4180 Sorø