Annette Arildslund

Annette Arildslund 2022

Hybenvej 39
4291 Ruds Vedby

Om mig

Jeg er født i 1971, gift med Michael, og vi har to børn fra 1998 og 2001. Som person er jeg omsorgsfuld og glad. Jeg værdsætter naturen og bruger den meget.

Mit hjem

Børnene er bl.a. i legeværelset, gang og køkken-alrum. Vi har legeplads for enden af huset, stor prydhave, køkkenhave, drivhus, hvor børnene sammen med mig, forsyner os med sæsonens frugter og grøntsager. Vi har en hund Linus.

Hverdagen

Vi er ude hver dag hvor børnene kan bruge alle deres sanser på at opleve verden, dufte, føle, kigge og smage. Børnene bruger kroppen når de løber, hopper og kravler.

Vi laver yoga på gymnastikmåtten og høre stille musik - til stor glæde for alle.

I perioder leger vi også meget med modellervoks og taler om farver og former. Børnene er også med i de daglige gøremål.

Jeg arbejder med de styrkede læreplaner, tænker læringsmiljø og har øje for det enkelte barn. Alle aktiviteter er på børnenes præmisser med tid og ro til fordybelse og at udvikle sig.

For at se børnenes behov er jeg i øjenhøjde, er nærværende, giver masser af omsorg og knus. Det er vigtigt at børnene er trygge og føler sig set og mødt.

Det er også vigtigt, I som forældre er trygge, derfor opfordrer jeg altid til, at vi taler om tingene, både det lette og det svære. Jeg vil altid gerne høre om barnets hverdag hjemme.

Jeg har få regler:

Fodtøj hører til i bryggerset.
Aflevering og afhentning gøres kort af hensyn til de andre børn.

Når vi kommunikerer skriftligt, er det via AULA.
Giv et kald, hvis du er forsinket til afhentning omkring min lukketid.
Syge børn raskmeldes dagen før inden lukketid, gerne på AULA.

Faglighed

Jeg er oprindelig butiksuddannet og har været dagplejer siden 2000. Jeg er ivrig efter at få ny viden og går gerne på biblioteket eller på kurser, hvor jeg bl.a. har lært om:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Kommunikation i den svære samtale
  • Konflikthåndtering
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse
  • Uddannelsesforløb: Den gode dagpleje
  • Sprogprojekt: Vi lærer sprog
  • Modul uddannelse

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseSøndergade 20, 1.
4180 Sorø