Du kan få socialpædagogisk fripladstilskud til et barn, når vi vurderer, at:
- Barnets ophold i dagtilbud, SFO eller SFO II er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde
- Betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbud, SFO eller SFO II
Begge betingelser skal være opfyldt. Ved behandling af ansøgning om socialpædagogisk fripladstilskud skal der altid ske en konkret og individuel vurdering af dit barns og familiens situation.
Der kan ikke bevilges socialpædagogisk fripladstilskud til børn i private pasningsordninger.
Sådan søger du
Du skal først ansøge om økonomisk fripladstilskud, før du kan ansøge om socialpædagogisk fripladstilskud. I bemærkninger i ansøgningsprocessen skal du skrive, at du også søger om socialpædagogisk fripladstilskud.
Ansøg her
Når vi har behandlet din ansøgning om økonomisk fripladstilskud, kontakter vi dig med henblik på behandling af din ansøgning om socialpædagogisk fripladstilskud.
Ved behandling af ansøgningen skal der foretages en økonomisk beregning af dine økonomiske forhold, så vi kan vurdere, om betalingsspørgsmålet vanskeliggør dit barns optagelse eller forbliven i dagtilbud, SFO eller SFO II. For at kunne lave den økonomiske beregning vil du blive bedt om at dokumentere månedlige indtægter og udgifter.
Desuden beder vi dig give os samtykke til, at vi kan kontakte dit barns dagtilbud, SFO og SFO II.