I et Cool Kids gruppeforløb deltager 5-6 jævnaldrende børn/unge sammen med deres forældre. Børnene/de unge møder andre børn/unge med lignende vanskeligheder - og forældrene får mulighed for at udveksle erfaring.
En eller begge forældre deltager aktivt i forløbet. Børn/unge og forældre introduceres til de samme strategier og metoder - og familien får på denne måde et fælles sprog og en fælles tilgang til barnets problematik.
Ved hver session veksles der mellem undervisning, opgaver og samtale - i henholdsvis børnegruppen/ungegruppen, forældregruppen og i den samlede gruppe. Effekten af behandlinger er især afhængig af, at familierne gennemfører de ugentlige hjemmeopgaver.