Rådgivning fra socialrådgivere

Du har mulighed for at kontakte en socialrådgiver i Åben Anonym Rådgivning hver torsdag eftermiddag.
Samtalen kan handle om mobning, ensomhed, skilsmisse, men også om vold og misbrug.

Åben anonym rådgivning

Torsdage kl. 15.00 - 17.00
Telefonisk eller fysisk fremmøde
Kompasset, Dr. Kaarsbergsvej 7, 4180 Sorø

Hvad har I brug for at tale om?

  • Børns udvikling
  • Konflikter med teenagere, ofte i relation til alkohol, sex og komme-hjemtidspunkter
  • Uenighed om børneopdragelse
  • Dit barn trives ikke
  • Mit barn har overtaget styringen
  • Evige diskussioner om mad og sengetider
  • Særlige problemer ved at være forældre til delebørn
  • Ved pludselig sygdom/skilsmisse/dødsfald
  • Mange skænderier i familien
  • Parforholdsproblemer
  • Ensomhed
  • Mobning eller problemer i skolen
  • Konflikter med dine forældre
  • At du føler dig usikker, har triste tanker eller er utilfreds med dig selv
  • At du ikke har nogen voksne at snakke med
  • Skræmmende oplevelser, som du ikke kan slippe og som giver angst, søvnløshed, hovedpine eller andet fysisk ubehag
  • At du måske tvivler på, om der er en mening med at leve
  • Bekymringer om dine kammeraters eller andres problemer eller levevis

Hvis I har problemer i familien, og I har brug for dybdegående rådgivning eller et behandlingsforløb, så kan socialrådgiveren:

  • henvise til Familiehuset med henblik på et egentlig behandlingsforløb for familien
  • henvise til psykologbehandling
  • evt. starte en relevant støtteordning til familien og barnet/den unge

Det vil kræve kontakt til en børnesagsbehandler, at der bliver lavet en børnefaglig undersøgelse, og at I selv ønsker at modtage hjælpen.

Den børnefaglige undersøgelse tager udgangspunkt i:

  • barnets/den unges udvikling og adfærd
  • familieforhold
  • skoleforhold
  • sundhedsforhold, herunder f.eks. alkoholforbrug eller stofmisbrug
  • fritid og venskaber

Undersøgelsen skal afklare problematikken og mulighederne hos barnet/den unge, familien og netværket. Ud over oplysninger fra barnet/den unge og familien inddrages fagfolk, der allerede kender barnets/den unges og familiens forhold - f.eks. pædagoger eller lærere.

Det kan også blive nødvendigt at foretage en læge- og/eller psykologundersøgelse.