Sorø Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt på Tude Å på en 1,367 km strækning.

Det overordnede mål med projektet er at skabe god økologisk tilstand på vandløbsstrækningen (vandområde o8355) ved at benytte virkemidlet ” Udskiftning af bundmateriale samt etablering af træer” som strækningen er udpeget til i Vandområdeplan 2015-2021 jf. BEK nr. 449 af 11/04/2019 Miljøstyrelsen (2019).

Sorø Kommune har på baggrund af en ansøgning til Fiskeristyrelsen fået bevilget midler til gennemførelse af forundersøgelsen. Midlerne er medfinansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Vandområde og vandløbssystem

Vandområde o8355 med en længde på 1,367 km og typologi 2.

Tude Å har udspring nord for Vestmotorvejen hvor Fulbyvej krydser.

Vandområdet o8355 er det første målsatte stykke på Tyde Å og starter opstrøms hvor Tude Å og Skovnæsbækken løber sammen, se Figur 1.

Nedstrøms på vandområde o8355 løber Lyngbækken sammen med Tude Å.

Tude Å er en del af et større vandløbssystem på ca. 41 km

Beskrivelse af indsatsen og målsætning

Jf. BEK 449 af 11/04/2019 er strækningen udpeget til indsatsen udskiftning af bundmateriale samt etablering af træer. 

Vandløbet er målsat i vandområdeplanen til god økologisk tilstand senest 22. december 2021 og god kemisk tilstand 22. december 2015.

Vandløbets nuværende økologiske tilstand er vurderet til moderat økologisk tilstand på strækningen. Tilstanden er bestemt af tilstanden for smådyr (DVFI), der har moderat økologisk tilstand, mens tilstanden for vandplanter og fisk er ukendt, se Tabel 1.

Tabel 1. Vandløbets økologiske tilstand i henhold til basisanalysen for 2021-2027 Miljøstyrelsen (2020).

Oversigt

Formålet med indsatsen

Det overordnede formål er at skabe god økologisk tilstand i vandløbet.

Forundersøgelsen har til formål at undersøge mulighederne for at gennemføre et projekt med virkemidlet udskiftning af bundmateriale samt etablering af træer, der skaber god økologisk tilstand på indsatsstrækningen.

Omfang

• En overordnet redegørelse om de anlægstekniske muligheder eller et detailprojekt med beskrivelse af, hvordan projektet lever op til kriterierne i BEK nr. 291 af 27. marts 2020 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering.
• En beskrivelse af i hvilket vandløb og vandløbssystem indsatserne er beliggende, samt en beskrivelse af de fysiske parametre i vandløbet.
• En redegørelse for den biologiske tilstand i vandløbet, og hvorledes projektet sikrer en forbedring af tilstanden i vandløbet i henhold til de konkrete miljømål fastlagt i de statslige vandområdeplaner 2015-2021, herunder projektets konsekvenser for passage og/eller gydeog opvækstforhold for fisk og/eller for anden akvatisk fauna og flora i vandløbet.
• En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet.
• En oversigt over tekniske anlæg i projektområdet, og hvordan disse påvirkes.
• En beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger.
• En beskrivelse af, om vandløbet er omfattet af handleplaner for truede fiskearter, eller om vandløbet ligger i et Natura 2000-område, hvor vandløbsfauna indgår i udpegningsgrundlaget. 
• En redegørelse for om indsatserne påvirker Natura 2000 områder eller andre områder med anden sårbar natur/beskyttede arter herunder bilag IV arter.
• Plangrundlag (udpegninger, beskyttelseslinjer, beskyttet natur og kultur mm.) og evt. nødvendige myndighedstilladelser samt en vurdering af muligheden for at opnå disse.
• En beskrivelse af muligheden for, at dambrugserhverv kan videreføres eller omlægges inden for projektområdet under hensyn til miljøpåvirkningen, hvis restaureringsprojektet berører dambrug.
• Et kort eller tegning, der viser det nuværende og det projekterede fremtidige vandløbsforløb ved etablering af nye vandløbsstrækninger.
• Et budget for gennemførelsen af projektet og oplysning om den forventede finansiering af det samlede projekt samt en vurdering af om projektet vil være omkostningseffektivt.
• En konklusion på, om og hvordan, indsatserne kan gennemføres, samt en tidsplan for gennemførelse af indsatserne.

PLANGRUNDLAG

Vandløbets klassifikation

Vandområdet er et offentligt vandløb og er omfattet af Regulativ for Tude og starter opstrøms ved st. 2286 og slutter nedstrøms ved st. 3647.

Vandløbsmyndighed

Sorø Kommune

Vandløbsregulativ

Regulativ omfatter Tude Å fra 0-punkt (matr.nr. 16 a Fulby og 17 a Pedersborg) til endepunkt ved Munke-Bjergbyvej (matr.nr. 3 b Bromme). Regulativet omfatter i alt 7767 m.

Miljøtilstand

Der ligger 1 målestation i vandløbet som Miljøstyrelsen har benyttet til at beregne tilstandsvurderingen. Målestationen hedder Elmebjerg gårde, og befinder sig på vestsiden af Elmebjergvej hvor Tude Å løber under, se Figur 2. Stationen  har stationsnr. 56000045.

DVFI (bunddyr):

På målestationen er der målt DVFI 7 gange fra 1994-2016.

Alle målinger viste moderat økologisk tilstand.

Fysisk indeks:

I Arealinfo er følgende målinger af Fysisk Indeks registreret.

Tallene i parentes er klassificeringen af den fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006):

2007 DFI=15 (moderat)
2016 DFI = 18 (moderat)

I områder med moderat DFI vil det være muligt at forbedre vandløbets fysiske indeks ved fx at øge variationen i vandløbet med udlægning af groft materiale/udskiftning af bundmateriale.

Fisk:

Naturstyrelsen har foretaget elbefiskninger i hhv. 2001, 2004 og 2007, hvor der blev registeret Aborre, Gedde og Nipigget hundestejle, se Tabel 2. Den nipigget hundestejle opholder sig oftest på lavt vand med næsten ingen strøm, hvor Aborre og Gedden kun holder til i de vandløb med langsomt til moderat vandstrøm (Fiskepleje.dk 2020).

Tabel 2. Oversigt over fiskearter ved elbefiskninger ved målestationen Elmebjerg gårde (Kilde: Arealinfo, 2021)

Projektstrækningen er i planer for fiskepleje beskrevet som en hårdt vedligeholdt blødbundet kanal med ringe strømforhold, og er blevet vurderet som uegnet til udsætning af ørred.

§3-beskyttelse

En række naturtyper inkl. selve vandløbet er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Lokaliteterne ses på Figur 3. Udover selve vandløbet er en sø langs med vandløbet beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. I hver ende af vandområdet er der hhv. eng og mose som ligeledes er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at der i disse områder ikke må foretages tilstandsændringer uden dispensation fra myndigheden.

Natura 2000-beskyttelse

Indsatsstrækningen ligger ikke i Natura 2000-område eller i oplandet dertil. Det nærmeste Natura 2000-område på land ligger ca. 3,9 km væk og er ikke forbundet via vandløb. Det nærmeste Natura 2000 område i Storebælt ligger ca. 29 km væk og ca. 6 km fra udløbet af Tude Å. Et evt. kommende vandløbsrestaureringsprojekt med udlægning af groft materiale vil kun kunne påvirke andre områder lokalt, og vil derfor ikke kunne påvirke disse natura 2000-områder negativt.

Bilag IV-arter

Habitatdirektivets bilag IV arter er beskyttede overalt i den danske natur. I Danmark drejer det sig bl.a. om en række padder, insekter, pattedyr (først og fremmest flagermus), krybdyr (kun markfirben) og planter.

Der er registreret Stor vandsalamander ca. 400 m fra projektområdet, Springfrø ca. 150 m fra, Løgfrø ca. 650 m fra projektområdet, se Figur 4 (kilde: Danmarks Miljøportal 2021).

Myndigheden skal være opmærksomt på alle bilag-IV arter da alle arter kan forekomme i forbindelse med arternes spredning og livsrum (se Tabel 3).

Tabel 3. Paddearternes vandringsafstande og livsrum (kilde: DMU nr. 635, 2007 af Aarhus Universitet)

Der kan forekomme flere arter af flagermus i området som kan benytte vandløbet til fouragering og ledelinje i landskabet.

Flagermus kan desuden benytte større, gamle træer med huller til at yngle i og til overvintring.

Fredninger, arkæologi og kulturhistorie

Der forekommer et fredet fortidsminde med omkringliggende fredet areal 53 m fra projektet, se Figur 5.

Det vurderes at afstanden er stor nok, og at der ikke er forhold der forhindrer restaurering af vandløbet. Der bør dog tages hensyn til det fredede areal, i forhold til evt. adgangsveje til området.

Nationale handleplaner for truede fisk

Vandløbet er ikke omfattet af de nationale handleplaner for truede fisk, da hverken snæbel eller laks er registret i vandløbet.

Dambrug

Der er ingen dambrug i projektområdet.

Øvrige udpegninger og registreringer

Jordbundstype:

Jordbunden består hovedsagelig af humusjord i projektområdet. Der er en kort del af strækningen som består af fin lerblandet sandjord, se Figur 6.

Beskyttelseslinjer

Den nederste del af projektområdet (nedstrøms) ligger på grænsen af skovbyggelinjen, se Figur 7. Hele projektstrækningen ligger inden for åbeskyttelseslinjen, se Figur 8.

Hvis der ikke foregå anlægsarbejde udover i selve vandløbet i skovbyggelinjen er der ikke et problem i forhold til projektet.

Inden for åbeskyttelseslinjen må der ikke foretages tilplantninger eller ændringer i terrænet i en afstand af 150 m fra vandløbet jf. Naturbeskyttelsesloven § 16 (LBK nr. 240 af 13/03/2019). Der skal derfor søges om dispensation til at foretage ændringer inden for åbeskyttelseslinjen hos Sorø Kommune efter § 65, stk. 1 af Naturbeskyttelsesloven, i forbindelse med terrænregulering eller etablering af træer.

Nødvendige myndighedstilladelser

Naturbeskyttelsesloven:

Da selve vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 kræves der dispensation til indsatser i vandområdet.

Hvis der foretages anlægsarbejder i vandløbet der kan påvirke §3-områder tæt ved vandløbet fx ved ændring af vandstandsforhold, skal der søges om tilladelse hos Sorø Kommune om dette.

Vandløbsloven:

Da udlægning af groft materiale og etablering af træer i Tude Å er at regne for et restaureringsprojekt, skal projektet godkendes jf. Vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25/11/2019) §37.

VVM-screening:

Herudover skal der gennemføres en screening af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af projektet jf. Miljøvurderingsloven.

Med VVM-screeningen skal det vurderes, om projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, herunder støjmæssige, landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, og derfor er VVM-pligtigt. Afgørelsen skal træffes efter miljøvurderingslovens (LBK nr. 973 af 25/06/2020) § 21 og bilag 2 pkt. 10f, ”Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb”.

Det gældende regulativ er Regulativ for Tude Å, Sorø Kommune, og er gyldigt fra d. 28. januar 1989. Vandløbets teoretiske skikkelse ses i bilag 1.

Ud fra besigtigelse, regulativet og de biologiske data vurderes følgende. Vandløbets langsomt strømmende karakter og lave fald (0,4 ‰ i regulativet), vanskeliggør mulighederne for restaurering til god økologisk tilstand opstrøms for Sorøvej (st. 2280-2500). Nedstrøms for Sorøvej, er der dog et rimeligt fald i vandløbet (2,4 ‰ i regulativet fra 2525-2700). De første 100 m nedstrøms Sorøvej er overdækket af træer, hvor brinkerne er delvist uden vegetation. Dette medfører brinkerosion, der kan medføre at en restaureret grusbund sander til. Denne kan undgås ved udlægning af sten langs brinkerne, som kan skabe et plateau som bremser eroderet materiale. Da vandløbet er overbredt på strækningen, vil det også snævre vandløbet ind til regulativmæssig bundbredde og potentielt bevirker bedre strømforhold der vil medvirke til målsætningen om god økologisk tilstand.

Fra st. 2800-3000 slynger vandløbet mere eller mindre naturligt. Der er sandaflejringer og denne strækning kan potentielt forbedres ved udskiftning af bund mellem slyngningerne ved at afgrave det aflejrede materiale, og udskifte det med grus samt ved at fjerne aflejret materiale i slyngningerne og brinksikre her for at mindske nedstyrtning af brinker. Dette gøres med sten i indersiden og yderside af slyngningerne. Dette vil kunne skabe nogle forskelligartede strømninger i meanderne, og derved bedre levevilkår for flora og fauna i denne del af Tude Å.

I forbindelse med drænet ved st. 3200, anbefales det, at kommunen kontakter lodsejeren angående den høje sandtransport. Denne kan have negative indvirkninger på vandløbets flora og fauna nedstrøms.

Fra st. 3475-3550 er der tegn på aflejringer af bundsubstrat der er groft, men stadig ret sandholdigt. En opgravning af bundsubstrat på denne strækning, og udlægning af grus, kunne potentielt skabe nogle gode forhold for fisk i denne del af vandløbet.

Der kan etableres træer langs sydsiden af vandløbet på de tre foreslåede restaureringsstrækninger. Der vil typisk plantes rødel i klynger af 3, med ca. 20 m afstand. Det giver en varieret strækning med udskyggede og ikke udskyggede områder. Udstikkende trærødder fra brinken kan fungere som standpladser til fisk, og bidrage til større bestande. Der bør ikke plantes træer mellem st. 2525-2600, da denne strækning allerede er overskygget af træer fra nordsiden.

Som led i forundersøgelsen har Sorø Kommune undersøgt hvilke lodsejere, der direkte eller indirekte kan blive berørt af projektet. Listen over disse lodsejere og deres holdning til projektet fremgår nedenfor.

Som en del af forundersøgelsen er det vurderet, hvilke konsekvenser en gennemførelse af projektet forventes at få. Det gælder både lokalt i indsatsområdet og for vandløbssystemet som helhed. I nedenstående tabel redegøres for de forventede konsekvenser af projektet, mens de afvandingsmæssige konsekvenser fremgår af 10.1.

På baggrund af den gennemførte forundersøgelse og dens resultater, som er gennemgået i de  forrige afsnit, sammenfattes i nedenstående tabel de væsentligste konklusioner om projektets gennemførlighed.

Miljøstyrelsen (2019): Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. bekendtgørelse nr. 449 af 11/04/2019.

Miljøstyrelsen 2020a: Miljøgis for basisanalysen for vandområdeplaner 2021-2027.

Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P. & Bundgaard, P. 2006: Fysisk kvalitet i vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 44 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 590 http://faglige-rapporter.dmu.dk

Tude Å. Vandløbets (teoretiske) dimensioner. Koterne i nedenstående tabel bygger på regulativet for Tude Å som trådte i kraft 28-01-1998.