1

Indledning

Sorø Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt på Tude Å på en 1,367 km strækning.

Det overordnede mål med projektet er at skabe god økologisk tilstand på vandløbsstrækningen (vandområde o8355) ved at benytte virkemidlet ” Udskiftning af bundmateriale samt etablering af træer” som strækningen er udpeget til i Vandområdeplan 2015-2021 jf. BEK nr. 449 af 11/04/2019 Miljøstyrelsen (2019).

Sorø Kommune har på baggrund af en ansøgning til Fiskeristyrelsen fået bevilget midler til gennemførelse af forundersøgelsen. Midlerne er medfinansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

2

Oplysninger om indsatsen

Vandområde og vandløbssystem

Vandområde o8355 med en længde på 1,367 km og typologi 2.

Tude Å har udspring nord for Vestmotorvejen hvor Fulbyvej krydser.

Vandområdet o8355 er det første målsatte stykke på Tyde Å og starter opstrøms hvor Tude Å og Skovnæsbækken løber sammen, se Figur 1.

Nedstrøms på vandområde o8355 løber Lyngbækken sammen med Tude Å.

Tude Å er en del af et større vandløbssystem på ca. 41 km

Beskrivelse af indsatsen og målsætning

Jf. BEK 449 af 11/04/2019 er strækningen udpeget til indsatsen udskiftning af bundmateriale samt etablering af træer. 

Vandløbet er målsat i vandområdeplanen til god økologisk tilstand senest 22. december 2021 og god kemisk tilstand 22. december 2015.

Vandløbets nuværende økologiske tilstand er vurderet til moderat økologisk tilstand på strækningen. Tilstanden er bestemt af tilstanden for smådyr (DVFI), der har moderat økologisk tilstand, mens tilstanden for vandplanter og fisk er ukendt, se Tabel 1.

Tabel 1. Vandløbets økologiske tilstand i henhold til basisanalysen for 2021-2027 Miljøstyrelsen (2020).

Parameter

Økologisk tilstand

DVFI Moderat
Fisk Ukendt
Vandplanter Ukendt
Samlet Moderat
Kemisk Ukendt

Oversigt

Figur 1: Oversigtskort over indsatsstrækning o8355 på Tude Å. Strækningen er vist med rød linje.

3

Formål og omfang

I det følgende afsnit beskrives forundersøgelsens formål, dens omfang og de bindinger, som projektet er behæftet med.

Formålet med indsatsen

Det overordnede formål er at skabe god økologisk tilstand i vandløbet.

Forundersøgelsen har til formål at undersøge mulighederne for at gennemføre et projekt med virkemidlet udskiftning af bundmateriale samt etablering af træer, der skaber god økologisk tilstand på indsatsstrækningen.

Omfang

  • En overordnet redegørelse om de anlægstekniske muligheder eller et detailprojekt med beskrivelse af, hvordan projektet lever op til kriterierne i BEK nr. 291 af 27. marts 2020 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering.
  • En beskrivelse af i hvilket vandløb og vandløbssystem indsatserne er beliggende, samt en beskrivelse af de fysiske parametre i vandløbet.
  • En redegørelse for den biologiske tilstand i vandløbet, og hvorledes projektet sikrer en forbedring af tilstanden i vandløbet i henhold til de konkrete miljømål fastlagt i de statslige vandområdeplaner 2015-2021, herunder projektets konsekvenser for passage og/eller gydeog opvækstforhold for fisk og/eller for anden akvatisk fauna og flora i vandløbet.
  • En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet.
  • En oversigt over tekniske anlæg i projektområdet, og hvordan disse påvirkes.
  • En beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger.
  • En beskrivelse af, om vandløbet er omfattet af handleplaner for truede fiskearter, eller om vandløbet ligger i et Natura 2000-område, hvor vandløbsfauna indgår i udpegningsgrundlaget. 
  • En redegørelse for om indsatserne påvirker Natura 2000 områder eller andre områder med anden sårbar natur/beskyttede arter herunder bilag IV arter.
  • Plangrundlag (udpegninger, beskyttelseslinjer, beskyttet natur og kultur mm.) og evt. nødvendige myndighedstilladelser samt en vurdering af muligheden for at opnå disse.
  • En beskrivelse af muligheden for, at dambrugserhverv kan videreføres eller omlægges inden for projektområdet under hensyn til miljøpåvirkningen, hvis restaureringsprojektet berører dambrug.
  • Et kort eller tegning, der viser det nuværende og det projekterede fremtidige vandløbsforløb ved etablering af nye vandløbsstrækninger.
  • Et budget for gennemførelsen af projektet og oplysning om den forventede finansiering af det samlede projekt samt en vurdering af om projektet vil være omkostningseffektivt.
  • En konklusion på, om og hvordan, indsatserne kan gennemføres, samt en tidsplan for gennemførelse af indsatserne.
4

Plangrundlag, data og registreringer

PLANGRUNDLAG

Vandløbets klassifikation

Vandområdet er et offentligt vandløb og er omfattet af Regulativ for Tude og starter opstrøms ved st. 2286 og slutter nedstrøms ved st. 3647.

Vandløbsmyndighed

Sorø Kommune

Vandløbsregulativ

Regulativ omfatter Tude Å fra 0-punkt (matr.nr. 16 a Fulby og 17 a Pedersborg) til endepunkt ved Munke-Bjergbyvej (matr.nr. 3 b Bromme). Regulativet omfatter i alt 7767 m.

Miljøtilstand

Der ligger 1 målestation i vandløbet som Miljøstyrelsen har benyttet til at beregne tilstandsvurderingen. Målestationen hedder Elmebjerg gårde, og befinder sig på vestsiden af Elmebjergvej hvor Tude Å løber under, se Figur 2. Stationen  har stationsnr. 56000045.

Figur 2. Oversigtskort over målestation markeret med blå ring (Kilde: Arealinfo, 2021)

DVFI (bunddyr):

På målestationen er der målt DVFI 7 gange fra 1994-2016.

Alle målinger viste moderat økologisk tilstand.

Fysisk indeks:

I Arealinfo er følgende målinger af Fysisk Indeks registreret.

Tallene i parentes er klassificeringen af den fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006):

2007 DFI=15 (moderat)
2016 DFI = 18 (moderat)

I områder med moderat DFI vil det være muligt at forbedre vandløbets fysiske indeks ved fx at øge variationen i vandløbet med udlægning af groft materiale/udskiftning af bundmateriale.

Fisk:

Naturstyrelsen har foretaget elbefiskninger i hhv. 2001, 2004 og 2007, hvor der blev registeret Aborre, Gedde og Nipigget hundestejle, se Tabel 2. Den nipigget hundestejle opholder sig oftest på lavt vand med næsten ingen strøm, hvor Aborre og Gedden kun holder til i de vandløb med langsomt til moderat vandstrøm (Fiskepleje.dk 2020).

Tabel 2. Oversigt over fiskearter ved elbefiskninger ved målestationen Elmebjerg gårde (Kilde: Arealinfo, 2021)

År Art
2001 Aborre, Gedde
2004 Aborre, Gedde, Nipigget hundestejle
2007 Aborre, Gedde

Projektstrækningen er i planer for fiskepleje beskrevet som en hårdt vedligeholdt blødbundet kanal med ringe strømforhold, og er blevet vurderet som uegnet til udsætning af ørred.

§3-beskyttelse

En række naturtyper inkl. selve vandløbet er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Lokaliteterne ses på Figur 3. Udover selve vandløbet er en sø langs med vandløbet beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. I hver ende af vandområdet er der hhv. eng og mose som ligeledes er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at der i disse områder ikke må foretages tilstandsændringer uden dispensation fra myndigheden.

Figur 3: §3-beskyttede arealer i forbindelse med indsats o8355 Tude Å. Blå linje er vandløb, blå skravering er sø, grøn skravering er eng, rød skravering er mose (Kilde: Arealinfo, 2021).

Natura 2000-beskyttelse

Indsatsstrækningen ligger ikke i Natura 2000-område eller i oplandet dertil. Det nærmeste Natura 2000-område på land ligger ca. 3,9 km væk og er ikke forbundet via vandløb. Det nærmeste Natura 2000 område i Storebælt ligger ca. 29 km væk og ca. 6 km fra udløbet af Tude Å. Et evt. kommende vandløbsrestaureringsprojekt med udlægning af groft materiale vil kun kunne påvirke andre områder lokalt, og vil derfor ikke kunne påvirke disse natura 2000-områder negativt.

Bilag IV-arter

Habitatdirektivets bilag IV arter er beskyttede overalt i den danske natur. I Danmark drejer det sig bl.a. om en række padder, insekter, pattedyr (først og fremmest flagermus), krybdyr (kun markfirben) og planter.

Der er registreret Stor vandsalamander ca. 400 m fra projektområdet, Springfrø ca. 150 m fra, Løgfrø ca. 650 m fra projektområdet, se Figur 4 (kilde: Danmarks Miljøportal 2021).

Figur 4. Bilag IV-arter i nærheden af projektområdet. Rød prik = Løgfrø, Sort prik = Springfrø og Blå prik = Stor vandsalamander. Fra Naturdata på Danmarks Miljøportal - august 2021.

Myndigheden skal være opmærksomt på alle bilag-IV arter da alle arter kan forekomme i forbindelse med arternes spredning og livsrum (se Tabel 3).

Tabel 3. Paddearternes vandringsafstande og livsrum (kilde: DMU nr. 635, 2007 af Aarhus Universitet)

Art Normal ynglevandring Livsrum (diameter af arealet) Spredningsafstand over kort tid (1-2 år) Spredningsafstand over lang tid (2 år <)
Springfrø 100 – 500 m Ca. 1 km Ca. 500 m Over 1 km
Løgfrø Få – 200 m Ca. 600 m Ca. 200 m Over 1 km
Stor vandsalamander 0 – 800 m ? Ca. 1 km Ca. 800 m Flere km

Der kan forekomme flere arter af flagermus i området som kan benytte vandløbet til fouragering og ledelinje i landskabet.

Flagermus kan desuden benytte større, gamle træer med huller til at yngle i og til overvintring.

Fredninger, arkæologi og kulturhistorie

Der forekommer et fredet fortidsminde med omkringliggende fredet areal 53 m fra projektet, se Figur 5.

Det vurderes at afstanden er stor nok, og at der ikke er forhold der forhindrer restaurering af vandløbet. Der bør dog tages hensyn til det fredede areal, i forhold til evt. adgangsveje til området.

Figur 5. Fredede fortidsminder vist med r&oslash;d prik med omkringliggende fredede arealer er markeret med sort ring udfyldt med lyser&oslash;d. N&aelig;rmeste afstand fra vandomr&aring;de o8355 til fredede arealer er 53 m (Kilde: Arealinfo, 2021).

Nationale handleplaner for truede fisk

Vandløbet er ikke omfattet af de nationale handleplaner for truede fisk, da hverken snæbel eller laks er registret i vandløbet.

Dambrug

Der er ingen dambrug i projektområdet.

Øvrige udpegninger og registreringer

Jordbundstype:

Jordbunden består hovedsagelig af humusjord i projektområdet. Der er en kort del af strækningen som består af fin lerblandet sandjord, se Figur 6.

Figur 6. Jordbundstyper langs vandomr&aring;de o8355 (r&oslash;d linje); kortet viser at der forekommer humusjord (JB11) og fin lerblandet sandjord (JB4) langs vandl&oslash;bet (Milj&oslash;GIS, 2021).

Beskyttelseslinjer

Den nederste del af projektområdet (nedstrøms) ligger på grænsen af skovbyggelinjen, se Figur 7. Hele projektstrækningen ligger inden for åbeskyttelseslinjen, se Figur 8.

Figur 7. Skovbyggelinje er markeret med gr&oslash;nt skraveret omr&aring;de (Kilde: Arealinfo, 2021).

Figur 8. &Aring;beskyttelseslinjen er markeret med bl&aring;t skravering (Kilde: Arealinfo, 2021).

Hvis der ikke foregå anlægsarbejde udover i selve vandløbet i skovbyggelinjen er der ikke et problem i forhold til projektet.

Inden for åbeskyttelseslinjen må der ikke foretages tilplantninger eller ændringer i terrænet i en afstand af 150 m fra vandløbet jf. Naturbeskyttelsesloven § 16 (LBK nr. 240 af 13/03/2019). Der skal derfor søges om dispensation til at foretage ændringer inden for åbeskyttelseslinjen hos Sorø Kommune efter § 65, stk. 1 af Naturbeskyttelsesloven, i forbindelse med terrænregulering eller etablering af træer.

Nødvendige myndighedstilladelser

Naturbeskyttelsesloven:

Da selve vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 kræves der dispensation til indsatser i vandområdet.

Hvis der foretages anlægsarbejder i vandløbet der kan påvirke §3-områder tæt ved vandløbet fx ved ændring af vandstandsforhold, skal der søges om tilladelse hos Sorø Kommune om dette.

Vandløbsloven:

Da udlægning af groft materiale og etablering af træer i Tude Å er at regne for et restaureringsprojekt, skal projektet godkendes jf. Vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25/11/2019) §37.

VVM-screening:

Herudover skal der gennemføres en screening af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af projektet jf. Miljøvurderingsloven.

Med VVM-screeningen skal det vurderes, om projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, herunder støjmæssige, landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, og derfor er VVM-pligtigt. Afgørelsen skal træffes efter miljøvurderingslovens (LBK nr. 973 af 25/06/2020) § 21 og bilag 2 pkt. 10f, ”Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb”.

5

Tekniske anlæg

5.1

Ledninger

Der løber en gasledning under den øverste del af vandløbet, øst fra Elmebjergvej, se Figur 9. Der er risiko for at støde på ledninger hvis der etableres træer i dette område. Ved udskiftning af bundmateriale er der ikke risiko for at støde på ledningerne, da der kun fjernes det øverste lag, og ikke graves i dybden.

Figur 9 Gasfordelingsledning (19 bar) vist med lilla stribe l&oslash;ber under vandl&oslash;bet &oslash;st for Elmebjergvej (Sor&oslash;kortet 2021).

5.2

Broer og overkørsler

Der er anlagt en privat bro i st. 2415-2420 og der ligger en offentlig rørbro ø140 ved Sorøvej i st. 2499-2520.

6

Regulativer

Det gældende regulativ er Regulativ for Tude Å, Sorø Kommune, og er gyldigt fra d. 28. januar 1989. Vandløbets teoretiske skikkelse ses i bilag 1.

6.1

Udløb og dræn

I regulativet er der på strækningen for projektet registreret 2 dræn i st. 2529 og 2589 med rørdimensioner på hhv. 10 og 15 cm. og et åbent tilløb i st. 3647, som der skal tages hensyn til ved udlægning af groft materiale. Der er ved besigtigelsen registreret et tilløb i st. 3200, som ikke fremgår af regulativet.

7

Eksisterende forhold

7.1

Besigtigelse

Projektstrækningen blev besigtiget d. 19/11 2020. Stationeringen for projektstrækningen fremgår af Figur 10.

Figur 10. Stationering p&aring; projektstr&aelig;kningen af Tude &Aring;.

Vandløbet gennemgås i det følgende opstrøms fra hvor projektstrækningen starter fra st. 2280.

7.2

Projektstrækningen – Tude Å

Ved projektstrækningens start findes der pindsvineknop og især kruset vandaks (Figur 11).

Vandløbet har her et moderat flow og der er bagfald på den første strækning på 2,62 ‰ fra st. 2285-2410. Vandløbet er her ca. 30 cm dybt og 160 cm bredt. Bundmaterialet i vandløbet er, fra starten af projektstrækningen og op til underløbet ved sorøvej, fint sand med organisk materiale og lidt grus. Vandløbet er åbent, og bredbevoksningen domineres af tagrør. Desuden blev der registreret vandstjerne, smalbladet mærke samt ferskvandstanglopper. Ved st. 2500 løber Tude Å under Sorøvej (Figur 12).

Figur 11. Ved st. 2280, hvor vandl&oslash;bet prim&aelig;rt domineres af kruset vandaks.

Figur 12. Underl&oslash;b ved Sor&oslash;vej.

Efter underløbet ved Sorøvej, får vandløbet et lidt kraftigere fald. Bredden varierer mellem 160-200 cm, og substratet bliver en anelse mere gruset, med enkelte steder, hvor der er konstateret hård bund med grus og sten. Ved st. 2575 er der dog aflejret en del sand over en strækning på ca. 100 m.

Prøvestik viser et sandlag med en tykkelse på 40 cm. Vandløbet er her meget lavvandet, og har en højere vandhastighed og et fald på 0,70 ‰ ifølge kontrolopmålingen fra 2020. Faldet bør iflg. regulativet være 2,4 ‰ på denne strækning.

Fra st. 2800-2950 slynger vandløbet sig lidt (Figur 13). Vandløbet er her blevet smallere, faldet varierer mellem 4,55 ‰ fra 2785-2865 og -2,03 ‰ fra 2865-2950, og strømhastigheden er aftagende. Dette bekræftes også af tilstedeværelsen af bredvegetation som tagrør i midten af vandløbet, hvor vi også har blødt organisk sediment. Vandløbets størrelse og flowhastighed er uændret de følgende 5-600 m, men fra 3150-3300 ses også noget slyngning. På denne strækning skal faldet iflg. regulativet være under 1 ‰. Der er desuden observeret et dræn ved st. 3200 med en meget høj vandføring og sedimenttransport ud i åen (Figur 14). Drænets oprindelse er uvis.

Figur 13. Let slynget del af vandl&oslash;bet v. station 2950.

Figur 14. Dr&aelig;nudl&oslash;b ved st. 3200. P&aring; billedet ses en stor m&aelig;ngde suspenderet sand der udledes til Tude &Aring;.

Ved st. 3585 har vandløbet p.t. et større fald på 3,85 ‰ og sten langs siderne (Figur 15), men det regulativmæssige fald er under 1 ‰. Bundsubstratet er her også lidt mindre sandet. Det eksisterende fald skyldes opstrøms aflejringer. Selv om der er et godt fald vurderes det, at aflejringerne bør oprenses, og der vil derfor ikke være mulighed for at restaurere denne strækning da faldet er for lille.

Ved st. 3650 kommer der løber Lyngbækken til vandløbet sydfra, og strømhastigheden falder til noget nært stillestående, med mose-lignende omgivelser.

Figur 15. Sten langs brinkerne p&aring; Tude &Aring; ved st. 3585.

8

Projektforslag

Ud fra besigtigelse, regulativet og de biologiske data vurderes følgende. Vandløbets langsomt strømmende karakter og lave fald (0,4 ‰ i regulativet), vanskeliggør mulighederne for restaurering til god økologisk tilstand opstrøms for Sorøvej (st. 2280-2500). Nedstrøms for Sorøvej, er der dog et rimeligt fald i vandløbet (2,4 ‰ i regulativet fra 2525-2700). De første 100 m nedstrøms Sorøvej er overdækket af træer, hvor brinkerne er delvist uden vegetation. Dette medfører brinkerosion, der kan medføre at en restaureret grusbund sander til. Denne kan undgås ved udlægning af sten langs brinkerne, som kan skabe et plateau som bremser eroderet materiale. Da vandløbet er overbredt på strækningen, vil det også snævre vandløbet ind til regulativmæssig bundbredde og potentielt bevirker bedre strømforhold der vil medvirke til målsætningen om god økologisk tilstand.

Fra st. 2800-3000 slynger vandløbet mere eller mindre naturligt. Der er sandaflejringer og denne strækning kan potentielt forbedres ved udskiftning af bund mellem slyngningerne ved at afgrave det aflejrede materiale, og udskifte det med grus samt ved at fjerne aflejret materiale i slyngningerne og brinksikre her for at mindske nedstyrtning af brinker. Dette gøres med sten i indersiden og yderside af slyngningerne. Dette vil kunne skabe nogle forskelligartede strømninger i meanderne, og derved bedre levevilkår for flora og fauna i denne del af Tude Å.

I forbindelse med drænet ved st. 3200, anbefales det, at kommunen kontakter lodsejeren angående den høje sandtransport. Denne kan have negative indvirkninger på vandløbets flora og fauna nedstrøms.

Fra st. 3475-3550 er der tegn på aflejringer af bundsubstrat der er groft, men stadig ret sandholdigt. En opgravning af bundsubstrat på denne strækning, og udlægning af grus, kunne potentielt skabe nogle gode forhold for fisk i denne del af vandløbet.

Der kan etableres træer langs sydsiden af vandløbet på de tre foreslåede restaureringsstrækninger. Der vil typisk plantes rødel i klynger af 3, med ca. 20 m afstand. Det giver en varieret strækning med udskyggede og ikke udskyggede områder. Udstikkende trærødder fra brinken kan fungere som standpladser til fisk, og bidrage til større bestande. Der bør ikke plantes træer mellem st. 2525-2600, da denne strækning allerede er overskygget af træer fra nordsiden.

8.1

Skitseprojekt

Indsatsstrækningen er generelt påvirket af sandaflejringer, og enkelte strækninger har en overbredde på 30-50 cm. Der er derfor udarbejdet et skitseprojekt med de i vandplanen vedtagne indsatser ”udskiftning af bundmateriale” og ”etablering af træer”.

Der er generelt gode adgangsforhold for maskineri til projektstrækningen, da der kan køres ned langs projektstrækningen direkte fra Sorøvej. Derfra kan der køres langs markskellet nedstrøms.

Det er dog usikkert om stort maskineri kan passere ved st. 3200, men såfremt det ikke er muligt, kan den nedstrøms del af vandløbet tilgås via markvejene syd for Dyssevej.

8.2

Indsatser

Den opstrøms del af vandløbet opstrøms Sorøvej har for lidt fald (0,3 ‰ iflg. regulativet) til at det kan betale sig at udlægge grus, idet det udlagte materiale, hurtigt vil blive dækket af finere partikler.

St. 2525-2700 - I vandløbsregulativet har Tude Å et godt fald på 2,4 ‰ fra st. 2525-2700, men er ifølge den seneste opmåling meget tilsandet med op til 40 cm høje aflejringer, og det et reelle fald i vandløbet på denne strækning er p.t. kun 1,15 ‰. Det anbefales at oprense sand i den regulativmæssige bundbredde til 20 cm under regulativmæssig bundkote og udskifte bundmaterialet med 20 cm grus bestående af 25 % ærtesten (8-16 mm), 50 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % bundsten (64-120 mm).

For at etablere brinksikring afgraves løst sediment bort i vandløbets sider og her brinksikres med håndsten type 2 150-250 mm i en bredde af 20-25 cm og en højde af ca. 30 cm.

På denne strækning, hvor faldet er faldet godt, kan der etableres en eller to gydebanker.

Gydebanken etableres som 8 m lang og 1,2 m bred banke med 20 cm gydegrus bestående af 85 % sten på 16-32 mm (nøddesten) og 85 % sten på 32-80 mm (singels).

Fra st. 2600 er projektstrækningen åben, og her kan etablering af træer anvendes til at udskygge tagrørsvæksten på restaureringsstrækningerne omkring vandløbet. Der plantes rødel i klynger af 3, med ca. 20 m afstand mellem klyngerne.

St. 2800-3000 – Strækningen er delvist slynget og her forbedres slyngningerne ved etablering af nogle hølstrukturer i meandreringerne og bundsedimentet udskiftes mellem slyngningerne. Det anbefales at oprense sand i den regulativmæssige bundbredde til 15 cm under regulativmæssig bundkote og udskifte bundmaterialet med 20 cm grus bestående af 25 % ærtesten (8-16 mm), 50 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % bundsten (64-120 mm) på ca. 130 m af strækningen.

De resterende 70 m af strækningen, som ikke suppleres med grus, svarer til 7 små strækninger á 10 m i vandløbet. Her kan etableres en hølstruktur, og suppleres med Håndsten type 2 (150-250 mm) i både inderside og yderside.

På hele strækningen etableres træer anvendes til at udskygge tagrørsvæksten på restaureringsstrækningerne omkring vandløbet. Der plantes rødel i klynger af 3, med ca. 20 m afstand.

Figur 16. Afbildning af restaureringsprojekt for vandomr&aring;de o8355. Som vist i tegnforklaring er gr&oslash;nne str&aelig;kninger udpeget til brinksikring, afgravning og udl&aelig;gning af grus. Gr&oslash;nne str&aelig;kninger er foresl&aring;et til afgravning af eksisterende materiale og udl&aelig;gning af grus. R&oslash;de str&aelig;kninger er foresl&aring;et til udl&aelig;gning af h&aring;ndsten i slyngninger, og turkise punkter er foresl&aring;ede placeringer til plantning af tr&aelig;klynger.

Desuden kan Sorø Kommune for egne midler overveje at anlægge et sandfang på vandløbsstrækningen mellem st. 2700-2800 for egne midler.

8.3

Materialekrav og -forbrug

Grusblanding til udskiftning af bund skal bestå af 25 % ærtesten (8-16 mm), 50 % nøddesten 16-32 mm samt 25% bundsten (70-200 mm). Gydegrus skal bestå af 85 % sten på 16-32 mm (nøddesten) og 85 % sten på 32-80 mm (singels). Størrelserne er omtrentlige og der kan forekomme variationer i grusblandingerne fra leverandør til leverandør.

Håndsten type 2 skal være 150-250 mm.

Anlægstype Grus/sten i m3 / træer i antal
Udlægning af grus på 2 strækninger 75
Udlægning af gydebanker 4
Oprensning af bund 160,0
Håndsten type 2 til indsnævring og variation 30
Rødel 60/100 cm, barrodsplanter 51
9

Berørte lodsejere

Som led i forundersøgelsen har Sorø Kommune undersøgt hvilke lodsejere, der direkte eller indirekte kan blive berørt af projektet. Listen over disse lodsejere og deres holdning til projektet fremgår nedenfor.

Berørte lodsejere – Matrikler Holdning til projektet
Matr. Nr. 13f, Døjringe By, Munke Bjergby Ikke besvaret
Matr. Nr. 10d, Pedersborg By, Pedersborg Ikke besvaret
Matr. Nr. 19i, Pedersborg By, Pedersborg Ikke besvaret
Matr. Nr. 12d og 12i, Døjringe By, Munke Bjergby Ikke besvaret
Matr. Nr. 12a, Døjringe By, Munke Bjergby Ikke besvaret
Matr. Nr. 22 og 11e, Døjringe By, Munke Bjergby Ikke besvaret
Matr. Nr. 23, Døjringe By, Munke Bjergby Ikke besvaret
Mart. Nr. 1f og 1b, Lyng By, Pedersborg Ikke besvaret
Mart. Nr. 2b, Lyng By, Pedersborg  Ikke besvaret
Matr. Nr. 5b, Pedersborg By, Pedersborg

Er sikker på, at vandafledningen bliver stærkt reduceret uanset forundersøgelsen.
Vil ikke have, at der bliver plantet træer på hans jord.
Plantning vil besværliggøre fremtidig vedligeholdelse.
Ved fremtidig vedligeholdelse vil der blive kørt længere ind på hans mark end nu.

10

Forventede konsekvenser og afværgeforanstaltninger

Som en del af forundersøgelsen er det vurderet, hvilke konsekvenser en gennemførelse af projektet forventes at få. Det gælder både lokalt i indsatsområdet og for vandløbssystemet som helhed. I nedenstående tabel redegøres for de forventede konsekvenser af projektet, mens de afvandingsmæssige konsekvenser fremgår af 10.1.

Smådyr og DVFI Udlægningen af grus og sten vil skabe bedre og mere varierede forhold og forhåbentlig sikre målopfyldelse for smådyr. Vandløbets nuværende tilstand i relation til smådyr (DVFI) er moderat med en DVFI-værdi på 4. Det vurderes at en mere gruset og stenet bund, vil skabe mere varierede leveforhold for smådyr på strækningen, og at den kan hæves til DVFI 5, og at der derfor vil opnås målopfyldelse i løbet af nogle år.
Vandløbsplanter Udlægningen af grus samt indsnævring af vandløbet med sten vil gavne etablering af andre vandplanter end pindsvineknop, kruset vandaks, smalbladet mærke og vandstjerne og medføre et mere diverst plantesamfund.
Fisk Udlægningen af grus og sten vil skabe egnede gydeforhold og levesteder for fisk. Den nuværende tilstand for fisk er ukendt. Generelt er tilstanden for fisk i Tude Å ringe, dårlig eller ukendt. Nedstrøms projektstrækningen betegnes Tude Å dog som muligt ørredvandløb, og en udlægning af grus muliggør tilbagekomsten af ørred til denne vandløbsstrækning.
Afvandingsmæssige forhold

En gennemførelse af projektforslaget vil medføre bedre afvanding end under de gældende forhold. I forhold til regulativet vil gennemførelsen af projektet medføre en øget vandstand på 15 cm umiddelbart opstrøms de to gydebanker. Forøgelsen af vandstanden vil aftage således at der 150 m opstrøms ikke er en effekt af gydebankerne. 
Vandstandsforøgelsen sker i et område hvor vandløbet er dybt nedskåret i terrænet og vandstanden vil ved vintermedianberegningerne stadig ligge mere end 1,5 m under terræn, og vandstanden vil ligge ca. 10 cm. lavere end i dag. Det vurderes derfor at projektforslaget ikke vil have negative konsekvenser for afvandingsforholdene langs Tude Å.

Beskyttet natur Der er ingen beskyttet natur i området som kan blive påvirket af projektet, udover selve vandløbet som forbedres af projektet.
Natura 2000-områder Indsatsen vil ikke påvirke det nærmeste Natura 2000 område som ligger 29 km fra projektet.
Bilag IV-arter Indsatsen vurderes ikke at have nogen negativ betydning for Bilag IV-arter
Myndighedstilladelser

Der skal søges om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven idet vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.
Kommunen er myndighed. Da projektet forbedrer naturforholdene i vandløbet og ikke har negativ betydning for and §3-områder vurderes det, at der kan opnås dispensation.
Projektet skal VVM-screenes og Sorø Kommune er myndighed. En foreløbig vurdering er, at projektet ved dets art, dimension og placering vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor ikke er VVM-pligtigt.

Afværgeforanstaltninger Det er vurderet at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger.
10.1

Afvandingsmæssige konsekvenser, datagrundlag

Tude Å er opmålt i 2020 på selve projektstrækningen, mens strækningerne op- og nedstrøms er målt i 2021. På opmålingstidspunktet opfylder Tude Å ikke den regulativmæssige skikkelse på projektstrækningen.

Det er derfor en forudsætning for projektet, at vandløbet oprenses fra st. 2286-3647, således at den fremtidige skikkelse med indbygget sten og grus svarer til den regulativmæssige teoretiske skikkelse.

Dog vil de to stryg fra st. 2600-2608 og 2630-2638 ligge over den regulativmæssige bundkote. 

Den fremtidige bund på projektstrækningen fremgår af længdeprofilet i Figur 17.

Figur 17. L&aelig;ngdeprofil af opm&aring;ling, regulativ og projekt

Skikkelsen for projektet tager udgangspunkt i de opmålte forhold, hvor det er forudsat at opmålingen er oprenset på projektstrækningen, således at den regulativmæssige skikkelse er overholdt, se eksempel i Figur 18.

Figur 18. Eksempel p&aring; redigering af opm&aring;ling i forhold til projekt. Den sorte streg viser det opm&aring;lte tv&aelig;rprofil, mens den r&oslash;de streg viser det opm&aring;lte tv&aelig;rprofil efter oprensning i forhold til den regulativm&aelig;ssige skikkelse. Den bl&aring; streg viser den regulativm&aelig;ssige skikkelse.

Til at vurdere de afvandingsmæssige konsekvenser af projektforslaget er der foretaget vandspejlsberegninger af de opmålte forhold, den regulativmæssige skikkelse samt det nye projektforslag ved en sommer og vintermedianafstrømning.

Forudsætninger for beregningerne:

I forbindelse med TFU for Tude Å har Bangsgaard & Paludan bestemt følgende afstrømningsstatistikker for Tude Å:

Tabel 4. Karakteristiske afstrømninger for perioden 1989-2019 ved målestationer 56.06 Tude Å, Ørslev.

  Afstrømning (l*s-1 *km2)
Sommermedian (maj-sept.) 1,2
Vintermedian (april-okt.) 7,1
Medianmaksimum 31,9

Følgende oplandsstørrelser er anvendt i beregningerne:

Tabel 5. Skønnede oplandsstørrelser for Tude Å

Station (m) Oplandsareal (km2) Datakilde
0 0,36 Fra regulativ
3646 12,3 Skønnet pba WSP vandskelsdatabse
3648 21,8 Skønnet pba WSP vandskelsdatabse
7767 36,2 Fra regulativ

Der anvendes et sommer Manningtal på 10 og et vinter Manningtal på 20 for beregningerne for hhv. opmåling og regulativ.

Når bundsubstratet ændres, kan det have en betydning for Manningtallet. På de strækninger hvor der foretages bundudskiftning og anlægges stryg anvendes derfor et Manningtal på 15 ved vinterberegningerne for projektforslaget.

I sommerberegningerne hvor Manningtallet er sat til 10, vil en ændring i Manningtallet som følge af bundudskiftning ikke ændres tilsvarende, da det særligt er grøde og kantvegetation der har betydning for Manningtallet. En meget gruset og stenet bund kan bevirke at der måske fremover vil være mindre grøde- og kantvegetation. Det er dog valgt at lave en følsomhedsanalyse for sommerberegningen for projektet med et Manningtal på 8, for at vurdere hvilken vandspejlsmæssig konsekvens et lavere Manningtal vil have.

10.2

Afvandingsmæssige konsekvenser, resultater

Der er i VASP foretaget sammenlignende beregninger af henholdsvis opmåling, regulativ og projekt med forudsætningerne beskrevet i kapitel 10.1. Resultatet af beregningerne fremgår af længdeprofilerne i Figur 19 (beregninger ved vintermedian) og (beregningerne ved sommermedian).

Som det fremgår af længdeprofilerne, er de beregnede vandspejl for projektet, hvor Manningtallet i beregningerne er sænket, lavere end de beregnede vandspejl for de opmålte nuværende forhold på hele projektstrækningen.

I forhold til den regulativmæssige skikkelse ligger de beregnede vandspejl for projektet lavere i den nedstrøms del af projektområdet, hvilket skyldes at de faktiske forhold nedstrøms projektstrækningen har en bedre vandføringsevne end regulativet foreskriver.

Det grovere bundsubstrat bevirker, at de beregnede vandspejl for projektet ligger op til 2-3 cm højere for vintermedianberegningen. Jo mere vand der løber, jo mindre vil forskellen i de beregnede vandspejl være. Den samme gør sig gældende for sommerberegningerne. Det skal hertil bemærkes, at hvis den mere stenede bund bevirker at der vokser mindre grøde, vil projektet i stedet medfører et vandspejlsfald i forhold til beregningerne for den regulativmæssige skikkelse.

Figur 19. L&aelig;ngdeprofil med beregnede vintermedianvandspejl for opm&aring;ling, regulativ og projektforslag.

Figur 20. L&aelig;ngdeprofil med beregnede sommermedianvandspejl for opm&aring;ling, regulativ og projektforslag

Effekten af at etablere de to stryg i st. 2600-2608 og st. 2630-2638 er at vandspejlet lige ved stryget hæves op til 15 cm ved sommer- og vintermedianberegningerne. Effekten vil være lavere ved større afstrømninger.

Beregningsmæssigt vil en strækning på ca. 150 meter opstrøms strygene blive påvirket af en vandspejlsstigning på 0-15 cm, således at der 150 m. opstrøms gydebankerne ikke er en påvirkning af vandspejlet.

Samlet set vil projektet medføre en bedre afvanding end under de gældende forhold. I forhold til regulativet vil gennemførelsen af projektet medføre en øget vandstand på 15 cm umiddelbart opstrøms de to gydebanker. Forøgelsen af vandstanden vil aftage således at der 150 m opstrøms ikke er en effekt af gydebankerne. Vandstandsforøgelsen sker i et område hvor vandløbet er dybt nedskåret i terrænet og vandstanden vil ved vintermedianberegningerne stadig ligge mere end 1,5 m under terræn, og vandstanden vil ligge ca. 10 cm. lavere end i dag. Det vurderes derfor at projektforslagene ikke vil have negative konsekvenser for afvandingsforholdene langs Tude Å.

11

Detailprojektering, omkostninger og tidsplan

11.1

Detailprojektering

Detailprojekteringen er beskrevet i udbudsmaterialet.

11.2

Anlægsoverslag

Overslagspris for detailprojektering og gennemførelse af indsatserne ses herunder.

Omkostninger til gennemførelse
Projektelement Beløb kr. (ekskl. moms)
Udbudsmaterieale, kontraktforhandlinger (Sorø Kommune) 20.000
Anlægsomkostninger (se tabel nedenfor) 110.000
Byggestyring og tilsyn (Sorø Kommune) 20.000
Samlet overslag over omkostninger til gennemførelse 150.000

Anlægsdel:

Anlægsoverslag Beløb kr. (ekskl. moms)
Etablering af arbejdsplads 20.000
St. 2525-2700 60.000
St. 2800-3000 30.000
Anlægsoverslag 110.000

I henhold til Miljøstyrelsens tilskudsregler er omkostningseffektiviteten for gennemførelsen af et restaureringsprojekt i Tude Å maksimalt 153.787,50. Det vurderes derfor at projektet kan gennemføres omkostningseffektivt.

11.3

Erstatning

I forbindelse med gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt, kan kommunen ansøge Miljøstyrelsen og tilskud til erstatning. Som ved ansøgning om projektmidler er der en referenceværdi der beskriver, hvor stort et beløb der kan søges som tilskud til erstatning. Der kan kun søges til erstatning efter vandløbslovens regler.

Efter de gældende regler i ”Vejledning om tilskud til erstatningsudgifter i forbindelse med vandløbsrestaurering” (marts 2021) vil der i nærværende projekt maksimalt kunne ansøges om 20.800 kr. /km vandområde, svarende til 42.650,40 kr. 

Dette beløb vurderes tilstrækkeligt til at dække evt. strukturskader samt evt. afgrødeerstatning.

11.4

Tidsplan

Hvis Sorø Kommune vælger at gennemføre projektet, kan kommunen søge om midler til gennemførelse i den første ansøgningsrunde i 2022, som sandsynligvis ligger i perioden 1. marts til medio april. Ved ansøgningen kan denne forundersøgelse vedlægges som dokumentation for at projektet kan gennemføres.

Kommunen vil sandsynligvis modtage tilsagn om tilskud til gennemførelse i juni-juli 2022 og det forventes at tilsagnet vil være gældende til medio 2025.

Myndighedsbehandling og forhandlinger med lodsejere om hvordan projektet skal foregå og evt. erstatning kan foregå efterår/vinter 2022/2023.

Den forventede tidsplan for projektet fremgår nedenfor.

Tidsplan  
Projektelement Periode
Ansøgning Forår 2022
Myndighedsbehandling Efterår 2022
Lodsejerforhandling/aftaler Efterår/vinter 2022/2023
Udbud Forår 2023
Anlægsperiode Sommer/efterår 2023
Slutrapportering og regnskab Ultimo 2023
Samlet tidsplan Forår 2022 – Ultimo 2023
12

Projektets gennemførlighed

På baggrund af den gennemførte forundersøgelse og dens resultater, som er gennemgået i de  forrige afsnit, sammenfattes i nedenstående tabel de væsentligste konklusioner om projektets gennemførlighed.

I relation til lodsejere Kun en ud af 10 lodsejere har svaret på Sorø Kommunes høring. Denne lodsejer har nogle indvindinger mod projektet. Det vurderes dog at forundersøgelsens beregninger er korrekte. Plantning af træer vil forgå inden for 2 m. bræmmen under kronekant og vandløbsmyndigheden har ret til at plante træer i henhold til Vandløbsloven. Træerne vil blive plantet i mindre grupper med stor afstand imellem grupperne og der vil derfor ikke være problemer i forhold til vedligeholdelsen, og der vil heller ikke blive kørt længere ind på marken. Det vurderes derfor at lodsejernes holdning ikke er til hindring for projektet.
I relation til målsætning Gennemførelse af indsatsen udskiftning af bund materiale og etablering af træer, vil medføre forbedrede leveforhold for faunaen og floraen idet der skabes forbedret fysiske variation i vandløbet.
I relation til omgivende natur Der vil ikke være negativ påvirkning af Natura-2000 områder, habitatarter, bilag IV-arter eller anden natur
I relation til afvandingstilstand

Indsatsen vil kunne gennemføres uden afvandingsmæssige konsekvenser for de omkringliggende arealer idet der arbejdes med udskiftning af bund og inden for rammerne af det gældende regulativ på Tude Å. Udlægning af gydebanker på de øverste strækning kan medføre en vandstandsstigning på op til 15 centimeter.

Vandstandsforøgelsen sker i et område hvor vandløbet er dybt nedskåret i terrænet og vandstanden vil ved vintermedianberegningerne stadig ligge mere end 1,5 m under terræn, og vandstanden vil ligge ca. 10 cm. lavere end i dag. Det vurderes derfor at projektforslaget ikke vil have negative konsekvenser for afvandingsforholdene langs Tude Å. 

Tilladelser Det vurderes at kommunen kan opnå de nødvendige tilladelser.
Projektets økonomi

Gennemførelsen af indsatsen er budgetteret til 150.000 kr. hvilket ligger under omkostningseffektiviteten for strækning o8355 i Tude Å på 153.787,50 kr. Erstatningsbeløbet vil også kunne holdes inden for det maksimale erstatningsbeløb på 42.650,40 der kan søges til projektet.

Projektet vurderes derfor at kunne gennemføres rent økonomisk med støtte fra Miljøstyrelsen.

Sammenfatning Projektet kan gennemføres både økonomisk og teknisk.
13

Referencer

Miljøstyrelsen (2019): Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. bekendtgørelse nr. 449 af 11/04/2019.

Miljøstyrelsen 2020a: Miljøgis for basisanalysen for vandområdeplaner 2021-2027.

Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P. & Bundgaard, P. 2006: Fysisk kvalitet i vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 44 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 590 http://faglige-rapporter.dmu.dk

 

Tude Å. Vandløbets (teoretiske) dimensioner. Koterne i nedenstående tabel bygger på regulativet for Tude Å som trådte i kraft 28-01-1998.

Station (m) Vandløbsbundkote (cm DNN) Bundbredde/rørdimension (cm) Fald (‰) Anlæg Anmærkning
0 3210 x x x  
      0,1    
274 3206   x    
    50 2,8    
314 3195   x    
           
870         Sandvadbækken
           
2286 3116 100 x   Tilløb A
      0    
2415 3111 x x x  
    170 - 0 Bro
2420 3111 x x x  
    120 3,3 1  
2499 3108 x x x  
2499 3043 x x x  
    ø 140 -   Sorøvej
2520 3036 x x x  
2520 3108 x x x  
      0,1    
2700 3066   x    
    120 0,5 1  
3560 3025   x    
      2,3    
3647 3025 x x x Lyngbækken
    250 0 1  
4291 3025 x x x  
4291 2992 x x x