I vandområdet i Bjørnevad Å er der i vandområdeplanen peget på virkemidlerne;
- Udskiftning af bund,
- etablering af træer
Det foreslås, jf. nedenstående afsnit at virkemidlet etablering af træer erstattes med ”udlægning af groft materiale”.
Vandområdet er et ca. 2,2 km langt vandløb med et lille fald. Det lave fald gør, at vandløbet ikke har store indbyggede hydrauliske kræfter, der i større omfang kan bidrage til at skabe fysisk variation. Imidlertid kunne det ved besigtigelsen konstateres, at vandløbet under de nuværende forhold med et lille fald har tilstrækkelig med ”hydrauliske kræfter” på den slyngede strækning opstrøms Kragebovej til at skabe stryg-høj sekvens, hvor der opstår varierede dybde og strømforhold med større dybder i svingene og lavere og hurtigere strømpartier imellem svingene.
Vandløbet fremstår videre generelt set med meget ensartede fysiske forhold på grund af regulering og delvist udrettet forløb. Det fremstår med en overbredde, der sammen med det udrettede forløb med ensartede dybde og strømforhold sænker vandhastigheden og dermed reducerer de hydrauliske kræfter i vandløbet, der normalt bidrager til at skabe fysisk variation.
Samtidig vurderes det, at der ikke i større omfang er sandvandring i vandløbet. Der er lokale forekomster af sten- og grusmaterialer, hvor der dog generelt set er tale om finere materiale.
På baggrund i ovennævnte anbefales det, at projekttiltagene skal understøtte vandløbets nuværende og kontinuerlige udvikling hen imod et slynget profil samtidig med, at den fysiske variation øges.
Da vandløbets fald generelt set er lavt (0,3‰) vurderes det ikke muligt at udlægge egentlige gydebanker i form af nødde- og singelssten til anvendelse for ørredgydning.
Teknisk set kan der ved anvendelse af vejledningen i udlægning af gydebanker etableres banker på strækningen med en mægtighed på 30 cm og med et fald hen over en lokal gydebanke på omkring 4-5 ‰. Men en gydebanke, der har en højde på 30 cm vil i et vandløb med et fald på 0,3 ‰, stuve 1 km opstrøms, hvor vandløbsbunden vil ligge under bankens topkote. Erfaringen fra besigtigelse af disse banker er, at vandløbsbunden opstrøms bankerne slemmer til i aflejringer af sand, mudder og blade på grund af stuvningen. Alternativt kan der peges på at nedgrave gruset i vandløbsbunden, således at kun 10 cm af banken er beliggende over den omkringliggende bund og hvor den resterende del er gravet ned, samtidig med at vandspejlsfaldet over banken er 4-5 ‰. En højde på 10 cm på en grusbanke vil i vandløbet med 0,3 ‰ fald stuve ca. 300 m opstrøms.
Udtrykt på en anden måde; man vil ved disse projekttiltag med udlægning af gydebanker med en mægtighed på 10-30 cm fratage vandløbet sit generelle fald og i stedet placere vandspejlsfaldet hen over de korte gydebanker. Det vil herefter kun være muligt at opnå fornuftig miljøkvalitet hen over banker, hvorimod resten af vandløbsstrækningen vil fremstå stuvet og dermed forarmet på grund af manglende fald.
I stedet foreslås det, at der udlægges større sten, som kan bidrage til at øge den fysiske variation igennem en ændring af strømningsmønstret. Endvidere er en lang række smådyrsarter tilknyttet grovere sten- og grusmaterialer.
Endelig foreslås det, at der specielt på de fremtidige lige strækninger imellem strømkoncentratorerne udlægges et 5-10 cm tykt lag at grus- og stenmaterialer i størrelsesordenen 32-120 mm (60 % 16-32 mm, 30 % af 32-64 mm og 10 % af 64-120 mm). Udlægning af disse sten- og grusmaterialer i vandløbet forventes at bidrage til at sikre målopfyldelse for specielt smådyr, idet mange af de rentvandskrævende arter er tilknyttet stenbund.
Det anbefales ikke, at der etableres træer på længere strækninger af vandområdet, idet træerne typisk vil afstedkomme, at vandløbet bliver bredere på grund af træernes beskygning af brinkvegetationen. Ved en øgning af bredden falder vandløbets hydrauliske kræfter yderligere, hvilket vurderes ikke at være ønskeligt i forhold til at øge den fysiske variation ved at anvende de indbyggede hydrauliske kræfter, der i dag allerede findes i vandløbet.
Endelig foreslås det på de lige udrettede strækninger, at der etableres strømkoncentratorer, der skal initiere en mæandreringsproces på disse strækninger for at øge den fysiske variation.
Øvre del af vandområdet fra st. 10.750 til 11.200 m
På denne strækning har vandløbet et udrettet og reguleret forløb med stabile bundforhold indeholdende delvis finere grus- og stenmaterialer.
Det foreslås som projekttiltag, at det ensartede strømningsmønster i profilet brydes ved, at der etableres strømkoncentratorer i kombination med en udskiftning af bunden på hele strækningen af vandområdet, jf. Figur 22. Hermed forventes det, at der lokalt kan dannes rotationsstrømning, som er vigtigt i forhold til, at vandløbet selv kan øge den fysiske variation og føre fine sand- og muddermaterialer nedstrøms i stedet for, at det aflejres på strækningen.
Tiltaget udlægning af strømkoncentratorer og større sten kan karakteriseres som udlægning af groft materiale, der er et sidestillet virkemiddel til udskiftning af bund.
følge længdeprofilet for vandløbet er den faktiske vandløbsbund placeret svagt over den regulativmæssige bund på denne strækning. Det foreslås derfor, at der foretages en indledende opgravning af aflejret materiale på strækningen indtil den regulativmæssige bund opnås, hvilket svarer til en oprensningsdybde på mellem 0-25 cm. Det afstedkommer, at det fortsat er muligt at opretholde de regulativmæssige dimensioner på strækningen efter en realisering af de foreslåede projekttiltag.
Efter afgravning af bunden etableres strømkoncentratorer på strækningen på hver side af vandløbet for hver løbende ca. 20-30 m således, at der dannes et mindre slynget forløb i det ellers lige udrettede forløb. Der etableres i alt 13 strømkoncentratorer på strækningen.
Strømkoncentratorerne etableres ved en kombination af at trykke brinken ud i vandløbet over en ca. 2-3 m lang strækning, således, at de når så langt ud i profilet til, at de er formgivende for strømforløbet samt ved udlægning af grusmaterialer på fronten.
Bundbredden i vandløbet skal ifølge regulativet være på 1,5 m. På strækningen har vandløbet en overbredde, der typisk varierer imellem 2-2,5 m. Det betyder, at strømkoncentratorerne skal etableres, således at nå så langt ud i profilet, at der er 1,5 m’s bredde tilbage i det resterende profil. Det vil typisk svare til, at koncentratorerne rækker 1 m ud i profilet. På Figur 23 ses et eksempel på, hvorledes strømkoncentratoren rækker ud i vandløbet i et tværsnit ved st. 10.958 m.
Strømkoncentratoren etableres med en overkant ca. 50 cm over vandløbsbunden, således, at den stort set er tør ved en vintermiddelafstrømning. Koncentratoren topdresses i opstrøms side med et 10 cm tykt lag grus med følgende blanding (75 % nøddesten 16-32 mm og 25 % singels) for at begrænse erosion.
Det er vigtigt, at koncentratorerne udlægges med variation og forskelligartet udformning for at sikre størst mulig fysisk variation.
Når strømkoncentratorerne er etableret, udlægges der større sten i størrelsesordenen 20-50 cm på strækningen. Der udlægges en sten for hver 2. til 3. meter.
Etableringen af strømkoncentratorerne kan erstattes af vedstammer eller rodstød, der placeres skiftevis på brinkerne med en indbyrdes afstand tilsvarende som ved koncentratorerne.
Da vandløbet på strækningen generelt set ved de nuværende forhold ikke er belastet af sandtransport vurderes det, at det sandsynligvis er muligt at øge den fysiske variation på bunden ved afslutningsvis at udlægge et ca. 5 cm’s tykt lag af sten- og grusmaterialer imellem de nye svingprofiler efter ovennævnte størrelsesanvisninger.
Mellemste del af vandområdet fra st. 11.200 til 12.300 m
På denne strækning har vandløbet et delvist slynget forløb med stabile bundforhold indeholdende en kombinationsbund imellem finere grus- og stenmaterialer og sand.
Da vandløbet er delvis slynget foreslås det, at der etableres strømkoncentratorer de steder, hvor der i dag er større afstand imellem svingprofiler i forhold til et vandløbs naturlige svingningsmønster, jf. Figur 24. Det foreslås, at der etableres 10 strømkoncentratorer udvalgte steder efter ovennævnte anvisninger.
Koncentratorerne placeres således, at de understøtter og forstærker vandløbets nuværende og naturlige strømningsmønster, hvorved det forventes, at mæandreringsprocessen øges yderligere til gavn for den fysiske variation.
På strækningen har vandløbet en overbredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde på 1,5 m. Dog fremstår vandløbet lidt smallere sammenlignet med strækningen opstrøms herfor. Der er alene tale om en mindre overbredde, som er vist på Figur 25.
Så på tilsvarende vis som strækningen ovenfor kan der i udgangspunktet etableres strømkoncentratorer inden for regulativets dimensioner. Det er dog vigtigt at koncentratorerne fortsat kan nå så langt ud i profilet til, at de er formgivende for strømningen. For at regulativdimensionerne fortsat kan opretholdes, kan der i nogle tilfælde være behov for, at der afgraves på modsat side af koncentratoren for at sikre vandløbsbredden på 1,5 m.
Når strømkoncentratorerne er etableret, udlægges der større sten i størrelsesordenen 20-50 cm på strækningen. Der udlægges en sten for hver 3 til 5 løbende meter.
Endelig afsluttes der med udlægning af et 5 cm tykt lag af sten og grusmaterialer på de lige strækninger imellem koncentratorerne med ovennævnte størrelsesfordeling. For at regulativdimensionerne kan opretholdes kan der være behov for at der foretages en mindre afgravning af bunden, hvilket fastsættes endeligt ved en detailprojektering.
Nedre del af vandområdet fra st. 12.300 til 12.950 m
På denne strækning bærer vandløbet præg af at være stuvningspåvirket fra vandstanden i Tude Å i udløbet i st. 12.950 m. Endvidere er den nuværende bund beliggende op til 0,5 m under den regulativmæssige bund samtidig med, at vandet er langsomt flydende, og bunden er blød.
Det er vanskeligt at gennemføre tiltag på denne strækning, som med en større sandsynlighed kan opretholdes og dermed vil være tilstede efter en årrække. Det må forventes, at den bløde bund ikke kan ”holde på” stenmaterialer, som sandsynligvis derfor bare vil forsvinde ned i bunden. Til sammenligning blev det ved besigtigelsen vurderet, at jordtypen omkring vandløbet er ”mørk” humusholdigt jord uden stenmaterialer, som dog ikke bekræftes af jordartskortet, hvor jorden er registreret som lerblandet sandjord. Tilstedeværelse af humusjord langs vandløbet er sandsynligvis årsagen til, at vandløbsbunden er ”opblødt” på strækningen.
I stedet anbefales det, at der ikke i vandplanssammenhæng gennemføres indsatser på denne strækning, men at der ændres på vandløbsvedligeholdelsen, således at der ikke alene skæres i en strømrende men i stedet netværkskæres. Ved en netværksskæring kan kommunen anvende planterne som ”bioentreprenører”, der kan skabe variation i strømningsmønstret og derigennem danne rotationsstrømning og i sidste ende over tid en større fysisk variation.
Samlet indsats og materialeforbrug
I Tabel 4 ses en oversigt over indsatserne i vandområdet o8377_y i Bjørnvad Å.
Tabel 4: Oversigt over mulige projekttiltag i vandområdet i Bjørnevad Å.
Nr
|
Station (m)
|
Tiltag
|
1 |
10.750-12.300 |
Etablering af strømkoncentratorer |
2 |
10.750-12.300 |
Udlægning af store sten |
4 |
10.750-12.300 |
Udlægning af sten og grus |
5 |
12.300-12.950 |
Ingen indsats |
Det anslåede materialeforbrug for tiltagene i vandområdet ses i tabellen nedenfor.
Strækning (st.)
|
Type
|
Mængde (m3)
|
10.750- 11.200 |
Jordarter |
15 |
Sten |
2 |
Grus |
30 |
Grus til strømkoncentratorer |
6 |
11.200-12.300 |
Jordarter |
14 |
Sten |
3 |
Grus |
45 |
Grus til strømkoncentratorer |
5 |