Der findes ikke vandføringsstationer i hverken Bjørnvad Å eller Øllemose Renden.

Til beregning af de hydrologiske konsekvenser af projektets realisering er i stedet karakteristiske vandføringsdata for målestation 56.06 Tude Å, Ørslev, benyttet for perioden 1989-2019.

Det topografiske opland for Bjørnevad Å kan opgøres til 3.494 ha. ved udløbet i Tude Å.

På tilsvarende vis kan det topografiske opland for Øllemose Renden ved udløb i Bjørnevad Å opgøres til 750 ha.

De anvendte karakteristiske vandføringer for Bjørnevad Å og Øllemose Renden ved hhv. st. 12.950 og 1.122 m er angivet i Tabel 2.

Tabel 2: Vandføringer for Bjørnevad Å og Øllemose Renden angivet ud fra karakteristiske vandføringer beregnet for perioden 1989-2019 ved målestation 56.06 Tude Å, Ørslev.

	Afstrømning (l*s-1*km2)	Manningtal	Bjørnevad Å Vandføring st. 12.950 m (l*s-1)	Øllemose Renden Vandføring st. 1.122 m (l*s-1)
Sommermedian (maj-sept.)	1,2	10	42	9
Vintermedian (april-okt.)	7,1	25	248	53
Medianmaksimum	31,9	25	1.115	239

De karakteristiske afstrømninger er forbundet med usikkerhed, da de repræsenterer et større geografisk område end det topografiske opland for vandområderne.

I indeværende projekt sammenholdes nuværende og fremtidige vandspejle, og idet der benyttes samme vandføringsdata, vil forskellen mellem de nuværende og fremtidige vandspejle alene være påvirket af de ændringer, som projektrealiseringen medfører

I forbindelse med udarbejdelse af den tekniske forundersøgelse er planforhold og administrative bindinger langs vandområderne i Bjørnevad Å og Øllemose Renden undersøgt på www.miljoeportal.dk og www.mst.dk under emnet vandplaner.

Undersøgelsen viste følgende:

Drikkevandsinteresser

Vandområderne i de to vandløb ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Naturbeskyttelsesloven

Bjørnevad Å og Øllemose Renden er på strækningerne med de aktuelle vandområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttede vandløb.

Langs de to vandområder er der på nær små vandhuller ikke registreret natur, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Figur 13.

Ifølge naturbeskyttelsesloven må tilstanden af naturområder såsom vandløb, enge, og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ikke ændres. Sorø Kommune har dog mulighed for at dispensere herfra til naturforbedringer efter lovens § 65.

Beskyttelseslinjer

Der er ikke registreret kirkebyggelinjer i tilknytning til de 2 vandområder i Bjørnevad Å og Øllemose Renden.

Der er ikke Å-beskyttelseslinje langs de to vandområder. Imidlertid er der en 150m bred beskyttelseszone langs Tude Å, hvor Bjørnevad Å har udløb. Denne zone rækker derfor 150 m ind i vandområdet for Bjørnevad Å.

Der er ikke registreret sø-beskyttelseslinje, der omfatter vandområderne i de to vandløb.

Der er registreret en skovbyggelinje i tæt tilknytning til vandområdet i Bjørnevad Å fra st. 12.600 til 12.900 m inden udløb i Tude Å, jf. Figur 14. Inden for denne markering er skovrejsning uønsket.

Vandområdeplan 2015-2021

I statens vandområdeplan 2015-2021 for hovedvandoplandet 2.5 Smålandsfarvandet er miljømålet for de 2 vandområder i hhv. Bjørnevad Å og Øllemose Renden ”god økologisk tilstand”.

I vandområdeplanen vurderes den økologiske tilstand af vandområderne på baggrund af tilstanden af følgende 3 kvalitetselementer; smådyrsfaunaen, fisk og makrofytter (vandplanter), i det omfang data er til rådighed.

I nyeste basisanalyse 2021-2027 fremgår det, at den økologiske tilstand for smådyrsfaunaen er bedømt til moderat og ringe i de to vandområder, mens tilstanden for fisk er ukendt, jf. Tabel 3. Det skal bemærkes, at status for kvalitetselementet planter er god i Øllemose Renden.

Tabel 3: Tilstandsklasse for kvalitetselementer samt samlet set i de 2 vandområder (fra vandområdeplanen).

Vandløb	Vandområde	Smådyr	Fisk	Planter	Samlet
Bjørnevad Å	o8377_y	Moderat	Ukendt	Ukendt	Moderat
Øllemose Renden	o8381	Ringe	Ukendt	God	Ringe

Ifølge ovennævnte basisanalyse for vandområdeplanen 2021-2027 er miljømålet ikke opfyldt.

Planloven 

Efter planlovens § 35 må der ikke i landzone uden tilladelse ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, herunder etablere søer/vandhuller.

Det er kommunen, der meddeler tilladelse/godkendelse efter loven.

VVM

Nærværende projekt er omfattet af bekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 10, f: Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendelser, hvor der stilles nye driftsvilkår.

Sorø Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet.

Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger.

Screeningen skal gennemføres i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 6 i VVM-bekendtgørelsen. 

Vandløbsloven

Vandløbslovens formål er at tilstræbe, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet.

Projektet indeholder tiltag, hvori der indgår vandløbsregulering- samt - restaureringstiltag. En gennemførsel af projektet kræver derfor godkendelse efter §§ 16 og 37 i vandløbsloven, idet der ikke må gennemføres vandløbsregulering og - restaurering uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Et restaureringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Sorø Kommune er vandløbsmyndighed og skal derfor give godkendelsen.

Museumsloven

Ifølge museumslovgivningen skal museer inddrages, for at afgøre om jordfaste fortidsminder vil blive berørt af et projekt, hvori der indgår jordarbejder. Museum Vestsjælland dækker projektområdet og skal orienteres i god tid om de planlagte anlægsarbejder, når omfang og lokalisering af jordarbejderne er fastlagt. Museet har ret til at iværksætte arkæologiske undersøgelser og udgravninger inden anlægsarbejderne iværksættes.

Museet kontaktes, når den tekniske forundersøgelse er godkendt.

Der er registreret fortidsminder/fund i området omkring vandområderne. Der er primært tale om enkeltfund, jf. Figur 15.

Der er ikke registrerede beskyttede jord- og stendiger i tilknytning til de 2 vandområder. 

Jordforurening

Der er ikke registreret områder med jordforurening (V1 og V2) i tilknytning til vandområderne i Bjørnevad Å og Øllemose Renden.

Okker/lavbund

Vandområderne er beliggende i et område uden okkerklassifikation.

Jordbundsforhold

Det fremgår af Figur 16, at jordbunden omkring vandområderne alene består af lerblandet sandjord.

Ledningsoplysninger

I forbindelse med denne tekniske forundersøgelse er der ikke indhentet oplysninger om tekniske anlæg i Ledningsregistret LER. Det skyldes, at de foreslåede indsatser ikke gennemføres tiltag med jordarbejder, der kan påvirke ledningsanlæg.

Endvidere gennemføres ikke tiltag, hvor vandspejlet påvirkes i nævneværdig grad, således at der ikke vurderes at være risiko for at tekniske anlæg afvandingsmæssig bliver påvirket af projektforslagene i vandområderne.

Veje

Vandområdet i Bjørnevad Å krydses af Kragebovej. Vandområdet i Øllemose Renden krydses ikke af veje.

Fisk

I Udsætningsplanen, for distrikt 4 – vandsystem 01-19, distrikt 6, vandsystem 01-12 fra 2014, er strækningen for vandområderne ikke gennemgået.

Ifølge udsætningsplanen er Bjørnevad Å (gælder også for Øllemose Renden) uegnet for ørred pga. ringe bundforhold og hårdhændet vedligeholdelse.

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er den Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (Natura 2000 område nr. 156), der ligger i en afstand på ca. 5,5 km syd for vandområderne. Udpegningsgrundlaget ses på Figur 17.

Figur 17: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 156 i Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (fra Natura 2000 planen), og behandles ikke nærmere, da de foreslåede projekttiltag ikke vil berøre udpegningsgrundlaget for området på nogen måde.

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 137
Naturtyper	Kransnålalge-sø (3140)	Næringsrig sø (3150)
	Brunvandet sø (3160)	Vandløb (3260)
	Kalkoverdrev (6210)	Surt overdrev* (6230)
	Tidsvis våd eng (6410)	Nedbrudt højmose (7120)
	Hængesæk (7140)	Avenknippemose* (7210)
	Kildevæld* (7220)	Rigkær (7230)
	Bøg på mor (9110)	Bøg på muld (9130)
	Bøg på kalk (9150)	Ege-blandskov (9160)
	Skovbevokset tørvemose* (91D0)	Elle- og askeskov* (91E0)
Arter	Sumpvindelsnegl (1016)	Pigsmerling (1149)
	Stor vandsalamander (1166)	Odder (1355)
Naturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlad for Natura 2000-området. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype. Udpegningsgrundlag for habitatområder er blevet revideret som beskrevet i basisanalysen.

Bilag IV-arter

Ved besigtigelsen blev der ikke observeret arter, der er beskyttet af habitatdirektivets Bilag IV omkring vandområderne i Bjørnevad Å og Øllemose Renden.

Arternes udbredelse er i stedet i rapporten angivet på baggrund af observationer og registreringer i faglig rapport fra DMU nr. 635 ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV”, som beskriver sandsynligheden for, at arten forefindes på lokaliteten. De arter, der tidligere er observeret i de 10*10 km kvadranter, der omfatter projektområdet langs vandløbet, er listet i nedenstående tabel.

Artsgruppe	Art*
Flagermus	Vand-, Brun-, Syd-, trold-, Dværg- og Langøret flagermus
Padder	Stor vandsalamander, Spidssnudet frø
Firben	Markfirben
*Ovennævnte oplysning om forekomst af bilag IV i tilknytning til vandområderne er forbundet med usikkerhed, idet det er vanskeligt præcist at lokalisere ovennævnte kvadranter i forhold til projektområdet.

De virkemidler, som anvendes i de statslige vandområdeplansprojekter skal skabe større fysisk variation i vandløbene. Ideen bag at sikre større fysisk variation i vandløb er at skabe flere og forskelligartede levesteder for dyr og planter, der er tilknyttet vandløb, hvilket kan sikre eller bidrage til at sikre opfyldelse af miljømålet i vandområdeplanerne.

Traditionel vandløbsforvaltning i regulerede og udrettede vandløb er typisk strømrendeskæring, der ofte skaber ensformig grødevækst af hurtigvoksende arter som pindsvineknop.

Der er en ensidig fokus på at sikre en fri strømrende, hvorved der opstår lave vandhastigheder i siderne. Det resulterer normalt i, at vandløbene sedimenterer langs brinkerne, der skaber smallere vandløb og dermed større oprensningsbehov for at opretholde vandføringsevnen.

I stedet peges der på ved de valgte projekttiltag i denne forundersøgelse, at der skal arbejde med ”vandløbets naturlove”. Ved at arbejde med naturlovene kan der skabes større fysisk variation samtidig med, at vandløbets evne til at transportere materialer som sand og mudder nedstrøms forbedres ved en selvrensende effekt.

Hermed styrkes vandløbets evne til selv at opretholde vandføringsevnen.

Ideen bag at genskabe naturlige vandløb, hvor de følger naturlovene, er at skabe en rotation i vandets strømning langs vandløbets længderetning. På den måde eroderes fint materiale fra steder i vandløbet med høje vandhastigheder, som så føres nedstrøms og sedimenteres steder med lave hastigheder.

Det fremkommer typisk ved:

• Punktvise indsnævringer i profilet
• Spredte sten og træer/dødt ved
• Stenstryg
• Mæandrerende vandløb.

Vandets rotation fremmes i et naturligt varieret profil og giver:

• Øget evne til at transportere sediment
• Variation i strømhastighed
• Øget dynamik

Vandets rytme imellem høl-stryg sekvens er en forudsætning for gode vandløb. Hølstryg sekvensen sikrer rytmisk skift i vandhastighed og strømningsmønster, som dermed fremmer vandets rotation.

Regulerede og udrettede vandløb har mistet denne rytme i forhold til vandets naturlige bevægelser og har derfor samtidig mistet sin evne til at håndtere og transportere sandet.

Ideen med de foreslåede projekttiltag er at skabe en begyndende selvrestaurering af vandløbet, hvor vandløbet efter indsatsen kan fortsætte de fysiske ændringer.

Ved at skabe større fysisk variation ved

• sten- og grusudlægning
• ændringer i vandløbsbredden
• etablering af svingprofiler
• udlæggelse af dødt ved
• m.v.

Ved at initiere vandets rotation i det ellers regulerede vandløb er der muligheder for, at vandløbet over tid kan bidrage til at få et mere naturligt forløb.

Erfaringer fra tidligere projekter viser, at tiltagene ofte har minimal indvirkning på vandløbets vandspejl og dermed vandføringsevne.

Eksempelvis har større sten, der er spredt ud i vandløbets profil minimal betydning for vandføringsevnen. Der er tale om stort set ikke målbare vandspejlsstigninger på vandføringsevnen ved stenudlægning.

På tilsvarende vis har en indsnævring af profilet, hvor rotationen af vandets bevægelse sikres, til en vis grænse (selvfølgelig) også minimal indvirkning på vandspejlet og dermed på vandføringsevnen. Som et eksempel herpå kan der beregnes en vandspejlsstigning på omkring 3 cm, ved en 50 %’s indsnævring af profilet i et 1 m bredt vandløb, som har et fald på 3 ‰ (Moeslund et al 2017).

Ved at initiere mæandreringsprocessen i vandløbet må det forventes, at vandløbet i starten vil ”grave” i brinkerne, hvilket er en naturlig proces for et vandløb med roterende vandbevægelse. For at undgå for stor brinkerosion kan der i svingene over tid etableres en flowstyring, hvor store sten placeres således, at hovedstrømmen styres uden om ydersiden af svingene, hvilket vil reducere brinkerosionen i svingprofilet, jf. Figur 18 og Figur 19.

I forhold til at genetablere vandets rotation i vandløbet igennem restaureringstiltag er det vigtigt at gøre sig klart, at det eneste konstante ved naturlige vandløbsformer er, at de konstant ændrer sig.

Det er et budskab, som er vigtigt at få frem til landmændene, ejerne og brugerne af vandløbet i forbindelse med en realisering af projektet.

Denne konstante ændring skal så modsat holdes op imod, at vandløbet opnår en bedre evne til at være selvrensende til gavn for vandføringsevnen og dermed afvandingsinteresserne. Det er således muligt at tilgodese både de afstrømnings- og de miljømæssige interesser i vandløbene samtidig.

I vandområdet i Bjørnevad Å er der i vandområdeplanen peget på virkemidlerne;

• Udskiftning af bund,
• etablering af træer

Det foreslås, jf. nedenstående afsnit at virkemidlet etablering af træer erstattes med ”udlægning af groft materiale”.

Vandområdet er et ca. 2,2 km langt vandløb med et lille fald. Det lave fald gør, at vandløbet ikke har store indbyggede hydrauliske kræfter, der i større omfang kan bidrage til at skabe fysisk variation. Imidlertid kunne det ved besigtigelsen konstateres, at vandløbet under de nuværende forhold med et lille fald har tilstrækkelig med ”hydrauliske kræfter” på den slyngede strækning opstrøms Kragebovej til at skabe stryg-høj sekvens, hvor der opstår varierede dybde og strømforhold med større dybder i svingene og lavere og hurtigere strømpartier imellem svingene.

Vandløbet fremstår videre generelt set med meget ensartede fysiske forhold på grund af regulering og delvist udrettet forløb. Det fremstår med en overbredde, der sammen med det udrettede forløb med ensartede dybde og strømforhold sænker vandhastigheden og dermed reducerer de hydrauliske kræfter i vandløbet, der normalt bidrager til at skabe fysisk variation.

Samtidig vurderes det, at der ikke i større omfang er sandvandring i vandløbet. Der er lokale forekomster af sten- og grusmaterialer, hvor der dog generelt set er tale om finere materiale.

På baggrund i ovennævnte anbefales det, at projekttiltagene skal understøtte vandløbets nuværende og kontinuerlige udvikling hen imod et slynget profil samtidig med, at den fysiske variation øges.

Da vandløbets fald generelt set er lavt (0,3‰) vurderes det ikke muligt at udlægge egentlige gydebanker i form af nødde- og singelssten til anvendelse for ørredgydning.

Teknisk set kan der ved anvendelse af vejledningen i udlægning af gydebanker etableres banker på strækningen med en mægtighed på 30 cm og med et fald hen over en lokal gydebanke på omkring 4-5 ‰. Men en gydebanke, der har en højde på 30 cm vil i et vandløb med et fald på 0,3 ‰, stuve 1 km opstrøms, hvor vandløbsbunden vil ligge under bankens topkote. Erfaringen fra besigtigelse af disse banker er, at vandløbsbunden opstrøms bankerne slemmer til i aflejringer af sand, mudder og blade på grund af stuvningen. Alternativt kan der peges på at nedgrave gruset i vandløbsbunden, således at kun 10 cm af banken er beliggende over den omkringliggende bund og hvor den resterende del er gravet ned, samtidig med at vandspejlsfaldet over banken er 4-5 ‰. En højde på 10 cm på en grusbanke vil i vandløbet med 0,3 ‰ fald stuve ca. 300 m opstrøms.

Udtrykt på en anden måde; man vil ved disse projekttiltag med udlægning af gydebanker med en mægtighed på 10-30 cm fratage vandløbet sit generelle fald og i stedet placere vandspejlsfaldet hen over de korte gydebanker. Det vil herefter  kun være muligt at opnå fornuftig miljøkvalitet hen over banker, hvorimod resten af vandløbsstrækningen vil fremstå stuvet og dermed forarmet på grund af manglende fald.

I stedet foreslås det, at der udlægges større sten, som kan bidrage til at øge den fysiske variation igennem en ændring af strømningsmønstret. Endvidere er en lang række smådyrsarter tilknyttet grovere sten- og grusmaterialer.

Endelig foreslås det, at der specielt på de fremtidige lige strækninger imellem strømkoncentratorerne udlægges et 5-10 cm tykt lag at grus- og stenmaterialer i størrelsesordenen 32-120 mm (60 % 16-32 mm, 30 % af 32-64 mm og 10 % af 64-120 mm). Udlægning af disse sten- og grusmaterialer i vandløbet forventes at bidrage til at sikre målopfyldelse for specielt smådyr, idet mange af de rentvandskrævende arter er tilknyttet stenbund. 

Det anbefales ikke, at der etableres træer på længere strækninger af vandområdet, idet træerne typisk vil afstedkomme, at vandløbet bliver bredere på grund af træernes beskygning af brinkvegetationen. Ved en øgning af bredden falder vandløbets hydrauliske kræfter yderligere, hvilket vurderes ikke at være ønskeligt i forhold til at øge den fysiske variation ved at anvende de indbyggede hydrauliske kræfter, der i dag allerede findes i vandløbet.

Endelig foreslås det på de lige udrettede strækninger, at der etableres strømkoncentratorer, der skal initiere en mæandreringsproces på disse strækninger for at øge den fysiske variation.

Øvre del af vandområdet fra st. 10.750 til 11.200 m 

På denne strækning har vandløbet et udrettet og reguleret forløb med stabile bundforhold indeholdende delvis finere grus- og stenmaterialer.

Det foreslås som projekttiltag, at det ensartede strømningsmønster i profilet brydes ved, at der etableres strømkoncentratorer i kombination med en udskiftning af bunden på hele strækningen af vandområdet, jf. Figur 22. Hermed forventes det, at der lokalt kan dannes rotationsstrømning, som er vigtigt i forhold til, at vandløbet selv kan øge den fysiske variation og føre fine sand- og muddermaterialer nedstrøms i stedet for, at det aflejres på strækningen. 

Tiltaget udlægning af strømkoncentratorer og større sten kan karakteriseres som udlægning af groft materiale, der er et sidestillet virkemiddel til udskiftning af bund.

følge længdeprofilet for vandløbet er den faktiske vandløbsbund placeret svagt over den regulativmæssige bund på denne strækning. Det foreslås derfor, at der foretages en indledende opgravning af aflejret materiale på strækningen indtil den regulativmæssige bund opnås, hvilket svarer til en oprensningsdybde på mellem 0-25 cm. Det afstedkommer, at det fortsat er muligt at opretholde de regulativmæssige dimensioner på strækningen efter en realisering af de foreslåede projekttiltag.

Efter afgravning af bunden etableres strømkoncentratorer på strækningen på hver side af vandløbet for hver løbende ca. 20-30 m således, at der dannes et mindre slynget forløb i det ellers lige udrettede forløb. Der etableres i alt 13 strømkoncentratorer på strækningen.

Strømkoncentratorerne etableres ved en kombination af at trykke brinken ud i vandløbet over en ca. 2-3 m lang strækning, således, at de når så langt ud i profilet til, at de er formgivende for strømforløbet samt ved udlægning af grusmaterialer på fronten.

Bundbredden i vandløbet skal ifølge regulativet være på 1,5 m. På strækningen har vandløbet en overbredde, der typisk varierer imellem 2-2,5 m. Det betyder, at strømkoncentratorerne skal etableres, således at nå så langt ud i profilet, at der er 1,5 m’s bredde tilbage i det resterende profil. Det vil typisk svare til, at koncentratorerne rækker 1 m ud i profilet. På Figur 23 ses et eksempel på, hvorledes strømkoncentratoren rækker ud i vandløbet i et tværsnit ved st. 10.958 m.

Strømkoncentratoren etableres med en overkant ca. 50 cm over vandløbsbunden, således, at den stort set er tør ved en vintermiddelafstrømning. Koncentratoren topdresses i opstrøms side med et 10 cm tykt lag grus med følgende blanding (75 % nøddesten 16-32 mm og 25 % singels) for at begrænse erosion.

Det er vigtigt, at koncentratorerne udlægges med variation og forskelligartet udformning for at sikre størst mulig fysisk variation.

Når strømkoncentratorerne er etableret, udlægges der større sten i størrelsesordenen 20-50 cm på strækningen. Der udlægges en sten for hver 2. til 3. meter.

Etableringen af strømkoncentratorerne kan erstattes af vedstammer eller rodstød, der placeres skiftevis på brinkerne med en indbyrdes afstand tilsvarende som ved koncentratorerne.

Da vandløbet på strækningen generelt set ved de nuværende forhold ikke er belastet af sandtransport vurderes det, at det sandsynligvis er muligt at øge den fysiske variation på bunden ved afslutningsvis at udlægge et ca. 5 cm’s tykt lag af sten- og grusmaterialer imellem de nye svingprofiler efter ovennævnte størrelsesanvisninger.

Mellemste del af vandområdet fra st. 11.200 til 12.300 m 

På denne strækning har vandløbet et delvist slynget forløb med stabile bundforhold indeholdende en kombinationsbund imellem finere grus- og stenmaterialer og sand.

Da vandløbet er delvis slynget foreslås det, at der etableres strømkoncentratorer de steder, hvor der i dag er større afstand imellem svingprofiler i forhold til et vandløbs naturlige svingningsmønster, jf. Figur 24. Det foreslås, at der etableres 10 strømkoncentratorer udvalgte steder efter ovennævnte anvisninger.

Koncentratorerne placeres således, at de understøtter og forstærker vandløbets nuværende og naturlige strømningsmønster, hvorved det forventes, at mæandreringsprocessen øges yderligere til gavn for den fysiske variation.

På strækningen har vandløbet en overbredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde på 1,5 m. Dog fremstår vandløbet lidt smallere sammenlignet med strækningen opstrøms herfor. Der er alene tale om en mindre overbredde, som er vist på Figur 25.

Så på tilsvarende vis som strækningen ovenfor kan der i udgangspunktet etableres strømkoncentratorer inden for regulativets dimensioner. Det er dog vigtigt at koncentratorerne fortsat kan nå så langt ud i profilet til, at de er formgivende for strømningen. For at regulativdimensionerne fortsat kan opretholdes, kan der i nogle tilfælde være behov for, at der afgraves på modsat side af koncentratoren for at sikre vandløbsbredden på 1,5 m.

Når strømkoncentratorerne er etableret, udlægges der større sten i størrelsesordenen 20-50 cm på strækningen. Der udlægges en sten for hver 3 til 5 løbende meter.

Endelig afsluttes der med udlægning af et 5 cm tykt lag af sten og grusmaterialer på de lige strækninger imellem koncentratorerne med ovennævnte størrelsesfordeling. For at regulativdimensionerne kan opretholdes kan der være behov for at der foretages en mindre afgravning af bunden, hvilket fastsættes endeligt ved en detailprojektering.

Nedre del af vandområdet fra st. 12.300 til 12.950 m

På denne strækning bærer vandløbet præg af at være stuvningspåvirket fra vandstanden i Tude Å i udløbet i st. 12.950 m. Endvidere er den nuværende bund beliggende op til 0,5 m under den regulativmæssige bund samtidig med, at vandet er langsomt flydende, og bunden er blød.

Det er vanskeligt at gennemføre tiltag på denne strækning, som med en større sandsynlighed kan opretholdes og dermed vil være tilstede efter en årrække. Det må forventes, at den bløde bund ikke kan ”holde på” stenmaterialer, som sandsynligvis derfor bare vil forsvinde ned i bunden. Til sammenligning blev det ved besigtigelsen vurderet, at jordtypen omkring vandløbet er ”mørk” humusholdigt jord uden stenmaterialer, som dog ikke bekræftes af jordartskortet, hvor jorden er registreret som lerblandet sandjord. Tilstedeværelse af humusjord langs vandløbet er sandsynligvis årsagen til, at vandløbsbunden er ”opblødt” på strækningen.

I stedet anbefales det, at der ikke i vandplanssammenhæng gennemføres indsatser på denne strækning, men at der ændres på vandløbsvedligeholdelsen, således at der ikke alene skæres i en strømrende men i stedet netværkskæres. Ved en netværksskæring kan kommunen anvende planterne som ”bioentreprenører”, der kan skabe variation i strømningsmønstret og derigennem danne rotationsstrømning og i sidste ende over tid en større fysisk variation. 

Samlet indsats og materialeforbrug 

I Tabel 4 ses en oversigt over indsatserne i vandområdet o8377_y i Bjørnvad Å.

Tabel 4: Oversigt over mulige projekttiltag i vandområdet i Bjørnevad Å.

Nr	Station (m)	Tiltag
1	10.750-12.300	Etablering af strømkoncentratorer
2	10.750-12.300	Udlægning af store sten
4	10.750-12.300	Udlægning af sten og grus
5	12.300-12.950	Ingen indsats

Det anslåede materialeforbrug for tiltagene i vandområdet ses i tabellen nedenfor.

Strækning (st.)	Type	Mængde (m3)
10.750- 11.200	Jordarter	15
	Sten	2
	Grus	30
	Grus til strømkoncentratorer	6
11.200-12.300	Jordarter	14
	Sten	3
	Grus	45
	Grus til strømkoncentratorer	5

I vandområdet i Øllemose Renden er der i vandområdeplanen peget på virkemidlet;

• etablering af træer.

Fagligt giver det fin mening at anvende dette virkemiddel som skyggegivende vegetation overfor grødevæksten i vandløbet, som på besigtigelsestidspunktet om vinteren var omfangsrigt og bestod primært af tætte bånd af grødearter som eksempelvis mærke. Det vurderes samtidig at vandløbet derfor om sommeren gror helt til i grøde og sekundære vandløbsplanter (dueurt).

Umiddelbart vurderes det, at der kan etableres træer lokalt og udvalgte steder for at begrænse grødevæksten for at skabe variation i bredden. Træer har nemlig den effekt, at de skaber overbrede vandløb på grund af beskygning af bredvegetation, hvilket øger erosion af brinker ved store afstrømninger. I et vandløb som Øllemose Renden vil der være risiko for, at vandhastigheden tages ud af vandløbet, hvis det får en overbredde samtidig med, at faldet på strækningen karakteriseres som mindre (1 ‰).

Det foreslås derfor, at der udelukkende etableres grupper af træer af 7 meters længde på den syd- eller vestlige side af vandløbet for hver løbende 30 m strækning fra st. 0 til 500 m, jf. Figur 26, hvor vandløbet har et lysåbent forløb. Beplantningen foretages således i 14 grupper fordelt jævnt på strækningen. Hver gruppe etableres med 1 træ pr. lbm.

Der anvendes hjemmehørende arter, som ligeledes skal være vandtolerante, når de placeres tæt på/i vandfasen. Der kan bl.a. anvendes rødel eller andre løvfældende arter. Den nærmere sammensætning defineres i detailprojektet efter aftale med Sorø Kommune.

Beplantningen foretages på brinken ca. 30-40 cm fra vandspejlet.

På strækningen nedstrøms herfor er vandløbet beskygget, hvorfor det ikke er nødvendigt at udvide etableringen af træerne til også at omfatte denne strækning. I stedet foreslås det, at der etableres strømkoncentratorer på denne strækning for at igangsætte en mæandreringsproces hen imod et slynget forløb. Faldet kan dog karakteriseres som lavt.

Ifølge længdeprofilet for vandløbet er den faktiske vandløbsbund placeret svagt over den regulativmæssige bund på denne strækning. Det foreslås derfor, at der foretages en indledende analyse af, hvorvidt regulativet er overholdt. Det vurderes fortsat muligt at opretholde de regulativmæssige dimensioner på strækningen efter en realisering af de foreslåede projekttiltag.

Efter afgravning af bunden etableres strømkoncentratorerne.

Imidlertid foreslås det også, at der anvendes virkemidlet ”udlægning af groft materiale”, således at der skabes adgang til at etablere strømkoncentratorer i vandløbet. Koncentratorerne skal bidrage til at skabe en turbulent og en rotationsstrømning, der lokalt kan skabe højere vandhastigheder, hvilket vil bidrage til at fjerne sand nedstrøms og skabe partier der kan friholdes for grøde.

Med en faktisk bundbredde på omkring 1 m foreslås det, at der etableres strømkoncentratorer i vandløbet for hver løbende 7-10 m skiftevis på hver side af vandløbet på strækningen. Strømkoncentratorer skal være omkring 0,4-0,5 m høje og ”række” så langt ud i profilet til, at de er formgivende for strømningen, jf. Figur 27.

Strømkoncentratorerne kan etableres ved at trykke brinken ud i vandløbet over 1-2 meter. Herefter udlægges en 10-20 cm tykt lag af grus (størrelsesorden 75 % af 16-32 mm og 25 % af 32-64 mm) på fronten af koncentratoren. Det fremgår af Figur 27, at der vil ske en indsnævring af det regulativmæssige profil, såfremt der alene etableres strømkoncentratorer i vandløbet, hvilket skyldes, at vandløbets faktiske dimensioner er beliggende i tæt tilknytning til de regulativmæssige. For at sikre at de regulativmæssige dimensioner fortsat er tilstede i vandløbet foreslås det at der afgraves i brinken på modsat side af en strømkoncentrator de steder, hvor regulativbundbredden ikke kan opretholdes ved alene at etablere en koncentrator, jf. Figur 28.

Endelig foreslås det, at der udlægges større sten, der skal supplere strømkoncentratorerne i forhold til at skabe rotationsstrømning.

Der udlægges større sten i vandløbet på strækningen med 1-2 sten pr. løbende 5 meter. Stenene skal have en størrelsesorden på 200-300 mm. 

Endelig afsluttes der med udlægning af et 5 cm tykt lag af sten og grusmaterialer på de lige strækninger imellem koncentratorerne med ovennævnte størrelsesfordeling. For at regulativdimensionerne kan opretholdes, kan der være behov for at der foretages en mindre afgravning af bunden, hvilket fastsættes
endeligt ved en detailprojektering. Da vandløbets bundlinjefald i gennemsnit er beliggende på ca. 1 ‰ kan der være risiko for, at der aflejres sand og dyndet materiale på sten- og grusmaterialerne efterfølgende. Omfanget heraf afhænger af, om det lykkes at ændre strømningen i vandløbet fra laminar til rotationsstrømning.

I dag, hvor der i udpræget grad er laminarstrømning, er der 5-20 cm aflejringer på bunden af vandløbet. Strømhastigheden er generelt set for lav, hvorved finere materialer aflejres på bunden.

Samlet indsats og materialeforbrug

I Tabel 4 ses en oversigt over indsatserne i vandområdet i Øllemose Renden.

Tabel 5: Oversigt over mulige projekttiltag i Øllemose Renden

Nr.	Station (m)	Tiltag
1	0-500	Etablering af træer
2	500-1.122	Etablering af strømkoncentratorer
4	500-1.122	Udlægning af store sten
5	500-1.122	Udlægning af sten og grus

Det anslåede materialeforbrug for tiltagene ses i tabellen nedenfor.

Type	Mængde (m3)
Jordarbejder, strømkon	50
Jordarbejder, oprensning	100
Grus til koncentrator	35
Sten	2
Grus	30
Træer	≈ 100

Hydrologiske konsekvenser

Vandføringsevne, vandstand og -hastigheder i vandområderne er beregnet ved en vintermiddelvandføring, der er beskrevet i afsnit 3.2 for de regulativmæssige, nuværende og projekterede dimensioner.

Bjørnevad Å

De foreslåede tiltag vil ikke i nævneværdig grad påvirke vandløbets vandføringsevne, der er defineret af det gældende regulativ, jf. Figur 29.

Det fremgår af figuren, der kan beregnes en forskel i vandspejlene imellem de nuværende og de fremtidige forhold på op til 6 cm i opstrøms retning på strækningen fra st. 10750 til 11.200 m (øvre del) som eksempelstrækning. En beregnet hævning i vandspejlet i denne størrelsesorden ligger inden for
beregningsusikkerheden ved anvendelse af et hydraulisk beregningsprogram. I praksis vil det ikke kunne observeres en vandspejlstigning. Det vil være det samme resultat for strækningen nedstrøms (mellemste del), idet indsatsen er identisk.

 

I Tabel 6 ses ændringen i vandspejlet ved en vintermiddelafstrømning ved de nuværende forhold og ved projekttiltagene. Det fremgår af tabellen, at vandspejlet stiger op til ca. 6 cm med de foreslåede projekttiltag. Det skyldes primært at materialeudlægningen skaber større modstand i vandløbet. Ved en
maksimumsafstrømning vil effekten (forskellen) være endnu mindre, idet de fysiske tiltag vil fylde mindre i profilet i forhold til afstrømningen.

Der er videre en lille ændring i vandhastigheden i vandløbet på projektstrækningen hvor hastigheden øges med typisk imellem 5-10 cm/s. I fremtiden vil hastighederne ligge omkring 20-30 cm/s. Denne vandhastighed er velegnet til gydning og som opvækstområde for ørreder.

Tabel 6: Ændring i vandspejlskoter ved vinter-og sommermiddelafstrømning ved de nuværende forhold og ved projekttiltagene.

 

Station	Vinter			Sommer
	VSP Projekt	Nuvær.	Forskel VSP	VSP Projekt	Nuvær.	Forskel VSP
10742	23,61	23,55	0,06	23,42	23,37	0,05
10759	23,60	23,54	0,06	23,42	23,37	0,05
10780	23,60	23,54	0,06	23,41	23,36	0,05
10801	23,59	23,53	0,06	23,41	23,36	0,05
10822	23,59	23,53	0,06	23,40	23,36	0,04
10843	23,59	23,53	0,06	23,40	23,36	0,04
10865	23,58	23,53	0,05	23,40	23,36	0,04
10888	23,58	23,53	0,05	23,39	23,35	0,04
10911	23,57	23,52	0,05	23,39	23,35	0,04
10935	23,56	23,51	0,05	23,39	23,35	0,04
10958	23,56	23,52	0,04	23,38	23,34	0,04
10980	23,55	23,51	0,04	23,38	23,35	0,03
11003	23,55	23,52	0,03	23,37	23,34	0,03
11025	23,54	23,51	0,03	23,37	23,34	0,03
11047	23,53	23,50	0,03	23,36	23,34	0,02
11069	23,52	23,50	0,02	23,35	23,33	0,02
11094	23,50	23,48	0,02	23,34	23,33	0,01
11118	23,49	23,48	0,01	23,32	23,31	0,01
11142	23,48	23,47	0,01	23,31	23,30	0,01
11166	23,46	23,45	0,01	23,30	23,29	0,01
11188	23,45	23,44	0,01	23,29	23,29	0,00
11211	23,44	23,44	0,00	23,28	23,28	0,00
11233	23,43	23,43	0,00	23,27	23,27	0,00
11255	23,42	23,42	0,00	23,26	23,26	0,00
11277	23,42	23,42	0,00	23,25	23,25	0,00

At der kun sker en lille ændring i vandspejlet imellem de nuværende og fremtidige forhold skyldes, at der gennemføres en forudgående oprensning af bunden på de delstrækninger af vandområderne, hvor er forslås gennemført indsatser. Samtidig udlægges groft materiale i form af sten, grus eller strømkoncentratorer inden for de regulativmæssige dimensioner, jf. Figur 30. Det skal til figuren bemærkes, at det materiale, der i dag er aflejret inden for regulativprofilet, oprenses forud for realisering af projekttiltagene.

Øllemose Renden

De foreslåede tiltag vil ikke i nævneværdig grad vil påvirke vandløbets vandføringsevne, der er defineret af det gældende regulativ. Det skyldes at der opretholdes et tværsnitsareal i vandløbet svarende til de regulativmæssige dimensioner.

I stedet vil vandspejlet falde med 0-20 cm fra de nuværende forhold til de projekterede forhold, idet der foretages en oprensning af bunden forud for realiseringen af tiltagene, jf. Tabel 7.

De beregnede vandhastigheder ved en vinterafstrømning er beregnet til ca. 0,2 m/s med vanddybder omkring 0,25 m. Den beregnede vandhastighed og -dybde er et gennemsnitligt udtryk for den vandhastighed og -dybde, som vil forekomme på projektstrækningen fra st. 500 m og nedstrøms til udløb i Bjørnevad Å. Der vil således forventeligt forekomme lokale strækninger med større og lavere vandhastigheder og -dybder.

Tabel 7: Ændring i vandspejlskoter ved vinter-og sommermiddelafstrømning ved de nuværende forhold (opmåling 2019) og ved projekttiltagene

Station	Vinter			Sommer
	VSP Projekt	Nuvær.	Forskel VSP	VSP Projekt	Nuvær.	Forskel VSP
490	24,02	24,22	-0,20	23,90	24,10	-0,20
515	24,00	24,20	-0,20	23,88	24,09	-0,21
539	23,99	24,19	-0,20	23,86	24,07	-0,21
564	23,97	24,16	-0,19	23,84	24,06	-0,22
588	23,95	24,14	-0,19	23,82	24,03	-0,21
619	23,92	24,07	-0,15	23,80	24,00	-0,20
643	23,91	24,05	-0,14	23,78	23,94	-0,16
666	23,89	24,00	-0,11	23,76	23,90	-0,14
690	23,87	23,95	-0,08	23,75	23,85	-0,10
713	23,86	23,90	-0,04	23,73	23,80	-0,07
736	23,84	23,86	-0,02	23,71	23,75	-0,04
760	23,82	23,83	-0,01	23,69	23,71	-0,02
783	23,81	23,81	0,00	23,68	23,69	-0,01
806	23,79	23,79	0,00	23,66	23,67	-0,01
830	23,78	23,79	-0,01	23,65	23,66	-0,01
853	23,77	23,78	-0,01	23,64	23,65	-0,01
877	23,75	23,76	-0,01	23,63	23,64	-0,01
900	23,74	23,75	-0,01	23,62	23,64	-0,02
922	23,73	23,74	-0,01	23,61	23,63	-0,02
945	23,72	23,73	-0,01	23,60	23,62	-0,02
967	23,7	23,71	-0,01	23,59	23,61	-0,02
989	23,69	23,70	-0,01	23,58	23,60	-0,02
1011	23,67	23,68	-0,01	23,56	23,58	-0,02
1034	23,64	23,64	0,00	23,54	23,55	-0,01
1056	23,58	23,59	-0,01	23,49	23,51	-0,02
1074	23,55	23,54	0,01	23,42	23,44	-0,02
1076	23,55	23,54	0,01	23,41	23,39	0,02

Det vurderes, at der kan opnås de nødvendige dispensationer til realisering af indeværende projekt, jf. beskrivelser i afsnit 0 samt 5.1 og 5.2.

Bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2020

Dette projekt opfylder kriterierne i § 7, stk. 2, punkt 1 og 4, og det vurderes derfor sandsynligt, at projektet kan opnå tilskud fra staten.

Ved de foreslåede indsatser foretages ingen indgreb i umiddelbar tilknytning til vejanlæg, hvormed indbyggede ledningsanlæg ikke vurderes at blive berørt at realisering af projektet. Der vil være et mindre indgreb ved indgangen til broen ved Kragebovej, hvor der etableres en strømkoncentrator. Der forventes dog ikke gennemført tiltag i vejkassen.

Dræntilløb til området skal fortsat være funktionelle efter projekternes realisering. 

Der må således ikke udlægges groft materiale, som spærrer for nuværende drænudløb. I projekteringen er der taget hensyn til kendte dræntilløb. Hvis der ved en realisering fremkommer yderligere dræn må disse ligeledes ikke påvirkes negativt.

Det vurderes, at de tekniske anlæg i projektområdet ikke er til hinder for projektets realisering. De tiltag, der peges på, indeholder ikke egentlig jordarbejde, hvorfor ledningsanlæg i jorden ikke påvirkes.

LER-søgningen, der er gennemført i denne tekniske forundersøgelse, kan alene betragtes som vejledende. Det anbefales derfor, at der inden anlægsarbejdet igangsættes gennemføres en ny LER-søgning med efterfølgende påvisning af eventuelle ledninger af ledningsejerne.

Følgende matrikel angivet i Tabel 8 ligger langs projektstrækningerne i de to vandområder.

Tabel 8: Oversigt over matrikler omkring projektstrækningerne i de to vandområder.

Vandområde	Strækning	Matr. Nr.	Ejerlav
Bjørnevad Å	Øvre del, st. 10.750-11.200 m	9a, 31, 33a, 34	Tersløse By, Tersløse
		14, 15	Sobjerg By, Skellebjerg
	Mellemste del, st. 11.200-12.300 m	9a, 35a, 37	Tersløse By, Tersløse
		15, 16, 18	Sobjerg By, Skellebjerg
		3c	Tåderup By, Skellebjerg
Øllemose Renden	Øvre del, st. 0-500 m	4a, 4p	Skellebjerg By, Skellebjerg
		5c, 5d, 7c, 9, 10b	Sobjerg By, Skellebjerg
	Nedre del, st. 500-1.122 m	3c, 3e, 3l, 4p	Skellebjerg By, Skellebjerg
		1l, 13a, 14, 16	Sobjerg By, Skellebjerg

Sorø Kommune har selv varetaget opgaven med hensyn til at få afdækket lodsejerholdningerne til de foreslåede projekttiltag.

Kommunen har sendt forundersøgelsen ud til alle de 16 lodsejere, der har jord lang smed vandløbet, i høring.

Der er 4 lodsejere, der har returneret et svar til kommunen. De 4 lodsejere er positive overfor en projektrealisering.