Vandområderne er besigtiget af rådgiver i februar 2021.

Til beregning af de hydrologiske konsekvenser af projektets realisering er karakteristiske vandføringsdata for målestation 56.06 Tude Å, Ørslev, benyttet for perioden 1989-2019.

Det topografiske opland er opgjort for Tude Å til henholdsvis 138,4 km² ved st. 9.932 m og 154,4 km² ved vandområdets slutning ved st. 15.830 m.

De anvendte karakteristiske vandføringer for st. 9.932 m og st. 15.830 m er angivet i Tabel 2.

Tabel 2: Vandføringer for Tude Å angivet ud fra karakteristiske vandføringer beregnet for perioden 1989-2019 ved målestation 56.06 Tude Å, Ørslev.

De karakteristiske afstrømninger er forbundet med usikkerhed, da de repræsenterer et større geografisk område end det topografiske opland for vandområdet. I indeværende projekt sammenholdes nuværende og fremtidige vandspejle, og idet der benyttes samme vandføringsdata, vil forskellen mellem de nuværende og fremtidige vandspejle alene være påvirket af de ændringer, som projektrealiseringen medfører.

I forbindelse med udarbejdelse af den tekniske forundersøgelse er planforhold og administrative bindinger langs Tude Å undersøgt på www.miljoeportal.dk og www.mst.dk under emnet vandplaner.

Undersøgelsen viste følgende:

Drikkevandsinteresser

Projektlokaliteten ligger i et område med drikkevandsinteresser.

Naturbeskyttelsesloven

Tude Å er på strækningerne med de aktuelle vandområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttet vandløb.

Langs Tude Å ved de aktuelle vandområder er der registreret §3 beskyttet natur, som omfatter enge, mosearealer samt søer, jf. Figur 15.

Ifølge naturbeskyttelsesloven må tilstanden af naturområder såsom vandløb, enge, og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ikke ændres. Sorø Kommune har dog mulighed for at dispensere herfra til naturforbedringer efter lovens § 65.

Beskyttelseslinjer

Der er en 150 m bred Å-beskyttelseslinje langs Tude Å ved de 2 vandområder.

Sorø Kommune skal vurdere projektet i henhold til åbeskyttelseslinjen og har mulighed for at dispensere herfra efter lovens § 65.

Vandområdernes miljøtilstand

I statens vandområdeplan 2015-2021 for hovedvandoplandet 2.5 

Smålandsfarvandet er miljømålet for de 2 vandområder ”god økologisk tilstand”.

I vandområdeplanen vurderes den økologiske tilstand af vandområderne på baggrund af tilstanden af følgende 3 kvalitetselementer; smådyrsfaunaen, fisk og makrofytter (vandplanter), i det omfang data er til rådighed.

I seneste basisanalyse fra 2021-2027 fremgår det, at den økologiske tilstand for smådyrsfaunaen er bedømt til moderat, mens tilstanden for fisk og makrofytter er ukendt. Den økologiske tilstand for vandområderne bedømmes til moderat og opfylder ikke miljømålet.

Tabel 3: Tilstandsklasse for kvalitetselementer samt samlet set i de 2 vandområder (fra vandområdeplanen).

Planloven

Vandområderne er beliggende i landzone.

Efter planlovens § 35 må der ikke i landzone uden tilladelse ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, herunder etablere søer/vandhuller.

Det er kommunen, der meddeler tilladelse/godkendelse efter loven.

VVM

Nærværende projekt er omfattet af bekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 10, f: Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendelser, hvor der stilles nye driftsvilkår.

Sorø Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet.

Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger.

Screeningen skal gennemføres i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 6 i VVM-bekendtgørelsen.

Vandløbsloven

Vandløbslovens formål er at tilstræbe, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet.

Projektet indeholder tiltag, hvori der indgår vandløbsregulering- samt - restaureringstiltag. En gennemførsel af projektet kræver derfor godkendelse efter §§ 16 og 37 i vandløbsloven, idet der ikke må gennemføres vandløbsregulering og - restaurering uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Et restaureringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Sorø Kommune er vandløbsmyndighed og skal derfor give godkendelsen. 

Fredninger

Der er ingen fredede områder i tilknytning til vandområderne.

Museumsloven

Ifølge museumslovgivningen skal museer inddrages, for at afgøre om jordfaste fortidsminder vil blive berørt af et projekt, hvori der indgår jordarbejder. Museum Vestsjælland dækker projektområdet og skal orienteres i god tid om de planlagte anlægsarbejder, når omfang og lokalisering af jordarbejderne er fastlagt. Museet har ret til at iværksætte arkæologiske undersøgelser og udgravninger, inden anlægsarbejderne iværksættes.

Der er ikke registrerede beskyttede jord- og stendiger i tilknytning til de 2 vandområder i Tude Å.

Der er registreret enkeltfund langs Tude Å i tilknytning til vandområderne, jf. Figur 16.

Jordforurening

Der er ikke registreret områder med jordforurening (V1 og V2) i tilknytning til vandområderne Nyk_25_80a og Nyk_25_80d.

Okker/lavbund

Vandområderne er beliggende i et område med uklassificerede lavbundsarealer.

Jordbundsforhold

Det fremgår af Figur 17, at jordbunden omkring vandområderne består af henholdsvis af lerblandet sandjord og humusjord.

Ledningsoplysninger

I forbindelse med denne tekniske forundersøgelse er der ikke indhentet oplysninger om tekniske anlæg i Ledningsregistret LER. Det skyldes at de foreslåede indsatser ikke gennemføres tiltag med jordarbejder, der kan påvirke ledningsanlæg.

Endvidere gennemføres ikke tiltag, hvor vandspejlet påvirkes i nævneværdig grad, således at der ikke vurderes at være risiko for at tekniske anlæg afvandingsmæssig bliver påvirket af projektforslagene i vandområderne.

Veje

Vandområderne krydses ikke af vejanlæg.

Fisk

I Udsætningsplanen, for distrikt 4 – vandsystem 01-19, distrikt 6, vandsystem 01-12 fra 2014, er strækningen for vandområderne ikke gennemgået.

Vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms projektstrækningen er angivet strækninger med gode gydeforhold.

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er den Nordlige del af Sorø Sønderskov (Natura 2000 område nr. 160), der ligger i en afstand på ca. 7 km syd for vandområderne, og behandles ikke nærmere, da de foreslåede projekttiltag ikke vil berøre udpegningsgrundlaget for området på nogen måde.

Bilag IV-arter

Ved besigtigelsen blev der ikke observeret arter, der er beskyttet af habitatdirektivets Bilag IV omkring vandområderne i Tude Å.

Arternes udbredelse er i stedet i rapporten angivet på baggrund af observationer og registreringer i faglig rapport fra DMU nr. 635 ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV”, som beskriver sandsynligheden for, at arten forefindes på lokaliteten. De arter, der tidligere er observeret i de 10*10 km kvadranter, der omfatter projektområdet langs vandløbet, er listet i nedenstående tabel.

Etablering af strømkoncentratorer

Etablering af strømkoncentratorer anvendes i større omfang som virkemiddel i vandområdet til at initiere en mæandrering i det ellers udrettede vandløbsforløb.

En strømkoncentrator er i princippet en ”trekantet kile”, der etableres ud i profilet af vandløbet fra brinken. Kilen skal etableres således, at den når så langt ud i profilet at den påvirker strømningsmønstret. Endvidere etableres kilerne således, at de er højere end vandspejlet ved en vintermiddelafstrømning.

For at skabe et slynget forløb med strømkoncentratorer etableres de på brinkerne skiftevis på begge siderne af vandløbet med en indbyrdes afstand på ca. 20 m for et vandløb med en bredde på 2,5-3 m svarende ca. til bredden i Tude Å. Det svarer til en naturlig mæanderform i et vandløb med en bredde på 2,5-3 m. På Figur 20 ses en skitse over placering og udformning af en strømkoncentrator – dog med kortere indbyrdes afstand som et eksempel.

Eksempel på udlægning af strømkoncentratorer er vist i et mindre vandløb på Nordfyn i Figur 21.

Der kan også peges på, at afstanden imellem koncentratorerne kan øges for at begrænse anlægsomfanget og omkostningerne hertil. Det vil dog ikke give den fulde biologiske effekt af mæandreringen, såfremt det naturlige strømningsmønster brydes.

Ofte etableres koncentratorerne med materialer, der ikke er formstabile for at undgå at placere vandløbet i et fikseret nyt forløb. Kilen består derfor typisk af sten- , grus- eller jordmaterialer eller en kombination heraf. I regulerede vandløb med stejle brinkanlæg, kan kilen også etableres ved at trykken brinken ud i vandløbet, hvorved kilen kan dannes. For at undgå at jorden herefter eroderes væk, kan fronten af kilen stensikres med grus.

Strømkoncentratorerne kan også etableres ved udlægning af dødt ved, der på tilsvarende vis udlægges skiftevis på hver side af vandløbet. Det døde ved skal påvirke strømmen, således der skabes et varieret strømningsforløb omkring vedet.

Der udlægges både stammer, som fæstnes i brinken og som skal række ud i vandløbet i medstrøms retning. Endvidere kan anvendes rodstød, som fæstnes i kanten af vandløbet. Da vandløbet er lysåbent kan udlægningen af ved forekomme unaturligt, men som ved udlægning af grus, er der tale om et kompromis for at skabe mere variation i vandløbet og forbedre de fysiske forhold i området. Det tilstræbes, at udlægningen fremstår så naturligt i vandløbet som muligt.

For at sikre at strømkoncentratorerne bliver formgivende for strømningsmønstret etableres strømkoncentratorerne i op til halvdelen af vandløbets nuværende profilbredde. Ved projektet er der lagt op til, at den regulativmæssige bundbredde skal overholdes. For at sikre regulativbredden kan det være nødvendigt at afgrave af brinken på modsat side af en koncentrator.

Det er afgørende, at udlægningen foretages ”sjusket”, således der skabes størst mulig variation i vandløbet. Der forekommer dermed strækninger med varierende afstand mellem stenbåndene samt i varierende bredde.

Udlægning af dødt ved

I mange sanddominerede vandløb, som tilfældet er i Tude Å, vil større udlægninger af grus og sten forekomme unaturligt. I sådanne vandløb vil der med fordel kunne udlægges dødt ved, som eksempelvis strømkoncentrator eller til en generel forbedring af de fysiske forhold i vandløbet. Derfor peges der også på dette tiltag som virkemidlet ”udlægning af groft materiale”.

For at sikre at veddet har en størrelse, der forbliver stabil i årevis i vandløbet benyttes kriterier omkring diameter og længden af veddet i forhold til medianvandføring, som beskrevet i Faktablad 1 (2015) ”Dødt ved i vandløb” udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Formlerne er angivet nedenfor:

𝐷𝑖𝑎𝑚𝑒𝑡𝑒𝑟𝑑ø𝑑𝑡 𝑣𝑒𝑑
𝑉𝑎𝑛𝑑𝑑𝑦𝑏𝑑𝑒𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝑛𝑣𝑎𝑛𝑑𝑓ø𝑟𝑖𝑛𝑔  > 0,5

𝐿æ𝑛𝑔𝑑𝑒𝑑ø𝑑𝑡 𝑣𝑒𝑑
𝐵𝑟𝑒𝑑𝑑𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑣𝑎𝑛𝑑𝑙ø𝑏𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝑛𝑣𝑎𝑛𝑑𝑓ø𝑟𝑖𝑛𝑔  > 0,5

Veddet kan udlægges på mange forskellige måder. Det er vigtigt, at det udlægges med stor variation. Som eksempel kan anvendes stammer med smågrene, rodstød m.v. Materialet skal enten trykkes ind i brinken eller i bunden (ved rodstød) for at sikre, at det ikke skyller væk ved store afstrømninger. Ved udlægningen skal der være fokus på, at det etableres således at risikoen for, at der samler sig materialer ved veddet minimeres. Der skal udlægges vedmaterialer for hver løbende 5-10 m vandløb i længderetningen. Der kan også udlægges stubbe, der trykkes ind i brinken.

Udlægning af større sten

Som virkemidlet ”udlægning af groft materiale” foreslås det videre på delstrækninger, at der udlægges større sten i vandløbets profil.

Stenene, der udlægges skal være i størrelsesordenen 300-600 mm for vandområderne nyk_2.5_80a samt nyk_2.5_80d.

Udskiftning af bund

På de delstrækninger, hvor den faktiske bund er beliggende i tæt tilknytning til den regulativfastsatte bund, vil der være behov for, at der forud for materialeudlægningen foretages en afgravning af bunden for at give plads til grusog stenmaterialerne.

I dette vandområde i Tude Å er der i vandområdeplanen peget på virkemidlet;

 Udskiftning af bundmateriale. 

Indledningsvis skal rådgiver bemærke, at den faktiske bund på strækningen er beliggende ca. 0,5 m under den regulativmæssige bund. Udgangspunktet er derfor, at der bør udlægges groft materiale i stedet for udskiftning af bunden.

Da bundlinjefaldet kan angives til 0,3 ‰ vurderes det, at faldet ikke er tilstrækkeligt stort til at sikre tilstedeværelse af grusmaterialer på bunden, uden at materialerne bliver indlejret i sand.

Det foreslås derfor, at virkemidlet udskiftes til ”udlægning af groft materiale”.

Det foreslås derfor at øge den fysiske variation i vandområdet ved:

• udlægning af store sten
• udlægning af vedmaterialer
• lokale indsnævringer af profilet

Indsatsen er vist på Figur 23.

Udlægning af store sten

Det foreslås, at der udlægges store sten i størrelsesordenen 300-600 mm spredt ud i vandløbets profil for hver løbende 5 meter vandløbsstrækning. Det svarer til ca. 60 sten i vandområdet eller ca. 1,5 m³ sten.

Udlægning af vedmaterialer

Det foreslås videre, at der udlægges dødt ved på strækningen. På strækningen har vandløbet en regulativbundbredde på 2 m og en vanddybde på anslået 50 cm ved en medianvandføring. Det betyder, at udlægningen af ved skal være større end 25 cm i diameter og over 1 m i længden for, at det er formstabilt over en længere periode.

Det foreslås, at der udlægges vedstammer ud fra brink 50-100 cm ud i vandløbet pegende i nedstrøms retning. Veddet kan udlægges på mange forskellige måder. Se beskrivelse ovenfor. Der indbygges ved i brinken for hver løbende 10 m på strækningen skiftevis på hver side svarende til ca. 30 stk. i alt.

Lokale indsnævringer af profilet 

Endelig foreslås det, at der etableres lokale indsnævringer i profilet i form af etablering af strømkoncentratorer.

Det foreslås, at der etableres 7 indsnævringer, der placeres skiftevis på hver sin side af vandløbet på de lige projektstrækninger, og hvor det er ønskeligt, at der over tid dannes svingprofiler. Typisk placeres de, hvor vandløbet selv ”ønsker” at flytte strømmen fra en ene brink til den anden, hvilket ofte visuelt kan ses under besigtigelse af vandløbet. I et vandløb af Tude Å’s størrelse vil et svingningsmønster typisk opstå for hver løbende 20 m, men da vandløbet allerede i dag har flere sving på strækningen er koncentratorerne indplaceret med forskelligartet afstand.

Strømkoncentratorerne etableres ved hjælp af udlægning 100 % gydegrus (50 % 16-32 mm og 50 % 32-64 mm). Det anbefales, at der anvendes grusmaterialer, der ikke er formstabile for at undgå, at man ikke igennem tiltagene fikserer et ny forløb af vandløbet. Tiltagene skal i stedet bidrage til at sikre fysisk variation og et vandløb i konstant bevægelse hen imod naturlige forhold, der aldrig er konstant.

Strømkoncentratorerne udlægges således, at de når 1-1,5 m ud i vandløbet. Det væsentlige er, at de ”rækker så langt ud” i profilet, at de er formgivende for strømmens slyngede forløb. Endvidere skal de være så høje at toppen er beliggende over vandspejlet ved en vintermiddelafstrømning. Det forventes, at der skal anvendes ca. 1-1,5 m³ stenmaterialer pr. koncentrator.

Materialeforbrug

Det anslåede materialeforbrug for delstrækningen er:

I dette vandområde i Tude Å er der i vandområdeplanen peget på virkemidlerne;

• Etablering af træer
• Etablering af sandfang
• Udlægning af store sten
• Etablering af strømkoncentratorer

En større strækning af dette vandområde har et forløb igennem Bromme Mose. På denne strækning er vandløbet i dag tæt tilgroet, og det er vanskeligt at tilgå vandløbet og gennemføre indsatser.

På baggrund i ovennævnte foreslås det, at indsatserne i stedet gennemføres på strækningen opstrøms for Bromme Mose fra st. 6.590-6.310 m.

Placering af indsatserne fremgår af Figur 24.

Etablering af træer

Det foreslås, at der plantes træer på vandløbets øst-, og sydlige brink på matr. nr. 3d, Bromme By, Bromme på en 280 m lang strækning ved ovennævnte stationering. 

Beplantning af træer har dels til formål at reducere grødevæksten, skabe større variation i vandløbet samt skabe områder, hvor vandtemperaturen ikke stiger så markant i varme sommerdage. Virkemidlets positive effekter forudsætter, at ved og blade ikke fjernes fra vandløbet. Der tilstræbes en beskygningsgrad af vandløbsstrækningen på maksimalt 70 % svarende til at der plantes træer på en ca. 200 m lang strækning.

Beplantningen foretages i 6 grupper fordelt jævnt på strækningen. Hver gruppe etableres i en længde på 7 m med 1 træ pr. lbm. 

Samlet set foreslås det, at der plantes ca. 42 træer fordelt på strækningen. 

Der anvendes hjemmehørende arter, som ligeledes skal være vandtolerante, når de placeres tæt på/i vandfasen. Der kan bl.a. anvendes rødel eller andre hjemmehørende løvfældende arter. Den nærmere sammensætning defineres i detailprojektet efter aftale med Sorø Kommune, hvor også antallet af rækker fastlægges.

Beplantningen foretages på brinken ca. 30-40 cm fra vandspejlet.

Det anslåede materialeforbrug for tiltaget ”etablering af træer” i vandområde nyk_2.5_80d er:

Etablering af sandfang

Det foreslås, at der etableres et sandfang ved udløbet af Munkebjergbyløbet i Tude Å. Ved at placere et sandfang på denne lokalitet begrænses aflejringen af sand på vandløbsstrækningen igennem Bromme Mose, hvor det er vanskeligt at tilkomme vandløbet og foretage løbende og strækningsvise oprensninger.

Det foreslås, at der etableres et 20 m langt sandfang på strækningen st. 6.308-6.328 m.

Sandfanget etableres ved at sænke vandløbsbunden med 1 m og udvide den til 2 gange bundbredde svarende til en bredde på 4 m. Ind- og udløb til sandfanget markeres ved udlægning af et 1 m langt bånd stenmateriale (75 % nøddesten og 25 % singles) med en mægtighed på 0,2 m ved forudgående tilsvarende afgravning af vandløbsbunden. Bunden i sandfanget i op- og nedstrøms ende markeres med en træpæl på vandløbets venstre side.

I længderetningen etableres uddybningen med anlæg 1:2, og i bredden etableres anlægget i 1:1. Ind- og udløb til sandfanget forventes etableret i kote 27,12 m, og bunden i sandfanget i sandfanget forventes tilsvarende etableret i kote 26,00 m.

Endelig foreslås det, at bunden i ind- og udløb stensikres over en strækning på 1 m og med stentykkelse på 20-30 cm. Stenene, der udlægges, skal have en størrelsesorden på 60-120 mm.

I forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse skal det afklares, hvorvidt bundudvidelsen skal ske ensidigt eller omkring midten af vandløbet.

Ligeledes skal det afklares hvor opgravet materiale kan udlægges. 

Det anslåede materialeforbrug for tiltaget ”etablering af sandfang” i vandområd nyk_2.5_80d er:

Udlægning af store sten

Det foreslås, at der udlægges store sten i størrelsesordenen 300-600 mm spredt ud i vandløbets profil for hver løbende 5-10 meter vandløbsstrækning på strækningen fra st. 7.090 til 6.890 m, hvilket er en strækning hvor vandløbet er delvist lysåbent.

Det svarer til mellem 20-40 sten i vandområdet eller ca. 1 m³ sten.

Lokale indsnævringer af profilet

Endelig foreslås det, at der etableres lokale indsnævringer i profilet i form af etablering af strømkoncentratorer.

Det foreslås, at der etableres 3 indsnævringer, der placeres skiftevis på hver sin side af vandløbet på den lige og udrettede projektstrækning fra st. 7.090 til 6.890 m.

Koncentratorerne etableres, som anvist ved vandområdet ovenfor svarende til et sten/grus forbrug på 5 m³.

Materialeforbrug

Det anslåede materialeforbrug for delstrækningen er:

I Tabel 4 ses en oversigt over de foreslåede projekttiltag i de to vandområder i Tude Å.

Tabel 4: Oversigt over mulige projekttiltag i Tude Å i de 2 vandområder.

Der er til vurdering af de hydrologiske konsekvenser foretaget en beregning på vandspejlet ved en sommermedianafstrømning for de regulativmæssige, nuværende og projekterede dimensioner i vandområderne.

Ved beregning af de hydrologiske konsekvenser ved indsnævring af tværprofilet er der taget udgangspunkt i en meget konservativ beregning i hydrauliske modelprogram Vasp, jf. Figur 25. Fremfor enkeltstående indsnævringer af tværprofilet, som det etableres, så er indsnævringen angivet for hele strækningen, hvormed beregningen sker på baggrund af et generelt indsnævret profil. Der er på flere lokaliteter beregnet en indsnævring på op til halvdelen af profilet.

I vandområde Nyk_25_80d er den faktiske vandløbsbund beliggende ca. 50 cm under den regulativmæssige bund. Det resulterer i, at sommervandspejlet både ved de nuværende forhold og de projekterede forhold med lokale indsnævringer af profilet (strømkoncentratorer) er beliggende under den regulativmæssige bund. 

Der er beregnet en vandspejlsforskel imellem de faktiske forhold og de projekterede forhold lokalt omkring strømkoncentratorerne imellem 0-5 cm (typisk 3 cm). Det vurderes, at denne forskel imellem vandspejlene er beliggende inden for metodeberegningens usikkerhed.

Der er således en bedre afvanding på strækningen, end hvad der er juridisk krav til ifølge vandløbsregulativets krav til dimensioner. På længdeprofilet på Figur 26 ses, at projektvandspejlet er beliggende lavere end regulativvandspejlet.

Tiltagene forventes således ikke at føre til vandspejlsstigninger ud over de regulativmæssige forhold. Vandløbets vandføringsevne er således igennem projekttiltagene tilgodeset.

Vintermiddel- og medianmaksimumafstrømning

Da der alene er en minimal effekt på vandspejlet (lokalt op til 5 cm) ved en sommermiddel afstrømning vil effekten være mindre ved større afstrømninger som ved en vintermiddel og medianmaksimumsafstrømning. Det skyldes, at projekttiltagene ”fylder” en mindre del af det tværsnitsareal, der er vanddækket hvorved effekten herfra på afstrømningen bliver mindre.

Udlægning af store sten og dødt ved

Der er ikke beregnet en effekt på vandføringsevnen ved udlægningen af dødt ved og store sten. Det skyldes at den hydrauliske effekt fra disse tiltag vurderes at være væsentlig mindre end ved ovennævnte strømkoncentratorer, og således ikke målbar i Vasp. Det skal samtidig påpeges, at ændringen fra laminar til rotationsstrømning (turbulens strømning) omkring udlagte sten og dødt forventes lokalt at øge strømhastigheden, hvilket vil bidrage til at sikre at der ikke aflejret materialer i vandløbet på strækningen.

Øgning af vandløbets ruhed

Det forventes at de foreslåede tiltag vil yde større fysisk modstand imod strømningen sammenlignet med det udrettede forløb uden større fysisk variation.

Rådgiver har derfor foretaget en robusthedsanalyse af projektets hydrauliske konsekvenser, hvor der er beregnet en vandføringsevne ved en sommermiddelvandføring ved to forskellige manningtal, som er hhv. 9 og 12. De to forskellige manningtal er et udtryk for Tude Å’s modstand imod vandets flow med
eller uden strømkoncentratorer eller store sten. Beregningen viste, at der alene sker en vandspejlsstigning op til 3 cm ved etableringen af en strømkoncentrator. En beregnet hævning i vandspejlet i denne størrelsesorden ligger inden for beregningsusikkerheden ved anvendelse af et hydraulisk beregningsprogram. I praksis vil det ikke kunne observeres en vandspejlstigning.

Ved større vandføringer som vintermiddel og medianmaksimum vil forskellen være endnu mindre. Det skyldes, at de fysiske tiltag vil fylde mindre i profilet i forhold til afstrømningen.

Det må påregnes at tiltagene over tid vil afstedkomme, at vandløbet fysisk vil ændre karakter og danne et mere slynget forløb. Det vil i princippet være en ”ongoing” proces, som vil ske over tid.

Vandløb/miljømål

De enkelte projekttiltag med udlægning af store sten, etablering af træer, indsnævring af profilet er udformet således, at der opnås større fysisk variation i de to vandområder, hvilket vil bidrage til at skabe varierede leve-, og skjulesteder for fisk, dyr og planter.

Via udlægning af grus og dødt ved i kombination med etableringen af strømkoncentratorer skabes endvidere nye varierede levesteder for vandløbets smådyr, hvilket vil bidrage til, at faunaklassen kan hæves fra nuværende niveau som moderat.

På strækningerne i vandområderne kan bund- og vandspejlsfaldet karakteriseres som lille, hvorfor det ikke er foreslået, at der udlægges gydebanker for ørred, idet der er overvejende risiko for, at bankerne efterfølgende sander til. Da de foreslåede projekttiltag ikke bidrager til øget gydeaktivitet i Tude Å, forventes tiltagene derfor ikke i nævneværdig grad at løfte kvalitetselementet fisk. Tiltagene vil dog skabe flere skjulesteder for fiskene, som kan øge antallet af fisk på strækningen.

Samlet set vurderes det, at projekttiltagene vil bidrage til at vandløbet kan ”flytte” sig hen imod en fremtidig målopfyldelse.

Imidlertid kan der ikke peges på, at tiltagene i Tude Å på de pågældende strækninger med sikkerhed vil sikre målopfyldelse. Vandløbets beskaffenhed med lille fald, lave strømhastigheder og naturlig sandbund skaber ikke nødvendigvis optimale betingelser for, at der kan sikres målopfyldelse for de kvalitetselementer, som indgår i vandområdeplanen.

Vandløbsvedligeholdelse

Med de foreslåede projekttiltag vil det være nødvendigt at der foretages en vurdering af, om de eksisterende vedligeholdelsesbestemmelser i det gældende regulativ er velegnet til at understøtte en videre udvikling hen imod varierede fysiske forhold eller om der vil være behov for ændringer heraf, der skal
indarbejdes i et nyt vandløbsregulativ. Der skal bl.a. ved fremtidig vedligeholdelse tages hensyn til udlagte materialer som store sten og ved.

Natura 2000

Projektet vurderes ikke at berøre Natura 2000-områder.

Bilag IV-arter

Det vurderes, at de foreslåede projekttiltag ikke påvirker det naturlige udbredelsesområde for de registrerede flagermus-arter, da der ikke fjernes vandområder, ældre træer, hvor arterne yngler, raster eller søge føde.

I projektet foretages mindre rydningsarbejder, som potentielt kan ramme træer, som kan fungere som yngle og rasteområde. Fældningen af træer vurderes dog som værende et mindre indgreb og dermed ikke et tiltag, som er ødelæggende for den økologiske funktionalitet for arterne.

Udbredelsen af markfirben vil normalt ikke forekomme i umiddelbar tilknytning til vandløb, medmindre der er egnede diger eller lignende, hvor de kan holde til. Det vurderes ikke, at projektet vil berøre eventuelle levesteder for markfirben i tilknytning til projektområdet, og de vurderes ikke at være berørt af realisering af projektet.

Vandløb anvendes typisk ikke som biotop for registrerede paddearter, hvorfor projektet ikke forventet at påvirke disse bilag IV arter.

Det vurderes, at der kan opnås de nødvendige dispensationer til realisering af indeværende projekt.

Da de foreslåede projekttiltag ikke ændrer på afvandingsforholdene (vandstanden) vil der ikke ske en tilstandsændring på omkringliggende naturarealer.

Det vurderes videre, at de foreslåede projekttiltag vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, jf. lovens § 65. Da tiltagene har et naturmæssigt forbedrende sigte vurderes det at der kan meddeles dispensation hertil.

Der er ikke i det registrerede plangrundlag forhold, der kan forhindre realiseringen af de foreslåede projekttiltag. 

Bekendtgørelse nr. 291 af 27/03/2020

Dette projekt opfylder kriterierne i § 7, stk. 2, punkt 1 og 4, og det vurderes derfor sandsynligt, at projektet kan opnå tilskud fra staten.

Det vurderes, at de tekniske anlæg i projektområdet ikke er til hinder for projektets realisering.

Dræntilløb til området skal fortsat være funktionelle efter projekternes realisering.

Der må således ikke udlægges groft materiale, som spærrer for nuværende drænudløb. I projekteringen er der taget hensyn til kendte dræntilløb. Hvis der ved en realisering fremkommer yderligere dræn må disse ligeledes ikke påvirkes negativt.

De matrikler, der er angivet i Tabel 5 ligger langs projektstrækningerne i de to vandområder i Tude Å.

Tabel 5: Oversigt over matrikler omkring projektstrækningen.

Sorø Kommune har selv varetaget opgaven med hensyn til at få afdækket lodsejerholdningerne til de foreslåede projekttiltag.

Kommunen har sendt forundersøgelsen ud til alle de deltagende lodsejere i høring.

Der er kun én lodsejer, der har returneret et svar.

Ved vandområdet nyk_25_80a er lodsejer positiv stemt for tiltagene med etablering af træer og etablering af et sandfang. Vedkommende er dog negativt stem i forhold til udlægning af sten og strømkoncentratorer på strækningen, 6.890-7.090 m idet tiltagene forhindrer de frie vandveje.

Ved vandområdet nyk_25_80d er vedkommende på tilsvarende vis negativ overfor alle de foreslåede tiltag.