Vandløbet er klassificeret som et offentligt vandløb og er stationeret i medstrøms retning. Ifølge regulativet fra 1996 løber vandløbet fra st. 0 i det nordøstlige hjørne af matr. 6d Kr. Flinterup (rørlagt), til sit endepunkt ved udløbet i Åmose Å i st. 13.317 m.

Stationeringen benyttes i denne rapport som grundlag for stadfæstelse af tiltag og beskrivelser af vandløbet.

Vandområde o8390 er beliggende fra st. 6.340 m til st. 7.860 m.

Regulativet for Sandlyng Å er et teoretisk skikkelsesregulativ, hvor der stilles krav til vandføringen igennem Sandlyng Å ud fra de angivne bundkoter og dimensioner fastsat i regulativet fra 1996. Vandløbet kan således antage en vilkårlig skikkelse (bundkote og -bredde), blot vandføringsevnen svarer til vandføringsevnen i en teoretisk geometrisk skikkelse som angivet i regulativet. Tabel 1 viser dimensionsskemaet for Sandlyng Å indenfor vandområde o8390. Det bemærkes, at der ikke er en lineær udvikling bundkoten.

Regulativets koter er beskrevet i DNN, men alle koter er i denne rapport omregnet til DVR90 ved at fratrække 7,2 cm fra den angivne kote.

Tabel 1: Regulativmæssig bundkote og -bredde på udvalgte stationer i vandområde o8390.

Der findes ikke vandføringsstationer i Sandlyng Å. Til beregning af de hydrologiske konsekvenser af projektets realisering er der i stedet anvendt karakteristiske vandføringsdata for en målestation i Brændemølle Å (DMU-målestation nr. 55000017) for perioden 1990-2019. Brændemølle Å er ligesom Sandlyng Å en del af Åmose Å-systemet og målestationen befinder sig ca. 6,5 km NØ for vandområde o8390.

Det topografiske opland for Sandlyng Å st. 6.340 m (start på vandområdet) er opgjort til 16,9 km². Ved st. 7.860 m (slut på vandområdet) er oplandet opgjort til 17,9 km².

De karakteristiske afstrømningsforhold er opstillet i Tabel 2.

Tabel 2. Karakteristiske vandføringer for undersøgelsesområdet beregnet ud fra vandføringsdata for perioden 1990-2019 i Brændemølle Å.

De karakteristiske afstrømninger er forbundet med usikkerhed, da de repræsenterer et andet geografisk område end det topografiske opland for vandområderne.

I indeværende projekt sammenholdes nuværende og fremtidige vandspejle, og idet der benyttes samme vandføringsdata, vil forskellen mellem de nuværende og fremtidige vandspejle alene være påvirket af de ændringer, som projektrealiseringen medfører, hvorfor ovenstående afstrømninger vurderes anvendelige i indeværende projekt.

Vandområdet er beliggende i Sandlyng Å på en ca. 1,5 km lang strækning fra st. 6.340 til 7.860 m. På strækningen for vandområdet fremstår vandløbet reguleret, udrettet og nedgravet i terræn. Vandområdet beskrives nærmere i nedenstående.

St. 6.340-6.700 m

På de øverste 360 m af vandområdet, startende fra overkørslen af Omkørselsvejen, har vandløbet en gennemsnitlig bundhældning på 0,2 ‰. Profilet fremstår overbredt med en bundbredde på 3-4 m, jf. Figur 3, og bundsubstratet vurderes at bestå af meget finkornet organisk og uorganisk materiale, og bunden er blød.

Der er på strækningen dårlig fysisk variation, men der ses dog en rimelig variation plantesamfundet, jf. Figur 4. Planterne observeret på strækningen omfatter både planter, der typisk forbindes med vandløb, og nogle der forbindes med søområder.

Blandt de mest udbredte bundplanter på strækningen kan nævnes: Smalbladet mærke, vandstjerne sp. (to forskellige), vandpest og andemad (kors- og liden). Der var ved besigtigelsen desuden en del stængler tilbage fra afskåret pindsvineknop og tagrør samt en del trådalger.

St. 6.760-7.330

Ved ca. st. 6.760 m indsnævres vandløbet til ca. 2 m, og vandet strømmer lidt bedre. Særligt hvor strømmen koncentreres af smalbladet mærke ses små strømrender med sandet og fast bund, jf. Figur 5, men derudover er bunden fortsat blød.

Der er fortsat ikke meget fald på vandløbsbunden med en gennemsnitlig bundhældning på 0,5 ‰ (lokalt op til 1-2 ‰), men er vandet ikke ligeså stillestående her som opstrøms, og udbredelsen af trådalger er minimal på strækningen. Derudover er plantesammensætningen nogenlunde den samme som opstrøms.

St. 7.320-7.360 m

Ved ca. st. 7.330 m er der etableret et stryg i forbindelse med fjernelsen af en gammel opstemning. På stryget slynger strømrenden sig med frisk strøm gennem banker af gydegrus, større sten og partier med vandplanter (især smalbladet mærke og vandstjerne sp.), jf. Figur 6 og Figur 7. Den gennemsnitlige bundhældning er 20 ‰ på de ca. 30 m.

St. 7.360-7860 m

Efter stryget ændrer udtrykket i vandløbet markant. Der ses her en stor udbredelse af trådalger og pindsvineknop, jf. Figur 8, og væsentligt mindre af de andre arter, som eksisterer opstrøms.

Bundens bredde er igen udvidet til over 3 m, strømmen er langsomt flydende, den gennemsnitlige bundhældning er på 0,5 ‰ og bundsubstratet er blødt.

I forbindelse med udarbejdelse af denne tekniske forundersøgelse er planforhold og administrative bindinger langs vandområdet i Sandlyng Å undersøgt på www.miljoeportal.dk og www.mst.dk under emnet vandplaner.

Undersøgelsen viste følgende:

Drikkevandsinteresser

Vandområde o8390 ligger i et område med drikkevandsinteresser.

Naturbeskyttelsesloven

Sandlyng Å er på strækningen med det aktuelle vandområde omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttede vandløb.

Langs vandområdet er der registreret et moseområde og et engområde, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Figur 10.

Ifølge naturbeskyttelsesloven må tilstanden af naturområder såsom vandløb og enge omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ikke ændres. Sorø Kommune har dog mulighed for at dispensere herfra til naturforbedringer efter lovens § 65.

Beskyttelseslinjer

Der er hverken registreret kirkebyggelinjer eller skovbyggelinjer i tilknytning til vandområde o8390 i Sandlyng Å. Sandlyng Å er omfattet af en å-beskyttelseslinje på de nederste 150 m af vandområdet.

Vandområdeplan 2015-2021 

I statens vandområdeplan 2015-2021 for hovedvandoplandet 2.5.

Smålandsfarvandet er miljømålet for vandområdet ”god økologisk tilstand”.

I vandområdeplanen vurderes den økologiske tilstand af vandområderne på baggrund af tilstanden af følgende 3 kvalitetselementer; smådyrsfaunaen, fisk og makrofytter (vandplanter), i det omfang data er til rådighed.

I nyeste basisanalyse 2021-2027 fremgår det, at den økologiske tilstand for smådyrsfaunaen og for makrofytter er bedømt til moderat, mens tilstanden for fisk er dårlig. Altså er den samlede økologiske tilstand for vandområde o8390 vurderet som dårlig.

Ifølge ovennævnte basisanalyse for vandområdeplanen 2021-2027 er miljømålet ikke opfyldt.

Planloven

Efter planlovens § 35 må der ikke i landzone uden tilladelse ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, herunder etablere søer/vandhuller.

Det er kommunen, der meddeler tilladelse/godkendelse efter loven.

VVM

Nærværende projekt er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 10, f: Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt.

Sorø Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet.

Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger.

Screeningen skal gennemføres i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 6 i VVM-bekendtgørelsen.

Vandløbsloven

Vandløbslovens formål er at tilstræbe, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet.

Projektet indeholder tiltag, hvori der indgår vandløbsregulering samt restaureringstiltag. En gennemførsel af projektet kræver derfor godkendelse efter §§ 16 og 37 i vandløbsloven, idet der ikke må gennemføres vandløbsregulering og - restaurering uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Et restaureringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Sorø Kommune er vandløbsmyndighed og skal derfor give godkendelsen. 

Museumsloven

Ifølge museumslovgivningen skal museer inddrages, for at afgøre om jordfaste fortidsminder vil blive berørt af et projekt, hvori der indgår jordarbejder. Museum Vestsjælland dækker projektstrækningen og skal orienteres i god tid om de planlagte anlægsarbejder, når omfang og lokalisering af jordarbejderne er fastlagt.

Museet har ret til at iværksætte arkæologiske undersøgelser og udgravninger inden anlægsarbejderne iværksættes.

Museet kontaktes, når den tekniske forundersøgelse er godkendt.

Der er ikke registreret fortidsminder/fund eller beskyttede sten- eller jorddiger i direkte forbindelse med vandområdet, jf. Figur 11.

Jordforurening

Der er ikke registreret områder med kendte jordforureninger (V1 og V2) i direkte tilknytning til vandområdet. Den nærmest registrerede V1- og V2-forurening ligger ca. 100 m øst for vandløbet.

Okker/lavbund

Vandområdet er beliggende i et område uden okkerklassifikation.

Jordbundsforhold

Jordbunden omkring vandområde o8390 i Sandlyng Å består af humusjord og lerblandet sandjord, jf. Figur 12.

Ledningsoplysninger

I forbindelse med denne tekniske forundersøgelse er der ikke indhentet oplysninger om tekniske anlæg i Ledningsregistret LER.

Ledningsoplysninger vil blive indhentet i forbindelse med detailprojekteringen.

Veje

Vandområde o8390 i Sandlyng Å krydses af Omkørselsvejen og Tjørntvedvej samt af jernbaneskinner.

Fisk

I Udsætningsplanen, for distrikt 4 – vandsystem 01-19, distrikt 6, vandsystem 01-12 fra 2014, blev der registreret tilbagegang i ørredbestanden i Sandlyng Å trods det, at der heller ikke blev registreret mange fisk ved den forrige undersøgelse.

Af udsætningsplanen fremgår det, at der blev registreret gydning ved stryget i st. 7.320 m, men der blev ikke fundet nogen yngel på lokaliteten.

I forbindelse med undersøgelsen blev det noteret at ”vandløbet mangler gydegrus og skjulesten”, og at ”der skal gøres en kæmpe indsats, hvis vandløbet skal blive gydeegnet”. Udsætningen i vandløbet blev stoppet pga. en NOVANA-station ved Øbrovej.

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (Natura 2000 område nr. 156), som Sandlyng Å løber ind i før tilløbet til Åmose Å.

Udpegningsgrundlaget fremgår af Figur 13.

Figur 13: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 156 i Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (udklip fra Natura 2000 planen for det pågældende område). 

Bilag IV-arter

Arternes udbredelse er angivet på baggrund af observationer og registreringer i faglig rapport fra DMU nr. 635 ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV”, som beskriver sandsynligheden for, at arten forefindes på lokaliteten. De arter, der tidligere er observeret i de 10*10 km kvadranter, der omfatter vandområdet er listet i nedenstående tabel.

De virkemidler, som anvendes i de statslige vandområdeplansprojekter skal skabe større fysisk variation i vandløbene. Ideen bag at sikre større fysisk variation i vandløb er at skabe flere og forskelligartede levesteder for dyr og planter, der er tilknyttet vandløb, hvilket kan sikre eller bidrage til at sikre opfyldelse af miljømålet i vandområdeplanerne.

Traditionel vandløbsforvaltning i regulerede og udrettede vandløb er typisk strømrendeskæring, der ofte skaber ensformig grødevækst af hurtigvoksende arter som pindsvineknop.

Der er en ensidig fokus på at sikre en fri strømrende, hvorved der opstår lave vandhastigheder i siderne. Dette resulterer normalt i, at vandløbene sedimenterer langs brinkerne og skaber smallere vandløb og dermed større oprensningsbehov for at opretholde vandføringsevnen.

I stedet peges der på ved de valgte projekttiltag i denne forundersøgelse, at der skal arbejdes med ”vandløbets naturlove”. Ved at arbejde med naturlovene kan der skabes større fysisk variation samtidig med, at vandløbets evne til at transportere materialer som sand og mudder nedstrøms forbedres ved en selvrensende effekt.

Hermed styrkes vandløbets evne til selv at opretholde vandføringsevnen.

Ideen bag at genskabe naturlige vandløb, hvor de følger naturlovene, er at skabe en rotation i vandets strømning langs vandløbets længderetning. På den måde eroderes fint materiale fra steder i vandløbet med høje vandhastigheder, som så føres nedstrøms og sedimenteres steder med lave hastigheder.
Dette fremkommer typisk ved:

• Indsnævringer i profilet
• Spredte sten og træer/dødt ved
• Stenstryg
• Mæandrerende vandløb.

Vandets rotation fremmes i et naturligt varieret profil og giver:

• Øget evne til at transportere sediment
• Variation i strømhastighed
• Øget dynamik

Vandets rytme imellem høl-stryg sekvens er en forudsætning for gode vandløb. Hølstryg sekvensen sikrer rytmisk skift i vandhastighed og strømningsmønster, som dermed fremmer vandets rotation.

Regulerede og udrettede vandløb har mistet denne rytme i forhold til vandets naturlige bevægelser og har derfor samtidig mistet sin evne til at håndtere og transportere sandet.

Ideen med de foreslåede projekttiltag er at skabe en begyndende selvrestaurering af vandløbet, hvor vandløbet efter indsatsen kan fortsætte de fysiske ændringer.

Der skabes større fysisk variation ved

• sten- og grusudlægning
• ændringer i vandløbsbredden
• etablering af svingprofiler
• m.v.

Ved at initiere vandets rotation i det ellers regulerede vandløb er der muligheder for, at vandløbet over tid kan bidrage til at få et mere naturligt forløb.

Erfaringer fra tidligere projekter viser, at tiltagene ofte har minimal indvirkning på vandløbets vandspejl og vandføringsevne.

Som et eksempel herpå kan der beregnes en vandspejlsstigning på omkring 3 cm, ved en 50 % indsnævring af profilet i et 1 m bredt vandløb, som har et fald på 3 ‰ (Moeslund et al 2017).

I vandområdet i Sandlyng Å er der i vandområdeplanen peget på virkemidlerne;

• Udskiftning af bund
• etablering af træer

Det foreslås, jf. nedenstående afsnit, at virkemidlet ”etablering af træer” erstattes med ”udlægning af groft materiale”.

Vandområdet er et ca. 1,5 km langt vandløb med et lille fald. Det lave fald og den overbrede bund gør, at strømmen ikke når hastigheder, der i større omfang kan bidrage til at skabe fysisk variation. Imidlertid kunne det ved besigtigelsen konstateres, at der skabes væsentlig bedre dynamik, hvor vandløbet indsnævres af planter - særligt smalbladet mærke.

Det vurderes ikke muligt, at Sandlyng Å indenfor vandområde o8390 selv vil have hydrauliske kræfter nok til at slynge sig i landskabet, men det vurderes, at mindre slyngninger i det nuværende forløb vil kunne bidrage med en større variation i vandløbsmorfologi og bundsubstratet.

Bortset fra etableringen af et egentligt gydestryg, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at udskifte vandløbsbunden med gydegrus i form af nødde- og singelssten til anvendelse for ørredgydning. Da bundhældningen generelt er for lav, vurderes risikoen for overlejring med finkornet materiale som værende stor. I
stedet foreslås det, at der udlægges større sten, som kan bidrage til at øge den fysiske variation igennem en ændring af strømningsmønstret. Endvidere er en lang række smådyrsarter tilknyttet grovere sten- og grusmaterialer.

Det anbefales ikke, at der etableres træer på længere strækninger af vandområdet, idet træerne typisk vil afstedkomme, at vandløbet bliver bredere på grund af træernes beskygning af brinkvegetationen. Ved en øgning af bundbredden falder vandløbets hydrauliske kræfter yderligere, hvilket vurderes ikke at være ønskeligt i forhold til at øge den fysiske variation, der i dag allerede findes i vandløbet.

Endelig foreslås det på udvalgte strækninger, at de stejle brinkanlæg afflades, og at den afgravede jord bruges til at indsnævre bundens bredde som beskrevet i afsnit 4.2.1. Således skabes en smallere strømrende med et bredere tværprofil (fra kronekant til kronekant), som skal danne et bedre grundlag for udbredelsen af sekundære vandløbsplanter.

Det kan under de fleste omstændigheder ikke anbefales at anvende jord uden stensikring til at forme vandløbsprofilet, da jorden er meget lidt formstabil, hvorfor der er en betydelig risiko for borterosion af materialet. I dette tilfælde vurderes vandløbets hydrauliske kræfter at være så små, at erosionsrisikoen vurderes minimal. Det kan dog ikke udelukkes, at lokale omstændigheder kan forårsage erosion af profilet. For at imødekomme erosionsrisikoen anbefales det endvidere, at anlægsarbejdet udføres i forsommeren, så planterne har længst mulig tid til at gro til på de nye brinker inden de større vinterafstrømninger.

Det skal bemærkes, at det er uklart om dette tiltag kan indgå som virkemiddelstiltag efter vandområdeplanen, hvor omkostningerne hertil er dækket. Umiddelbart vurderet kan tiltaget karakteriseres som virkemidlet ”bundudskiftning”. Det anbefales, at kommunen afklarer dette nærmere, inden der søges om realisering af projektet.

I Tabel 3 og af Figur 16 ses en oversigt over indsatserne i vandområde o8390 i Sandlyng Å. Nedenfor følger en uddybende beskrivelse af indsatserne på hver enkelt projektstrækning.

Tabel 3: Oversigt over mulige projekttiltag i vandområde o8390 i Sandlyng Å.

Vandføringsevne, vandstand og -hastigheder i vandområderne er beregnet ved en sommer- og vintermiddelvandføring, der er beskrevet i afsnit 2.2, for de regulativmæssige, nuværende og projekterede dimensioner.

Tilstedeværelse af planter komme til at have væsentlig betydning for det reelle strømningsmønster, hvorfor vandspejlsberegningen bedst kan anskues som en beskrivelse af ændringen i vandløbsmorfologien. Vandløbsplanter er på sin vis inddraget i beregningerne beskrevet ved den modstand vandstrømmen møder  udtrykt ved Manningtallet. Formålet er dog, at planterne kan komme til at spille rollen som ”bioentreprenører” og derved skabe små slyngede strømrender og andre variationer indenfor vandløbsprofilet. Dette vil øge strømhastigheden og dynamikken generelt, men det bliver ikke beskrevet den i todimensionelle vandspejlsberegning.

Der er til denne forundersøgelse blevet foretaget projektopmåling i form af kontrolpunkter til verifikation af den opmåling til regulativ fra 2018, som er blevet udleveret af Sorø Kommune. Bundkoterne i opmålingen fra 2018 er derfor blevet opdateret til brug i vandspejlsberegningerne på projektstrækningerne.

Projektet skal vurderes efter følgende lovgivninger

• Vandløbslovens § 37
• Naturbeskyttelseslovens § 3
• Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM-screenes)

Det vurderes, at der kan opnås de nødvendige dispensationer til realisering af indeværende projekt.

Bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2020 

Dette projekt opfylder kriterierne i § 7, stk. 2, punkt 1 og 4, og det vurderes derfor sandsynligt, at projektet kan opnå tilskud fra staten.

Der indhentes ledningsoplysninger i forbindelse med detailprojekteringen.

Der henvises desuden til, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for indhentning af ledningsanlæg i forbindelse med anlægsarbejdet.

Ved projektet skal dræntilløb til vandløbet fortsat være funktionelle efter projekternes realisering. Der må således ikke udlægges groft materiale, som spærrer for nuværende drænudløb. Ved projektet er der taget hensyn til indmålte og observerede dræn i felten.

Hvis der ved en realisering fremkommer dræn, som der ved projekteringen ikke er taget højde for, må disse ligeledes ikke påvirkes negativt. Der foretages i så fald insitu tilpasninger af projekttiltagene.

Følgende matrikler angivet i Tabel 6 ligger langs projektstrækningerne i vandområdet.

Tabel 6: Oversigt over matrikler omkring projektstrækningerne i vandområdet.

Sorø Kommune varetager selv opgaven med hensyn til at få afdækket lodsejerholdningerne til de foreslåede projekttiltag.