At komme sig:
At komme sig er mere en proces end en tilstand. Det er en langsigtet skabelse af et nyt selvbillede. Mennesker kommer sig ikke på samme måde, som man reparerer en bil. At komme sig handler snarere om aktivt at danne en ny opfattelse af den enkeltes 'jeg', men hverken som det 'jeg' der fandtes inden sygdommen, eller i form af en passiv accept af sygdommen og de begrænsninger som den indebærer. Mennesket kommer sig. Begrebet at komme sig bruges ofte i vendingen 'at komme sig socialt' eller 'at komme sig helt'. At komme sig socialt forstås, som det enkelte menneskes evne til at håndtere sit sociale liv med fx arbejde, netværk, fritidsinteresser og lignende. At komme sig helt forstås, som evnen til at håndtere sit liv uden nogen symptomer fra de tidligere psykiske vanskeligheder.
Empowerment:
Empowerment sætter fokus på processer, der gør mennesker i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. En bevægelse mod selvstændighed og meningsfuldhed. Empowerment er en proces, der gør det muligt for mennesker at øge deres kontrol over eget helbred og at forbedre deres sundhed.
Hverdagsrehabilitering:
”Hverdagsrehabilitering er defineret som indsatser, der udføres i borgerens eget hjem og/eller i dennes nærmiljø med henblik på at borgeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner’”
Maritha Månsson 2009
Inklusion:
Inklusion er at blive givet muligheden for at deltage i det almindelige hverdagsliv. Deltagelse skal her forstås bredt, både i forhold til lokalsamfundet, arbejde, uddannelse, foreningsliv, politik og i forhold til at indgå i sociale fællesskaber med andre mennesker. Deltagelse skal på den ene side gøres mulig, men samtidig er det også noget den enkelte selv aktivt skal deltage i og være med til at forme.
Kognitive metoder:
Kognitive metoder kommer fra kognitiv terapi (en psykoterapeutisk retning) og er metoder til at arbejde med forholdet mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Det kan især afhjælpe negative automatsiek tanker, som står i vejen for udvikling og for at have det godt. Metoderne søger at forandre tænkningen, så den bliver mindre selvundertrykkende og mere selvunderstøttende.
Personlig medicin:
“Personlig medicin er det, vi selv kan gøre for at få det godt og blive ved med at have det godt. Personlig medicin er ikke noget, vi ta’r, men noget vi gør.”
Patricia Deegan, psykiatrioverlever og ph.d. i psykologi
Psykisk sårbarhed:
Psykisk sårbarhed er et alment menneskeligt vilkår. Mennesker bliver født med forskellige styrker og svagheder og de møder forskellige udfordringer på deres vej gennem tilværelsen. Det sker desuden i forskellige kulturelle og sociale rammer. Alt dette har betydning for menneskers evner til, og muligheder for, at håndtere deres psykiske sårbarhed.
Psykiske vanskeligheder:
Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den aktuelle livssituation.
Psykosociale handicap/funktionsnedsættelser:
Mennesker med psykosociale handicap er borgere, som har psykiske vanskeligheder i en grad, der forhindrer en tilfredsstillende livsudfoldelse. De psykiske vanskeligheder blokerer i vid udstrækning for udnyttelsen af personlige potentialer.
Psykosocial indsats:
En psykosocial indsats er en rehabiliterende indsats, der indeholder den samlede faglige indsats, som støtter borgeren i at komme sig fra sit psykosociale handicap og komme videre i livet.
Recovery:
"Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces, som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger."
(Anthony 1993)
Recovery processen |
|
Stabilisering |
Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelse |
Reorientering |
Udforskning af umiddelbare udfordringer i forbindelse med sygdommen og af, hvordan man kan vende tilbage til et meningsfuldt liv |
Reintegration |
Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller |
Stabilisering |
Opretholdelse af ønskværdig og begyndende rutiner i hverdagslivet |
Rehabilitering:
Rehabilitering har til formål at bedre den samlede funktionsevne og at understøtte borgerens ressourcer, personlige autonomi og adgang til værdifulde roller. Fx at være forælder, ægtefælle, have en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet, være aktiv deltager i en fritidsaktivitet eller være aktiv i andre sociale sammenhænge.
"Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”
Hvidbog om rehabilitering, Marselisborg
Stemmehøringsarbejde:
Stemmehøringsarbejde er en systematisk metode til at støtte mennesker, som hører generende stemmer, i at finde effektive måder at magte stemmerne på. Gennem stemmehøringsarbejde skabes mulighed for at søge en mening med stemmernes udtryk og generobre magten i eget liv.
Traumebehandling:
Når mennesket oplever et chok eller traume, går nervesystemet og kroppen i alarmberedskab for at beskytte os mod den voldsomme oplevelse. Traumer kan gøre vores nervesystem mere sårbart og give symptomer af både psykisk og fysisk art, som kan gøre hverdagen svær. Traumebehandling er træning af konkrete kropslige færdigheder, der ofte vækker håb , styrker evnen til at mestre hverdagen, kunne bevare sig selv samlet, til stede og handledygtig også i svære situationer.