Der bliver hele tiden flere ældre i Sorø. Ældre, som har ønsker til, hvordan de skal bo og leve deres liv. Der er mange forskellige måder at leve på, og blot fordi man bliver ældre, får man ikke nødvendigvis andre ønsker til livet. Ældre skal derfor opleve, at der er plads til dem, og at de bliver mødt med værdighed og respekt for deres ønsker til alderdommen.

Mange ældre kan klare sig selv, og det er der en stor frihed forbundet med. Friheden af at kunne selv, skal dog følges af trygheden i at vide, at kommunen står klar, hvis man har behov for det, og sådan skal det også være, uanset om behovet skyldes fysisk eller psykisk sygdom. Samtidig ved vi, at den offentlige indsats på ældreområdet er under pres, og at kravene til ældreplejen vokser. Udfordringen med at skaffe medarbejdere samt tilstrækkelige ressourcer gør ikke opgaven lettere. Det ændrer ikke på, at vi skal møde hinanden med værdighed, respekt og forståelse – og at vi med denne tilgang kommer langt.

Et værdigt ældreliv er målet for den hjælp og støtte vi giver fra kommunens side, og som skal gøre det muligt for den enkelte borger at fortsætte med at leve det liv, han eller hun ønsker – på trods af begrænsninger i hverdagen.

En værdighedspolitik kan ikke løse de udfordringer alene, men den kan få os til at tale sammen, og giver os
mulighed for at overveje vores forventninger og prioriteringer i fællesskab. Ved at tale om tingene, og om, hvad der sker i mødet mellem borgerne, de pårørende og medarbejderne, fremmer vi oplevelsen af værdighed for alle parter.

Værdighedspolitikken danner rammerne og er et overordnet princip for en værdig ældrepleje i Sorø Kommune – men Værdighedspolitikken beskriver ikke konkrete indsatser og mål. Ansvaret for, hvordan der konkret skal arbejdes med mål og indsatser, ligger på ældreområdet, der er de primært ansvarlige for, at Værdighedspolitikken kommer ud at leve.

Værdighedspolitikken er blevet til i samarbejde med Ældrerådet, Ældre Sagen, Handicaprådet, Danske Handicaporganisationer Sorø, Frivilligcenter Sorø samt medarbejdere og politikere i Sorø Kommune. Alle har bidraget aktivt med gode og konstruktive input, og med en gensidig respekt og forståelse for hinanden.

Værdighedspolitikken sætter fokus på, hvordan vi på tværs af borgere, pårørende og medarbejdere kan bidrage til at skabe trivsel og værdighed på ældreområdet. Derved sikres en fælles forståelse for den ramme, der er omkring et værdigt ældreliv i Sorø Kommune.

Værdighedspolitikken hviler på nogle centrale temaer, der er besluttet lovgivningsmæssigt. Sorø Kommunes Værdighedspolitik er derfor naturligt bygget op omkring disse temaer, og temaerne har også været omdrejningspunktet for de workshops, der har været holdt.

De centrale temaer er:

• Livskvalitet og selvbestemmelse
• Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
• Mad og ernæring
• En værdig død
• Pårørende
• Bekæmpelse af ensomhed

At trives og føle sig tilpas

Livskvalitet er at trives og føle sig tilpas hver dag. Også når man er ældre, er det vigtigt, at man så vidt muligt forsætter med at leve det liv, man selv ønsker. At føle sig værdifuld, at have nogen at tale med og at indgå i fællesskaber. Det forudsætter, at der er medarbejdere, som har tid, nærvær og kompetencer til at have blik for, hvad livskvalitet betyder for den enkelte borger. Livskvalitet er det, som for den enkelte, er med til at tegne det gode liv.

Borgerens liv i centrum

Vi sætter borgerens liv i centrum og vil i samarbejde med borgeren skabe den bedst mulige oplevelse af meningsfuldhed, nærvær og sundhed - for derefter at bruge det som en rettesnor i hverdagens samspil med borgeren. Vi skal være opmærksomme og nysgerrige på borgerens behov, men der er brug for, at borgeren også fortæller os, hvad han eller hun har behov for. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at det ikke er alle borgere, der selv kan give udtryk for deres behov.

Vi skal have tid til at være til stede, og til at give tid. Det betyder blandt andet, at vi ikke skal gøre det hele for borgeren, selvom det nogle gange er hurtigere og nemmere, men at vi skal gøre vores bedste for at give den hjælp, som den enkelte borger har brug for.

Nogle borgere oplever det fleksibelt og trygt at få besøg af en medarbejder digitalt frem for fysisk. Vi skal bruge de muligheder, som de digitale løsninger giver os, så vi kan tilpasse og udvikle vores tilbud til borgernes behov og hjælpe dem til at være selvstændige. Velfærdsteknologi understøtter også variationen i kommunens tilbud og indsatser, så borgeren har flere valgmuligheder og oplever større fleksibilitet i hverdagen.

Den enkelte borgers liv er udgangspunktet for vores planlægning af indsatser og tilbud – ikke omvendt. Samtidig skal vi realistiske omkring de muligheder der er med den politisk vedtagne ramme og de personalemæssige ressourcer, der er for den hjælp vi kan give borgerne – hvor end vi gerne vil, er det ikke muligt, at alle kan komme op og ud af sengen kl. 8 hver morgen.

Mødet mellem borger og medarbejder

Den ældre borger med behov for hjælp og støtte, skal mødes med respekt, værdighed og faglighed af vores medarbejdere. Derfor arbejder vores medarbejdere og ledere systematisk og fokuseret med at udvikle både den faglige kvalitet og den oplevelse, borgere og pårørende har af støtten. Kvalitet er nemlig ikke kun indhold – det er også den måde, vi giver hjælpen og støtten på, og den måde som vi møder hinanden på som mennesker.

Selvom borgeren er i centrum, er det også vigtigt at have øje for medarbejdernes trivsel, for medarbejdernes trivsel skaber i sidste ende værdi for borgerne. Medarbejderne skal anerkendes for det arbejde, de laver.

En sammenhængende indsats

Borgere i Sorø skal opleve, at sygdomsforløb med hospitalsindlæggelser, besøg hos egen læge og behov for støtte derhjemme er én sammenhængende indsats, hvor hjælpen står klar." Et stigende antal borgere færdigbehandles og plejes af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i deres eget hjem eller på kommunale tilbud. Det er værdigt, og vigtigt, at der er sammenhæng i overgangene mellem hospital og hjem – og at der er et godt samarbejde på tværs af hospitaler, de praktiserende læger og kommunen Her spiller samarbejdet med borgeren og deres pårørende en afgørende rolle, så den overordnede koordinering er på plads.

Velsmagende mad og sociale fællesskaber

Vi arbejder med at tilberede måltider, der forener sundhed og velsmag. Vi serverer frisklavet mad tilpasset individuelle ernæringsbehov – samtidig med, at maden skal være velsmagende, dufte og have en høj kvalitet.

Udover at give energi og næring kan måltider skabe sociale fællesskaber og gode oplevelser. Vi styrker muligheden for at indgå i sociale fællesskaber ved at skabe fysiske og sociale rammer om måltidet, uanset om borgeren bor på plejehjem eller i eget hjem.

Borgeren skal have en værdig afslutning på livet. Vores medarbejdere skal have blik for nærvær og omsorg både for den døende og for de pårørende. Samtaler om livet og døden, samt borgerens ønsker og behov den sidste tid, skal være en vigtig del og et naturligt udgangspunkt for den pleje og omsorg, vi giver. Der skal skabes ro og tryghed for både borgeren og de pårørende.

I den sidste tid, er det vigtigt at borgeren bliver smertelindret, og at vi løbende vurderer behandlingen af smerte og andre problemer som borgeren har. Det gør vi uanset om borgerens problemer har fysisk, psykisk, social eller eksistentiel karakter.

Vi vil sikre, at vores medarbejdere ser et levende og betydningsfuldt menneske lige til det sidste, og at borgerens ønsker for den sidste tid bliver hørt og fulgt. Borgerne skal vide, at de ikke er alene i den sidste tid, og at man ikke skal dø alene, medmindre det er ens eget ønske.

Samspil med de pårørende

Pårørende spiller en betydningsfuld rolle i de fleste menneskers liv. De er med til at forme vores liv og er en del af vores historie og identitet. For borgere, der med alderen oplever sygdom og funktionstab kan nære pårørende være af stor betydning. Derfor ønsker mange at følge hinandens liv tæt, også når der tilstøder sygdomme, eller når en pårørende er døende.

Det er vigtigt at inddrage de pårørende i en åben dialog og arbejde tæt sammen for at sikre, at samarbejdet sker i overensstemmelse med den enkeltes ønske om inddragelse af de pårørende. De pårørende har en unik viden om den ældre og er vigtige medspillere for de kommunale medarbejdere, når plejen skal tilrettelægges og udføres.

De pårørendes mange roller

For de borgere, der med alderen oplever sygdom og funktionstab, kan nære pårørende være af stor betydning for livskvaliteten. Men det kan også være en stor udfordring at være pårørende til én med langvarig sygdom eller nedsatte funktioner.

Pårørende skal opleve godt samarbejde og god kommunikation om både deres egne og deres næres behov for støtte. De pårørende har også brug for, at der drages omsorg for dem, så de kan få talt om deres oplevelser og tanker.

Der skal være en gensidig respekt mellem de pårørende og medarbejderne, og fokus på at medarbejderne er gæst i borgerens og de pårørendes liv.

Vi sætter stor pris på den ressource og de kompetencer som de pårørende har, og ønske at de pårørende inkluderes, hvor det er muligt og hvor de pårørende har lyst. Det er vigtigt, at man som pårørende kan få lov til “bare” at være pårørende, og at det anerkendes, at pårørenderollen kan være krævende. Vi skal lave en forventningsafstemning, så de pårørende ved, hvad de kan forvente samt hvordan og hvornår.

De ældre borgere, der har brug for det, skal have støtte og hjælp med at skabe eller genskabe meningsfulde relationer og deltage i sociale aktiviteter. Ensomhed kan opstå på alle tidspunkter i livet, for eksempel når man forlader arbejdsmarkedet, helbredet svækkes, når éns nære går bort eller hvis man ikke har pårørende.

Vores kommune har mange fællesskaber og mange muligheder, men nogle af byens ældre borgere skal have støtte til at finde ind i fællesskaberne og se mulighederne. Derfor skal vi have fokus på, hvordan vi kan forebygge og opdage ensomhed hos vores ældre borgere.

Et fælles ansvar

Det kræver at både vi i kommunen, civilsamfundet og netværket rundt om den enkelte borger løfter og støtter i fællesskab. Der er både brug for, at vi får øje på de ældre, der er ensomme og at vi sikrer, at informationerne om de frivillige foreninger og mulighederne i kommunen er tilgængelige. I Sorø Kommune har vi en målrettet indsats mod ensomhed, der blandt andet sker ved de forebyggende hjemmebesøg. Ensomhed kan have forskellige former: Eksistentiel ensomhed, social ensomhed, emotionel ensomhed, og ensomhed som følge af funktionsnedsættelse. Uanset form, er det et fælles ansvar at opdage ensomhed hos en borger eller pårørende, og borgerne har et ansvar for at finde modet til at fortælle, hvis de er ensomme.

I bekæmpelsen af ensomhed er de frivillige og de frivillige foreningers arbejde afgørende. Som kommune ønsker vi at bakke om op frivillighedsperspektivet og det faktum, at den relation, der er til en frivillig, er en god og sund relation. De frivillige er her fordi de har lyst til det, og lyst til at gøre en forskel for andre.

Sammen kan vi gøre en forskel og forebygge ensomhed.

For at vi kan lykkedes med intentionerne i Værdighedspolitikken er det vigtigt at vi sætter fokus på kommunikation. I vores kommunikation tager vi udgangspunkt i “Politik for mødet med borgeren”, hvor det gode møde med borgeren beskriver, hvordan vi kan kommunikere bedst muligt personligt, skriftligt, telefonisk og digitalt.

Kommunikation med borgerne skal være åben, i tæt samarbejde og der skal være en løbende forventningsafstemning. En god kommunikation er både til gavn for borgerne, de pårørende og medarbejdere.