Baggrund
Rammer og formål
Tilsynspolitikken danner rammen for Sorø Kommunes indsats med anmeldte tilsyn og opfølgning til borgere i eget hjem, der modtager hjemmepleje og madservice. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, som opgaverne løses på.
Kommunalbestyrelsen vil gennem tilsynet sikre kvalitet, faglighed, sikkerhed, tryghed og økonomisk ansvarlighed i hjemmeplejen hos såvel de kommunale som private leverandører.
Tilsynet skal derved medvirke til at sikre:
- Værdighed og respekt for kommunens ældre og handicappede samt borgere med særlige
behov - Inspirere til at skabe de bedste vilkår og muligheder for den enkeltes livsudfoldelse og god
livskvalitet for borgere med handicap, ældre samt andre borgere med særlige behov - En indsats kendetegnet ved, at borgeren oplever tryghed, kvalitet og sikkerhed
Gennemførelse af tilsyn på hjemmeplejen
På social- og sundhedsområdet i Sorø Kommune foregår kommunens tilsyn som anmeldte tilsynsbesøg, der varetages af en ekstern tilsynsførende.
Tilsynet beror på:
- Interview af ledere, medarbejdere og borgere
- Dokumentation: Gennemgang af skriftlige vejledninger til medarbejderne, den faglige dokumentation, information til borgere m.m.
- Observation af borgers fremtræden, rengøring, arbejdsgange for madservice, tøjvask, indkøb,
samvær og arbejdsgange mellem borgere og medarbejdere m.m.
Interview af borgere
Til tilsynet udvælges en kommunal og to private leverandører af personlig pleje og/eller praktisk hjælp fordelt med 15 borgerinterviews hos den kommunale leverandør og 5 borgerinterviews hos de private leverandører, som har minimum 50 tilknyttede borgere. For private leverandører med færre end 50 borgere tilknyttet gennemføres 2 borgerinterviews. Borgerne udvælges på baggrund af stikprøver.
Tilsynsrapporter
På baggrund af tilsynene udarbejdes en rapport til hver leverandør. Yderligere leveres samlet rapport til fremlæggelse for det politiske udvalg
Gennemførelse af tilsyn på madservice
Der gennemføres hvert andet år en fælles brugertilfredshedsundersøgelse af den varme mad til hjemmeboende borgere i Sorø Kommune der modtager madservice efter §83. Undersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Samtlige borgere, som modtager madservice tilbydes at deltage i undersøgelsen.
Tilsyn på madservice kan udvælges som et særligt fokusområde i forbindelse med det eksterne tilsyn.
Opfølgning på tilsyn
Tilsynsrapporter forelægges Social og Sundhedsudvalget til godkendelse.
- Hvis tilsynsrapporten indeholder anbefalinger eller udviklingspunkter udarbejdes der handleplaner i forlængelse heraf.
- Handleplaner hvor der er behov for politisk prioritering af ressourcer eller ændring i
serviceniveau, forelægges Social og Sundhedsudvalget til godkendelse.
Tilsynsrapporten offentliggøres på hjemmesiden